Ligesom mange andre i denne tid, har Lone Landmand og Søren Sørøver fået trang til at shoppe. Men det er ikke nye sko eller en sofa, de er faldet for.
Nej, man skal afsted, skal man, ud i det pulssvage liv og mærke at man er en del af noget større end matriklen.
Måske kender du det selv – man trænger efterhånden til at bruge nogle penge. Komme afsted og shoppe, hedder det vist. For det er ikke ligeså glamourøst at sidde hjemme og udøve nethandel fra sofaen iført deforme joggingbukser, som efterhånden passer, og diverse udgroninger. Nej, man skal afsted, skal man, ud i det pulssvage liv og mærke at man er en del af noget større end matriklen.
Derfor tog vi i forrige uge på tur for at købe en ged. Det mest interessante, der er sket her langt ude på landet i løbet af de seneste coronamåneder.
Omstændighederne var lidt triste – den gamle ged Signe døde for en måneds tid siden, og da geder er flokdyr, skulle vi have en ny artsfælle til Tillægsgeden Tue. Gederne er her som en del af mangfoldigheden og som røre-dyr for gårdens besøgende.
Det fatale tidspunkt indtraf, da Søren løftede den drivvåde ged op i armene. Så var der ikke andet for end at købe Tillægsgeden Tue med.
Signe
Måske husker du, at de to geder blev hentet for år tilbage i en nærliggende gedebesætning. Signe var malkeged, men stod overfor en tidlig pension. Ikke på grund af manglende evner med hensyn til mælk, det var kun fordi, hun var irriterende, nysgerrig og blandede sig i alting, når de andre geder skulle malkes - lavede uro i rækken, hoppede over og under rækværket osv.
Måske fordi hun som nyfødt blev et flaskekid, og ét børnene på gården havde udvalgt og taget sig særligt meget af hende.
Tillægsgeden Tue
Mens vi stod på græsmarken i silende oktoberregn og kiggede på dyr, blev en lille forkommen og pjusket, kastreret ungbuk ved med at prøve at klatre op ad Søren Sørøver.
Geden var født sent på året, lille og mere rundmavet end køn, med en pels der kun dækkede det nødvendige. Det fatale tidspunkt indtraf, da Søren løftede den drivvåde ged op i armene. Så var der ikke andet for end at købe Tillægsgeden Tue med.
Tue har i årenes løb udviklet sig til et stort, flot dyr, der strutter på den rigtige måde, og selvom de to geder var granvoksne, var de pjankede og kåde som rollinger.
Når forårssolen gik ned, og aftentusmørket bredte sig, skete der noget i deres bevidsthed. Gederne begyndte at lege, løbe op på taget af deres hus, stejlede, lavede badutspring og opildnede hinanden med kække hovedbevægelser.
Kådhed, som fulgte med tiltagende dagslængde, fuglesang, varme og alle de små signaler, vi mennesker også suger ind og sukker over, fordi længslen er afløst af liv. Leg og livsglæde - præcis på samme måde, som når store lam leger i sommeraftenerne.
Sune
Som nævnt døde Signe, og vi ville lige vente lidt med at hjembringe en ny ged, for selvom hun var gammel, kan man aldrig udelukke sygdom. Men Tue har holdt sig frisk, og derfor tog vi igen turen over på den anden side af bakkerne mod vest, for at besøge Sondrup Gårdmejeri; et lille økologisk landbrug med gedehold og egen osteproduktion - stedet hvor både Signe og Tue kom fra.
Geder er tillidsfulde og nysgerrige som udgangspunkt, og det gør dem til nogle af de husdyr, man kan have tættest kontakt med.
Vi fik lov til at overtage endnu et dyr. Ikke en hun; de indgår i malkebesætningen, men en kastreret han, som ellers før eller siden går til slagtning.
Det er vanvittigt svært at vælge en ged i en flok. Hvordan finder man den rigtige, hvem passer man med?
Ligesom sidst fandt geden Søren, og så var det afgjort. Den lille fyr skal hedde Sune, og han bliver i gedeflokken nogen tid endnu, fordi han er et flaskekid – han skal være mere robust og fri af sutteflasken, inden indflytningen her på gården.
Vi håber sådan, at de to dyr finder sammen og får en masse fornøjelse af hinanden de kommende år. Der vil være strid om rangordenen og uro til at begynde med – sådan er det bare blandt geder, men rådet fra de erfarne gedeavlere er, at det er bedst at sætte et helt ungt dyr sammen med Tue.
Hvis de to dyr er mere jævnbyrdige fra starten, vil kampen vare længere tid, måske blive ved. Man kan ikke gøre andet end at prøve. Geder skal ikke være alene.
Helt alene er Tue heller ikke nu. Vi arbejder i nærheden, kommer tit forbi og taler med ham. Ænderne render rundt i hans indhegning, hønsene er lige på den anden side af hegnet ud mod æbleplantagen, og fårene nogle få meter længere ude.
Af alle gårdens forskellige husdyr er gederne kendetegnede ved at have de største personligheder. Eller rettere sagt, så vender deres personligheder udad, og derfor får man lov til at lære dem at kende.
Geder er tillidsfulde og nysgerrige som udgangspunkt, og det gør dem til nogle af de husdyr, man kan have tættest kontakt med. De er altid klar til at spise en hestehale, kvasten på huen, en lynlås eller ting, der stikker ud af ens lomme.
Bedst som man tror, at der er tale om et nært øjeblik mellem dyr og menneske, opdager man, at geden måske nok nyder at blive kløet, men dens virkelige interesse består i at smage på ens påklædning. Så det med at geder er nøjsomme, står og falder med hvor dyr en frakke, de får tygget i.
Lone Landmand
