Et ønske om at aflevere jorden i bedre stand til fremtidige generationer motiverede Nanna og Christopher til at blive en del af Andelsgaarde og dyrke afgrøder på Lerbjerggård.
Hvor der engang var kartoffelmarker, render i dag løbeænder rundt mellem de mange forskellige afgrøder, planter og blomster. Da de forrige ejere dyrkede kartofler på marken, var den tilsat kunstgødning, fyldt med ukrudt og meget støvet. Dengang havde ænderne næppe set den store fidus i at rende rundt her.
Men det gør de nu. Ikke fordi der nu vokser glaskål, krydderurter, gulerødder, blomster og planter, for dem går ænderne pænt udenom. Nej, løbeænderne har næsten status af at være ansat, for de bidrager med arbejdet på Lerbjerggård, der drives af Nanna og Christopher på femte år.
- Ænderne går hos os og spiser sneglene, og så giver de os nogle æg, hvilket bare er en fed aftale. Det er vildt hyggeligt at have dem rendende rundt, og de er så smarte, at de ikke spiser grøntsagerne, men går bare efter sneglene, forklarer Nanna.
Jorden skal være bedre, end da vi kom
Nanna og Christopher mødtes på landbrugsskolen, hvor den manglende undervisning i at dyrke grøntsager og passe på jorden hurtigt plantede en ide hos dem til, hvordan deres fremtid skulle udformes.
Foto: Kompas for Andelsgaarde
- Vi oplevede et behov for at passe på jorden og dyrke sund og nærende mad til mennesker. Vi hørte ad omveje, at Andelsgårde var på udkig efter folk med landbrugskompetencer, og så tænkte vi, at det er jo lige os, de leder efter.
Dermed blev de, de første til at drive gård gennem Andelsgaarde, der er en andelsbevægelse med formål om at gennemføre et grønt generationsskifte i landbruget.
Netop den grønne tankegang er også et hovedfokus for Nanna og Christopher, når de kigger på fremtidsperspektiverne for deres gård, hvor de både er natur- og dyrebeskyttere.
- Vores syn på jord er, at det er noget, vi har samfundsansvar for at dyrke ordentligt. Jorden er noget, vi skal passe på, som var det levende. Det er fyldt med mikroliv, og det er vores ansvar, at når vi er færdig med at dyrke jorden, så skal den være bedre, end da vi kom. Det synes vi burde være mere udbredt i landbruget, så vi ikke nedbryder, men kun opbygger jorden, fortæller Nanna.
Selvom det kræver tålmodighed, når man vil forbedre jorden fra at være en konventionel kartoffelmark til ’en stor køkkenhave’, som hun selv beskriver grunden, så har det allerede givet resultater. De førnævnte snegle var der ikke, da de flyttede ind, ligesom insekter og andre smådyr er kommet til.
- Nu venter vi så på, at dem, der spiser de her smådyr, også opdager det, så de kan spise dem. Vi håber om ti års tid, at der er kommet endnu flere fugle og pindsvin, lyder det fra Nanna.
Som et ekstra tiltag for at pleje jorden og naturen på og omkring deres gård, har det unge par henlagt halvdelen af grunden til naturpleje, hvor de af en lokal landmand låner køer, der kan gå og græsse.
End ikke en lottogevinst vil få os til at stoppe
Nok er livet på gården fyldt med idyl, men der er også en række udfordringer ved at drive et landbrug, der ikke passer ind i normen. Før Nanna og Christopher rykkede ind på Lerbjerggård, forsøgte de at få et lån i banken, der dog ikke troede på et landbrug langt fra det konventionelle.
De har også forsøgt at søge en EU-pulje, men her har det også givet udfordringer. Det er nemlig svært at tro på, at man kan beskæftige fire fuldtidsansatte, når man ’kun’ har fire hektar jord, og hvor der er mindre end et hektar, der er afsat til grøntsager og grøntgødning . Det er til trods for, at markerne på Lerbjerggård dyrkes langt mere effektivt med mulighed for flere høster hvert år, da nye afgrøder kommer i jorden, hver gang en høst er overstået. Og samtidigt udgør landbrugsstøtten blot to procent af den samlede indtægt på Lerbjerggård.
Men selv det får ikke Nanna til at tøve, når hun bliver spurgt til, om hun vil anbefale andre at gå samme vej.
- Vi føler, vi skaber en stor værdi, når vi møder på arbejde. Vi har talt om, at selv hvis vi vandt 10 mio. kr. i lotto, så ville vi ikke stoppe med det her. Vi kan have både vores datter og labrador med på arbejde. Det er bare det fedeste, siger hun og understreger værdien af at have Andelsgaarde i ryggen.
- Det er et stort fællesskab med medlemmer, der kommer til arbejdsdage og hjælper med at sprede det gode budskab. De kommer til fællesspisning, er meget trofaste og løfter virkelig kvaliteten af gården, fordi der er så mange kræfter bag. I stedet for at sidde ene mand på 100 hektar, så er vi 3000 mennesker på en lille plet jord, der hjælper hinanden.
I fremtiden håber Nanna og Christopher at få udvidet deres økosystem med køer, der kan levere god gødning og høns, der kan skrabe i jorden og nappe utøj og insekter fra planterne.
