Landbrug & Fødevarer svarer i en replik til Dyrenes Beskyttelses artikel om landbrugets 5 myter, at Dyrenes Beskyttelse skal afholde sig fra kritik af de forhold, som svin produceres under i Danmark: at det er ren skyttegravskrig at kræve de ændringer af svineproduktionen, som har været på dagsorden og helt nødvendige i mindst et årti.
Dyrenes Beskyttelse udgiver sammen med Danmarks Naturfredningsforening hvert år Sådan Ligger Landet, der via fakta belyser de mange skadevirkninger af svineproduktionen og det industrielle landbrug. Publikationen viser, at der er nok at tage fat på, da problemerne desværre ikke går væk ved at Landbrug & Fødevarer skyder på budbringeren.
Myte: Danmark er verdensmester i dyrevelfærd
Landbrug & Fødevarer føler sig anerkendt i hele verden for sit høje niveau af dyrevelfærd. Der er heller ingen tvivl om, at erhvervet gør en aktiv indsats for at bringe netop fortællingen om de glade danske grise ud i verden. Men det gør den desværre ikke sand.
Der har i årevis manglet handling bag ordene, og det er årsagen til, at Dyrenes Beskyttelse er medunderskriver af en handlingsplan for bedre dyrevelfærd, ligesom vi mange gange før har siddet med i arbejdsgrupper og andre fora, hvor grisenes store velfærdsproblemer har været til forhandling. Fiksering af søer så de knap kan bevæge sig, halekupering af så godt som alle grise, mavesår hos halvdelen af søerne og en tredjedel af slagtesvinene, avl for stadigt flere grise i kuldene og 24.000 døde pattegrise om dagen, fravænning af pattegrise før deres mave og immunsystem er klar til det med diarré og massiv antibiotika-medicinering til følge. For nu blot at nævne nogle af de mange problemer, hvor løsningerne har lange udsigter - medmindre, der laves radikalt om på måden, grisene holdes på.
Myte: Ansvaret for svine-MRSA er globalt - ikke dansk
Landbrug & Fødevarer skyder svine-MRSA til hjørne med henvisning til, at MRSA også findes hos mennesker på hospitalerne. Og man mener, at det ”spiller ingen rolle”, når Danmark som EU's suverænt største eksportør af levende smågrise sender den i Danmark voldsomt udbredte, multiresistente bakterie ud i Europas svinestalde, fordi andre lande også har svine-MRSA. Den danske svineproduktions ansvar kan altså ligge på et meget lille sted, må vi forstå.
Her er det, vi i Dyrenes Beskyttelse i al mindelighed blot vil sige: Indret nu svineproduktionen, så dyrene holdes raske af naturlig vej i stedet for med antibiotika. Og indret handlen så de multiresistente bakterier, der allerede nu findes derude, ikke spredes ukritisk både inden for og ud over landets grænser.
Multiresistente bakterier udpeges gang på gang af eksperter, herunder FN, til at være kommende generationers helt store sundhedsudfordring. Alligevel fortsætter den danske produktion af over 30 mio. grise om året som om business-as-usual er en mulighed.
Myte: Halekupering sker for grisenes egen skyld
97 % af danske grise halekuperes. Hvordan lader det sig gøre, når der samtidig er et forbud mod rutinemæssig halekupering? Et forbud, som har været gældende i mere end 20 år. Det gør det, fordi der kun søges løsninger via småjusteringer inden for rammen af den eksisterende produktion af industri-svin. Grisene bider haler, fordi de stresses voldsomt, når de holdes på alt for lidt plads (0,65 m2 til 100 kg slagtesvin) og uden noget at beskæftige sig med. For ikke at nævne alle de andre stressfremkaldende ting, grisene udsættes for. Og ja, halebid er smertefulde. Løsningen er ikke at fastholde, at grise nu en gang bider haler og derfor må alle halerne af. Løsningen er at lave om på produktionen. Derfor sidder Dyrenes Beskyttelse med, når halekuperingen igen og igen forhandles i arbejdsgrupper og handlingsplaner. Det har vi gjort i flere årtier. Mere snak ændrer ingenting, forandringerne skal ske i staldene hvor grisene er – men det kræver at grisene holdes på en markant anderledes måde end i dag. Man behøver ikke at kigge længere end til den danske økologi eller til Sverige, hvor det godt kan lade sig gøre at have grise med krølle på halen.
Myte: Flere svin skaber arbejdspladser
Branchen vil have millioner af ekstra slagtesvin i Danmark. Det skal vel og mærke ske samtidig med, at der eksporteres mange millioner smågrise til opvækst og senere slagtning i andre lande. Med de enormt store samfundsmæssige omkostninger for miljø, sundhed og dyrevelfærd, så er det ingen god forretning. Danmark er i forvejen det land i EU, der har flest svin per indbygger, og satsning på endnu større produktion af billigt svinekød er ikke en bæredygtig tilgang. Nu gælder det om at sadle om, så produktionen bliver bæredygtig i ordets fulde betydning. Forbrugere både i udland og indland efterspørger økologi og højkvalitetsprodukter. Det er vejen frem og det er der arbejdspladser i, også i morgen.
Myte: Økologi løser ikke landbrugets problemer
De økologiske svineproducenter mere end femdoblede deres driftsresultat fra et gennemsnit på 456.800 kr. i 2014 til 2.493.300 kr. i 2015, hvorimod de konventionelle producenter begge år havde negative driftsresultater. Det burde medføre en klokkeklar satsning på økologien, både ud fra et dyrevelfærds-, miljømæssigt og økonomisk perspektiv. Dyrenes Beskyttelse mener modsat Landbrug & Fødevarer ikke, at økologi og konventionel produktion skal gå hånd i hånd, bare fordi der er et marked for billigt kød.
Vi er fortalere for økologi primært fordi, at dyrevelfærden er klasser højere: søerne fikseres ikke men føder deres grise i hytter på marken, de får ikke klippet halerne af fordi stress håndteres ved at give grisene bedre forhold, fravænningen sker, når grisene er næsten dobbelt så gamle som de konventionelle og de får 14 gange mindre antibiotika. Grise skal have ordentlige leveforhold uanset om markedet efterspørger kød, der er produceret helt uden hensyntagen til deres behov. Men nu er det så heldigt at markedet – altså forbrugerne – rent faktisk efterspørger økologi. Det er en fantastisk forretningsmulighed for dansk landbrug.
Der er ingen skyttegravskrig i at turde påpege de problemer, der er med dyrevelfærden i dansk landbrugs produktion af fødevarer. Den mest konstruktive måde at komme videre på, er ved at se problemerne i øjnene, så der kan findes reelle løsninger. Og Dyrenes Beskyttelse arbejder gerne konstruktivt med at gøre en reel og mærkbar forskel for de danske landbrugsdyr.