Lad den vilde have blomstre

Harer og hjorte. Insekter og fugle. Kvashegn og gamle døde træer. Når Signe Schrøder i dag går rundt i sin have, er den fuld af vild natur. Sammen med sin mand, Mads Syberg, og parrets tre børn har Signe Schrøder nemlig overtaget Ritt Bjerregårds gamle frugtplantage på Midtsjælland for at kickstarte drømmen om at drive et cideri. Og med en grund på ni hektar er der heldigvis masser af plads til naturen.

Signe Schrøders grønne interesse startede dog under langt mere beskedne kår. Som 20-årig fik hun lov til at dyrke en overgroet plet i sine bedsteforældres baghave, mens hun selv boede i en lille lejlighed i København.

En øjenåbner

Efter sine første erfaringer med havearbejdet rykkede Signe Schrøder fra baghaven til et lille kolonihavestykke, hvor hun sammen med Mads begyndte at dyrke grøntsager. Og det var her, Signe Schrøder for alvor fik øjnene op for naturen. 

– Når man begynder at dyrke sin egen mad selv, så får man øjnene op for naturen på en helt anden måde. Pludselig blev jeg meget bevidst om alt det liv, der er i naturen og i jorden. Derfra var der ikke så langt til, at jeg også begyndte at tænke meget over, hvordan vi kan passe bedre på alt det liv, siger hun.

Samtidig meldte Signe Schrøder sig ind i foreningen Praktisk Økologi, som hun i dag er formand for. Her mærkede hun hurtigt at blive en del af et fællesskab, der havde øje for de samme ting som hende.

– Jeg tror på, at hvis man har selv har fingrene i jorden, så bliver det meget mere nærværende for én, hvordan alt det andet liv har det. Tag for eksempel de ellers forhadte hvepse. Jeg har set dem ribbe en hel kålplante for kållarver og flyve dem ind i deres bo. Når først man har set det, bliver hvepsen en ven for køkkenhaveejeren, for hvem skal ellers spise kållarverne, før de spiser kålen? Sådanne oplevelser giver mig stor respekt for hele den balance, vi alle er en del af, siger hun. 

Lad haveaffald blive til haveguld

Efter at have dyrket den lille nyttehave i små ti år fik Signe Schrøder og Mads Syberg mulighed for at flytte til en stor grund i Birkerød med en kæmpe have. Her var både skovhave og masser af krat og kvas. Og det gav for alvor Signe Schrøder chancen for at kaste sig over havens vilde natur.

– Jeg begyndte at gå meget op i at holde al havens affald inden for egen matrikel. Der er ingen grund til at køre på genbrugspladsen, for alt haveaffald er i virkeligheden haveguld. Man skal bare have det lagt de rigtige steder, så både mennesker og dyr kan være der. Et kvashegn er en gave for alle mulige slags insekter, fugle og pindsvin, og det kan laves smukt med blomstrende klematis og kaprifolie hen over, siger hun.

I det hele taget er Signe Schrøder fortaler for det, hun selv kalder en ny haveæstetik. Hun har blandt andet kastet sin kærlighed på planter som mælkebøtter og skvalderkål, der normalt betegnes som ukrudt.
 
– Vi skal væk fra at betragte de her planter som ukrudt og at bruge tid på at hive dem op af jorden hele tiden. En blomstrende gul plæne er smuk, synes jeg, og mælkebøtten kan spises, både roden og blomsten. Den blomstrer tidligt til glæde for insekterne, og det er en fantastisk farve, den har. Jeg vil gerne slå et slag for, at man lader den være og bruger sin energi på noget andet, siger hun.

En hyldest til den dovne haveejer 

For Signe Schrøder handler kampen om at give plads til den vilde natur i haven i høj grad om at gøre op med de dogmer, vi er vokset op med.

- Jeg tror, der stadig ligger sådan en kristen-protestantisk arbejdsmoral i, at man ikke må være en doven haveejer, men jeg vil gerne slå et slag for, at man er lidt mere doven og i stedet udvikler en ny haveæstetik. Det første, jeg lærte, var, at hækken skulle klippes inden sankthans, men en helt almindelig ligusterhæk blomstrer faktisk helt overdådigt lige i den periode. Den lever og summer, så lad den være i fred om sommeren, og lad fugle og insekter få del i den, siger hun.

På samme måde håber Signe Schrøder, at folk også vil begynde at holde mere igen med sprøjtegiften.

- Jeg ville ønske, at folk brugte mindre krudt på at ligge og sprøjte under hækken. Det er brandærgerligt at sprøjte sin have, for det dræber en masse liv, ligesom de helt tætklippede plæner er grønne ørkener for insekter og dyr. Jeg synes, der skal være plads til alle i haven – også til alt det krible-krable, der lever side om side med os, siger hun. 

Insekterne hjælper til

På frugtplantagen ved Stestrup er de første pæretræer allerede begyndt at springe ud. Signe Schrøder er i fuld gang med at lægge kartofler med sine børn, og plantagens ni bistader er begyndt at summe af liv. Der er nok at tage fat i for Signe Schrøder og familien, der er selvforsynende med frugt og grønt det meste af året. Derfor er der god brug for alle insekter og bier i den store køkkenhave til at bestøve og holde hinanden i ave.

- Jeg satser på at skabe mere liv og mangfoldighed i haven ved at sørge for en mangfoldighed af blomster, træer og urter. Der er for eksempel helt utrolig mange humlebier her, og mange af dem bor i huller i den bare jord. Dem lader jeg selvfølgelig være i fred, afslutter hun.