Mere end 2.000 ungtyre blev sejlet rundt i Middelhavet i månedsvis. De lagde fra kaj i
Spanien i december med kurs mod Libyen, hvor de blev afvist. Siden udviklede det sig
til et menneskeligt tovtrækkeri, der holdt dyrene som gidsler.
Ungtyrene var i månedsvis indelukket i skibenes lastrum. Enhver transport stresser dyrene, men i dette tilfælde er det helt horribelt, hvad de stakkels ungtyre måtte igennem
I december 2020 stævnede de to transportskibe Elbeik og Karim Allah ud fra Spanien med retning mod Libyen med lasten fuld af godt 2.000 ungtyre. Normalt tager denne rejse mindre end en uge, men ungtyrene endte som gidsler i et bureaukratisk tovtrækkeri, der trak ud i månedsvis.
Skibene med ungtyrene blev afvist, da de nåede Libyen på grund af mistanke om den smitsomme kvægsygdom bluetongue. Efterfølgende sejlede de to skibe rundt i Middelhavet i månedsvis i jagten på en havn, der ville lade skibene lægge til, men de blev afvist i flere lande.
– Ungtyrene var i månedsvis indelukket i skibenes lastrum. Enhver transport stresser dyrene, men i dette tilfælde er det helt horribelt, hvad de stakkels ungtyre måtte igennem. Ifølge de europæiske transportregler skal den ansvarlige myndighed sørge for, at dyrene ikke påføres lidelse, hvis der skulle opstå uforudsete situationer under transporten. Desuden er det et krav, at transportvirksomheden altid skal have en beredskabsplan klar til brug i nødsituationer som denne. Vi må desværre endnu en gang konstatere, at transportreglerne er helt utilstrækkelige og heller ikke i dette tilfælde har formået at sætte en stopper for dyrenes lidelser, siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse.
Fælles pres på EU
Den europæiske dyrevelfærdsorganisation Eurogroup for Animals, som Dyrenes Beskyttelse er medlem af, lagde pres på de europæiske politikere for at få dem til at tage ansvar for ungtyrene ved at sende dyrlæger om bord for at observere dyrenes tilstand. I slutningen af februar, efter mere end to måneders sejlads, lagde Karim Allah endelig til i den spanske havn Cartagena. To uger senere lød meldingen, at ungtyrene var blevet losset, hvorefter de endelig fik fred.
Anderledes gik det med skibet Elbeik, der fortsatte med at sejle rundt i Middelhavet i yderligere to uger. Skibets leder forsøgte, ifølge Eurogroup for Animals, at forhindre skibet i at nå i havn og i stedet finde en ny køber fra et tredjeland til ungtyrene.
Den 22. marts blev det meldt ud, at der endelig havde været dyrlæger om bord på Elbeik, der havde lagt til i Spanien. Og det, de observerede, var skrækkeligt. 179 dyr var døde i løbet af sejladsen, og de overlevende led frygteligt. Dyrlægerne noterede blandt andet, at dyrene var så tynde, at deres ribben stak tydeligt ud, og de viste tydelige tegn på tørst. Nogle dyr var så dårlige, at de ikke kunne åbne øjnene eller reagere på omgivelserne. Derudover var der for mange dyr på skibet, gulvet var dækket af urin og afføring til op over klovene på dyrene, og der fandtes intet sted, hvor de kunne ligge tørt. Dyrlægerne beordrede alle dyr aflivet for at gøre en ende på deres lidelser.
– Alle dyretransporter bør være så korte som muligt og udføres så skånsomt som muligt. Det er bestemt ikke tilfældet i dag, hvor vi sender millioner af dyr ud på lange transporter både internt i EU og til tredjelande uden for Europa, hvor der ingen kontrol er med overholdelse af dyrebeskyttelsesregler. Det skal der laves om på, og vi arbejder derfor på, at EU's regler ændres, således at dyretransporter maksimum må vare otte timer, og at transport af levende dyr til lande uden for EU helt forbydes, siger Ditte Erichsen.
I 2017 overrakte Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med 34 andre dyrevelfærdsorganisationer over 1 million underskrifter mod lange dyretransporter til Europa-Kommissionen.
Glad for at læse artiklen?
... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger.