Vi fandt den. Danmarks største edderkop. Efter en hårrejsende skattejagt. Overgiv dig til edderkopperne, og hør, hvorfor vi skal elske det lille toprovdyr, der ikke bider, selv om du holder det i hånden.
Elsk edderkopperne
Edderkopper er toprovdyr i miniatureriget og spiser tilsammen 400-800 millioner ton insekter om året i verden. De tager spyfluer, klæger, bremser, myg og en masse planteædende insekter, også kaldet skadedyr. Læg dertil, at overvintrende edderkopper er vigtig føde til fuglene om vinteren. Så forestil dig en verden uden edderkopper.
Hårene rejser sig på armene. Ikke af rædsel. Men af spænding. Det er det gode gys, da Frederik Leck Fischer stivner let henne ved sivene i søbredden og siger: Den er her.
Vi er på jagt. Skattejagt. Krydset er sat i koordinaterne for det sted, hvor det her på alle måder store fund tidligere er gjort. Ved en sumpet sivsø i Vaserne i Birkerød i Nordsjælland. Det er her, Danmarks største edderkop bor. Dolomedes plantarius. Efter et par timer krones ihærdigheden med helt ufatteligt held – hjulpet på vej af Frederiks store erfaring med at have øjnene på stilke og svinge et net.
Frederik Leck Fischer er biologistuderende på Københavns Universitet og skriver speciale om edderkoppernes sanser. Han arbejder også på Statens Naturhistoriske Museum, blandt andet med en edderkoppesamling, som museet har fået testamenteret, og så er han i færd med at fotografere alle Danmarks 600 edderkoppearter til et opslagsværk, der skal hjælpe andre med at genkende edderkopperne på udseendet.
Bedøvende forførelse
Han har fire krabbeedderkopper med sig, da han ankommer til koordinaterne. De små væsener skal genudsættes efter et fotoshoot ud over det sædvanlige. Frederik Leck Fischer har nemlig nu dokumenteret, hvordan krabbeedderkopperne parrer sig.
– Hannen binder hunnen med sit spind. Han er ikke særlig grundig, så hun kan godt slippe fri, men hun virker ligesom bedøvet, og jeg fik måske fotograferet forklaringen. Jeg observerede, at han bed hende lynhurtigt i låret og muligvis lammer hende på den måde, fortæller Frederik med alle tegn på begejstring, fordi det lykkedes at fotografere det og vinde endnu mere land på et påfaldende uudforsket område.
Superkræfter
I dag skal endnu en landvinding i edderkoppeforskningen nås. Først skal filmstjernerne dog lukkes ud igen. Da hunedderkoppen er sat på fri fod, kravler hun lidt rundt på Frederiks hænder, slynger derefter en lang spindelvævstråd ud i luften og fanger forskerens pandehår. Det er til at se, hvor inspirationen til Spidermans superkræfter kommer fra. Et dyr, som de fleste frygter og ikke vil have noget med at gøre. Men som vinder helt enormt i løbet af et par timer med en ambassadør, der er ellevild med edderkopper.
De første spor i skattejagten er alle de jagtedderkopper, der for hvert skridt på engen ned til søen piler af sted. Det kræver, at man kigger efter, men pludselig åbner øjnene sig for de ottebenede dernede i tåhøjde. Én bærer æggene under bagkroppen, en anden bærer det klækkede kuld på ryggen, en irgrøn engstavedderkop kan simulere et siv, når den hviler sig inde i de aflange blade.
Vidste du?
At edderkoppen som toprovdyr er overset som indikator for at vurdere naturtilstanden. I andre vurderinger af naturtilstanden i et område ser man ofte på, om toprovdyret, eksempelvis ulven eller bjørnen, er der. Det er vigtigt, for uden dem til at regulere, så opformerer de andre arter sig og spiser sig selv ud af området. Alligevel måler vi aldrig på edderkopper som udtryk for naturens tilstand.
De første tegn på, at vi er på rette vej, er da piratjagtedderkoppen bliver fundet. Den har indrettet en spindelvævshule ned langs sivene i vandet og dykker, da Frederik nærmer sig med prøveglasset, men dukker helt tør op, da han får den op af vandet. Med sin pels kan den danne luft omkring sig som en slags iltflaske.
Der kommer søvand i skoene i iveren efter at finde selveste dronningen: Dolomedes plantarius. Den, vi er kommet for at møde. Seværdigheden.
Dronning Dolomedes er her
Frederik går på tuerne helt ud til kanten af søen og læner sig ud. Så er det, at han stivner let og derefter, så roligt som indestængt febrilsk begejstring tillader det, rækker ud efter sit kamera: 'Den er her'.
… så dykker den. Frederik dykker efter. Med sit net, der er en si på en lang stang. Det lykkes. Hun er i nettet. Det kræver lidt mod for en nybegynder udi edderkopper at nærme sig tilstrækkeligt til at kigge derned. Især fordi Frederik lige har sagt: Jeg har aldrig set så stor en edderkop i Danmark i hele mit liv.
Hun fylder en håndflade, da vi får hende med op på græsset, hvor hun venligt bliver hængende længe nok til at optage en film med fundet og Frederik. Han synes, at hun er betagende smuk. Skønheden, som andre måske ville kalde udyret. Renlinjet, sort og fløjlsbetrukket, og hun falder næsten til ro i Frederiks hænder. Han har på forhånd erklæret, at han vil holde Danmarks største edderkop i hænderne.
– Edderkopper bider ikke. Jeg har holdt over 2.000 edderkopper i hænderne og er kun blevet bidt tre gange. Første gang, da jeg var fire år og havde leget med en korsedderkop i timevis, og den til sidst ikke gad mere. Anden gang blev en edderkop klemt under min urrem. De bider kun, hvis de bliver klemt eller på anden vis mishandlet, eller hvis de skal forsvare deres æg eller unger.
Højdepunkt
På sin facebookside ’Fortællinger fra felten’ ligger filmen med den nyfundne stjerne sidst på dagen:
– Dolomedes plantarius er internationalt rødlistet, men i Danmark i Nordsjælland har vi en af de formentlig største bestande. Det er en edderkop, der er så stor, at den kan nedlægge hvirveldyr, altså fisk, på størrelse med hundestejler, en fisk i denne her størrelse, viser han med fingrene, og det gør den ved at skøjte på vandoverfladen og dykke ned efter fisken. Den kan holde vejret i op til en time, fortæller Frederik.
Aldrig har nogen smilet så stort til en kæmpemæssig edderkop.
– Det er et højdepunkt i min edderkoppekarriere, siger Frederik Leck Fischer.
Frederik Leck Fischer tog Dolomedes plantarius med hjem ...
... for at fotografere den og artsbestemme den helt præcist til sit opslagsværk om danske edderkopper. Dagen inden genudsættelsen af hunedderkoppen lavede hun sin ægsæk. En kugle af spind, som hun bar rundt i munden, hvor hun end gik. Han skriver om det: ’… repræsenterende så smukt den helt vilde yngelpleje, mange edderkopper udviser. I går blev hun så sat ud igen med sin ægsæk på slæb ved samme vandhul, hvor jeg fandt hende. Jeg håber, at hun får sine unger til termin, og at de vil byde mig velkommen igen næste år, når jeg vender tilbage for at tjekke op på bestanden.’
