Heste og kvæg på Molslaboratoriets har det for tiden ganske godt. Sådan lyder vurderingen fra Dyrenes Beskyttelse, efter at foreningen har besøgt projektet på baggrund af henvendelser fra bekymrede borgere
Dyrenes Beskyttelse har været på besøg på Molslaboratoriet, og foreningens dyrlæger vurderer, at heste og kvæg trives og er i acceptabel foderstand. Dyreværnsforeningen rykkede ud efter henvendelser til vagtcentralen 1812 om en større flok hingste på Molslaboratoriet, der efter sigende jagtede brunstige hopper i flok. Men samtlige græssende dyr udviste normal adfærd. Deres fodertilstand – kaldet huld – gav heller ikke grund til bekymring.
- Vi så intet i forhold til kvæget og hestene, der lige nu giver anledning til bekymring og et ønske om øjeblikkelig handling fra Molslaboratoriets side, siger Yvonne Johansen, dyrlæge og dyreværnschef for Dyrenes Beskyttelse.
Hun har sammen med to andre dyrlæger besøgt det såkaldte feltlaboratorium midt i Nationalpark Mols Bjerge over to dage – den 3. og 15. maj. Dyrlægerne lokaliserede samtlige 23 exmoor-ponyer og 13 galloway-kreaturer. Ud over dyrenes fodertilstand vurderede de blandt andet fødegrundlaget, adgang til vand og mulighed for læ og ly og dyrenes adfærd, som tilsammen giver et billede af dyrenes velfærd. En af udfordringerne ved rewildingprojekter er, at de græssende dyr er begrænset af hegn i deres søgen efter føde. Slipper deres naturlige fødekilde op, kan det føre til sult, tørst, fejlernæring, sygdom og død. Det er særligt udfordrende i projekter som Molslaboratoriet, hvor der ikke tilskudsfodres på området.
Med reproduktive dyr skal forvalteren også sørge for, at flokkene ikke bliver uharmoniske i forhold til kønssammensætningen. Molslaboratoriet har forklaret, at uroen blandt hestene i slutningen af april skyldtes, at hierarkiet i flokken blev forstyrret af, at to hingste blev taget ud som led i reguleringen af flokkene.
Da Dyrenes Beskyttelse tilså dyrene, var hestene fordelt på flere flokke, men de var umiddelbart alle harmoniske. De unge hingste i en flok på tre legede, stejlede og bed efter hinanden, men dyrlægerne vurderer det som normal adfærd. Under besøget blev der ikke observeret den uro i flokkene, som gav anledning til bekymring.
- Der har været opbrud i hierarkiet, og førerhingsten bærer også lidt præg af, at han har været udfordret af yngre hingste. Han skal gerne tage lidt på, nu hvor der er dannet nye flokke. Samtidig skal forvalteren være opmærksom på, om der på sigt er plads til de forskellige grupper af heste på arealet, siger Yvonne Johansen.
Ingen dyr må sulte eller lide overlast i rewildingprojekter. Hingstene bar ved besøget præg af at være blevet bidt med flere mindre mærker med lyse hår rundt på deres kroppe. Men det vurderes som normalt i hingsteflokke, der får deres adfærdsmæssige behov opfyldt.
Ingen tegn på konflikt blandt kvæg
Sidste sommer viste optagelser fra Molslaboratoriet en flok på seks tyre, der stressede og udmattede en ko og dens kalv. Molslaboratoriet fjernede efterfølgende de seks tyre fra arealet, men Dyrenes Beskyttelse kritiserede Molslaboratoriet for at gribe for sent ind.
Ved de aktuelle besøg på området var køer og tyre rolige og harmoniske, og der var ingen tegn på konfliktadfærd. Der blev heller ikke observeret kreaturer i for dårligt huld, og deres adfærd gav ikke anledning til bekymring i forhold til mangel på føde. Dyrenes Beskyttelse havde under besøget en dialog med forvalteren om, at fødegrundlaget på områderne vil være aftagende i takt med at diversiteten af planter tager til. Det vil give særligt kvæget udfordringer med at finde føde nok, og forvalteren skal proaktiv reducere antallet af dyr.
Vi skal vænne os til dyrs adfærd og udseende
Rewilding kræver proaktiv forvaltning, så antallet af dyr og dyrearten passer til, hvad området kan bære. Samtidig skal der gribes hurtigt ind med tilskudsfodring og ekstra læ/ly ved behov, så ingen dyr risikerer sult og vanrøgt. Hvis det er opfyldt, kan rewilding med græssende dyr være et positivt skridt for biodiversiteten i dansk natur og for de vilde dyr.
Besøgene på Molslaboratoriet viser, at det kræver tilstrækkeligt tilsyn af de enkelte dyr. Dyrenes Beskyttelse kæmper derfor også fortsat for afskaffelse af muligheden for dispensation for dyrevelfærdsloven ved driften af statens kommende naturnationalparker.
Men samtidig er det tydeligt, at danskerne skal vænne sig til at se dyr som heste, kvæg og grise i mere naturlige rammer.
- Vi vil fortsætte med at rykke ud for at tjekke, at udsatte husdyr bag hegn tilses og forvaltes, så de får gode dyreliv. Men selvom det ser voldsomt ud, når et kort videoklip på Facebook viser hingste, der jager og bider af hinanden, så kan det sagtens være en del af dyrenes normale adfærd. På samme måde er synlige ribben på en pony ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den er udsultet, siger Yvonne Johansen.
Dyrenes Beskyttelses definition på det gode dyreliv er et liv, hvor dyret har adgang til føde efter dyrets behov, har et godt fysisk miljø og levested, har god sundhed og mental trivsel, er beskyttet mod smerte, angst og lidelse, og har mulighed for at til- og fravælge positive og negative oplevelser og sanseindtryk.
