Ingas hjerte banker for dyrene

Hun smiler, mens hun siger det. Øjnene lyser op bag det mørke brillestel, inden hun afslutter sætningen med et lille grin:

– Der er mange ting, jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort anderledes i mit liv, men der er én ting, jeg aldrig har fortrudt, og det er at være blevet dyrlæge.

Drømmen om at dedikere sit arbejdsliv til dyrene startede allerede for Inga Stamphøj, da hun var en lille pige. Inga voksede op i Vestjylland, hvor hendes far havde køer. En varm forårsdag var en ko blevet alvorligt syg på marken, og Ingas far måtte tilkalde den lokale dyrlæge. En flot, ung mand kom kørende ind på gårdspladsen i en eksotisk firhjulstrækker, og mens han tilså koen, traf Inga en hurtig beslutning: Sådan et job ville hun også have, når hun blev stor.

Der var ellers ingen tradition for lange uddannelser i Ingas familie. Men det lykkedes Inga at blive optaget på Landbrughøjskolen og rykke teltpælene til København. Siden førte dyrlægegerningen hende til en kvægpraksis i Hjørring, inden Inga slog sig ned på Lolland, hvor hun har arbejdet som dyrlæge i mere end 30 år og haft sin egen klinik de sidste syv. Og det var især kærligheden til et helt bestemt dyr, der fik Inga til at omdanne det gamle hønsehus på hendes gård fem kilometer syd for Sakskøbing til privat dyrlægepraksis.

En brændende passion for får 

Ingas hjerte banker ekstra hårdt for får. Hendes passion for fårene er så stor, at hun uden at tøve forklarer, at de brægende uldtotter var årsagen til, at hun blev selvstændig. Og det er da også fårene, der er fokus for hendes seneste tiltag i klinikken:

– Jeg har lavet en lille klub, der hedder ’Dyrlægen og Fåreavleren’. Det er en lille side på Facebook, hvor jeg udbyder små kurser til fåreavlerne herovre og underviser dem frivilligt i fåresygdomme. Jeg er ved at blive ældre, og der er ingen, der gider være fåredyrlæge mere, så de må lære det selv. Næste gang bliver vi 22, så jeg er blevet nødt til at få det flyttet til et forsamlingshus i den nærmeste landsby, siger hun.

Det er dog ikke kun de lollandske får, der nyder godt af Ingas kyndige arbejde. På klinikken hjælper hun alle slags dyr, og det har været til stor hjælp for Dyrenes Beskyttelses frivillige i området. Faktisk er Ingas arbejdsindsats så stor, at hun blev kåret til Årets Dyreven i 2019, og det er, ifølge Inga selv, en titel, der forpligter.

– Jeg er utrolig stolt og beæret over titlen, og jeg gør mit allerbedste for at leve op til den. Jeg er simpelthen så glad for mit samarbejde med Dyrenes Beskyttelses frivillige hernede, og det er dejligt, at vi kan være med til at gøre en forskel for dyrene sammen. Der var ingen af os, der kunne gøre det selv, men når vi arbejder sammen, så kan vi det hele, afslutter Inga.