Tag endelig imod invitationen til Åbent Landbrug. Stil gerne spørgsmål og vær opmærksom på, hvilke dyr du ikke får at se. Her er en guide til, hvad du kan kigge efter, spørge til og tænke over, når du besøger dyrene.
Søndag den 17. september åbner danske landmænd stalddørene for alle, der gerne vil have et indblik i fødevareproduktionen. Men der er langt mellem de dyr, som der er flest af i landbruget. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang.
Meget få grise i industristalde
Dansk landbrug udgøres af cirka 10.000 bedrifter, som opdrætter dyr. I alt åbner 66 gårde med dyr dørene for befolkningen på søndag. Af dem er der umiddelbart kun fem gårde, hvor de besøgende med garanti kan se konventionelle slagtegrise, og der er slet ikke adgang til konventionelle slagtekyllinger.
Dyrenes Beskyttelse havde gerne set flere åbne industristalde med grise, der skal slagtes, eftersom slagtegrise udgør cirka 22 procent af den samlede bestand af grise på 11,5 millioner herhjemme. Det havde givet flere danskere mulighed for at se grisenes trange kår. Eksempelvis har en slagtegris på 100 kilo kun krav på 0,65 kvadratmeter..
Ingen kyllinger
Hvert år produceres der cirka 120 millioner slagtekyllinger i Danmark, men de glimrer altså ved deres fravær til det årlige arrangement. Et besøg ville ellers give indsigt i, hvor klemt konventionelle slagtekyllinger lever, særligt lige op til slagtning. Ifølge loven må der således være op til 42 kg kyllinger per kvadratmeter, hvilket svarer til cirka 20 kyllinger på hver kvadratmeter af gulvarealet.
Der er lidt usikkerhed med opgørelsen. Tidligere år har landbruget lavet en oversigt over besøgsgårdene online, men i år kan interesserede kun fremsøge gårde ved at lave søgninger ud fra postnummer, hvilket gør det svært at få et samlet overblik over, hvilken slags gårde der holder åbent.
Guide: det kan du se efter, spørge til og tænke over
For at hjælpe besøgende med at forstå, hvad de ser - og ikke ser - på åbent landbrug, har Dyrenes Beskyttelse lavet en guide til Åbent Landbrug.
Det første, du som besøgende kan tænke over er, hvordan dyrene og deres liv er opdelt efter industriens behov. Det i så høj grad, at vi har vænnet os til at tale om eksempelvis malkekvæg, kødkvæg og slagtegrise, ligesom staldene splitter dyrene op alt efter deres alder og funktion for mennesker. Dyrenes liv er altså fuldstændig opdelt, og som oftest er de tvunget til at leve adskilte uden mulighed for et naturligt familie- og flokliv sammen med deres artsfæller og unger. Når du er ude at besøge dyrene er det også oplagt at spørge til, hvor dyrenes unger, mor, far eller flok og familie er henne.
Har grisene mulighed for at komme udenfor?
Grise er meget intelligente og nysgerrige dyr. De skal aktiveres og have mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Det får de, hvis de får mulighed for at komme ud og bruge deres sanser.
Se hvor meget plads grisen har
I en konventionel svineproduktion har slagtegrisene meget lidt plads. De vises som regel ikke frem, men spørg om du kan se dem også.
Minimumskravet for stier til et slagtesvin på omkring 100 kilo er kun 0,65 kvadratmeter per gris. Det er meget lidt plads for så stort et dyr, og det giver dem ikke plads til at bevæge sig.
Er soen fastspændt?
I mange konventionelle landbrug er søer fastspændt i farestalden, altså der hvor de opholder sig før, under og efter fødslen af deres pattegrise. Det betyder, at de ikke er i stand til at vende og bevæge sig. Derudover kan de få sår og slå sig på inventaret. De er også frarøvet muligheden for at socialisere med andre søer, bygge rede eller passe deres unger og har intet at beskæftige sig med.
Det hævdes, at fastspænding sker for at beskytte pattegrisene fra, at deres mor lægger sig på dem, men der er udviklet stier, hvor det godt kan lade sig gøre at have hende løs, uden at det går ud over pattegrisene. Den høje pattegrisedødelighed i industristaldene hænger derudover i vid udstrækning sammen med avlen af søer, der får alt for mange pattegrise per kuld, så der eksempelvis fødes svage pattegrise, og soen ikke har patter nok til alle sine unger.
De stalde, som landbruget vælger at vise frem, hører ofte til specialproduktioner, hvor søerne ikke i lige så vid udstrækninger er fastspændt, som de er i hovedparten af produktionen.
Har grisene adgang til rodematerialer, så de kan holde sig beskæftigede?
Grise har brug for noget at beskæftige sig med som eksempelvis at rode og bruge trynen til at rode i joden. I naturen er det også den måde, grisene finder mad på og hele tiden lærer om deres omgivelser.
Lang og hel halm har stor værdi for grisene som rodemateriale, men hos slagtegrise bruger man ofte et par træklodser eller nogle lægter monteret mod væggen, selvom det ikke er et rodemateriale, der har værdi for grisene.
Søer får oftere halm end slagtesvin. Halm i relevant mængde er meget sjældent hos slagtegrise i den konventionelle produktion. Det er en vigtig årsag til, at grise bider haler og dermed også en del af forklaringen på, at halerne bliver klippet på næsten alle grise i den industrielle produktion.
Kig efter skuldersår
Søer ligger ofte fastspændt langvarigt på et meget hårdt underlag. Det kan de få skuldersår af – ligesom mennesker får liggesår. Grise, der er fastspændt og viser tegn på skuldersår, skal have noget blødt at ligge på, og grise med alvorlige skuldersår skal enten i en sygesti eller aflives.
Hvordan ser grisenes haler ud?
Læg mærke til, hvordan grisenes haler ser ud. Rutinemæssig halekupering er forbudt. Alligevel bliver 95 procent af alle pattegrise halekuperet og får klippet en del af deres haler af kort efter, de fødes. Det sker, fordi grisenes liv bliver så stressede, at de formentlig udvikler adfærdsforstyrrelse i form af halebid. I stedet for at mindske grisenes stressniveau, klipper man grisenes haler af for at undgå halebid.
Det er kun tilladt at klippe halvdelen af grisens hale af, og derfor skal halen kunne danne en næsten fuld cirkel. Dog ses det jævnligt, at grisene har fået klippet mere af.
Får dyrene grovfoder?
Mange søer og slagtesvin får mavesår i løbet af deres liv. Det skyldes, at de kun får foder en eller få gange dagligt, at foderet er meget fint forarbejdet, og at de næsten ingen fibre eller grovfoder får.
Det er svært at se på grisene, at de har mavesår, men i de værste tilfælde vokser de ikke så meget som andre grise, eller de bliver blege eller dør af akut blødende mavesår.
Se på foderet og se, om de får fibre/grovfoder. Grunden til at de bliver fodret sådan er, at grisene optager foderet bedst på den måde, og det derfor er den billigste måde at producere på.
Spørg til dødeligheden blandt grisene
En so får i dag langt flere pattegrise end hendes antal af patter. Det skyldes, at man har fremavlet en so, der får flere unger, end hun selv kan passe, og der fødes mange meget små og svage griseunger.
Omkring ti millioner pattegrise dør årligt i Danmark – 27.437 om dagen. Nogle dør lige før eller under fødsel, andre dør af sult eller kulde, fordi de er svage, og der er stor konkurrence om patterne.
Kommer køerne på græs?
Alle økologisk opdrættede malkekøer skal på græs i perioden 15. april til 1. november, når forholdene tillader det. Det er ikke et krav for konventionelle besætninger. Det er godt for køerne at komme på græs, fordi her kan de naturligt søge føde, hvile og indgå i flokken under hensyntagen til deres naturlige sociale adfærd og hierarki.
På græs vil koen også bevæge sig mere end i stalden, og den kan nemmere lægge og rejse sig og indtage forskellige hvilestillinger.
Det er desuden godt for deres klove at gå på et blødere og mere rent græsunderlag frem for det hårde og fugtige betongulv i stalden.
Hvor meget plads har koen at ligge på?
Køer har brug for at ligge og hvile mindst 10 timer i døgnet. I løsdriftsstalde med sengebåse er det derfor lovpligtigt, at hver ko har en sengebås at ligge i.
Men en sengebås er ikke bare en sengebås, og de skal passe til koens størrelse og have et rent og blødt underlag. Se på, om køerne ligger godt – er sengebåsen lang nok? Er køerne rene? Er de fri for trykninger og skader på deres ben?
Andre løsdriftsstalde har ikke sengebåse - men dybstrøelse i køernes hvileareal. Her er det et lovkrav, at der pr. malkeko skal være 5 kvadratmeter for små racer (eksempelvis Jersey) og 6,5 kvadratmeter for store racer (eksempelvis Sortbroget Dansk Malkerace).
Er gulvet glat?
Det er vigtigt, at gulvet i stalden er rent og skridsikkert, så køerne ikke kommer til skade. Hvis køerne er bange for at glide, påvirker det deres gang, og de bevæger sig ikke frit og naturligt.
Halter køerne?
Et af de største velfærdsproblemer hos malkekøer er klov- og benproblemer. Hvis en ko halter, har den ondt og skal behandles. Mange af halthederne skyldes, at køerne får klovproblemer på grund af staldgulvet. Køernes klove er ikke skabt til at gå på et fugtigt staldgulv, og de får infektioner i deres klove. Også derfor er det godt, hvis køerne kommer på græs, fordi en god tør græsmark er bedre for køernes klove end staldgulvet.
Hvor gamle er kyllingerne?
De fleste af de konventionelle slagtekyllinger vokser meget hurtigt. De er fremavlet til at vokse fra blot 40 gram til to kilo på bare 35 dage. I starten vil der være god plads, men efterhånden som kyllingerne vokser, udfylder de pladsen i stalden. Derfor er det relevant at vide, hvor gamle kyllingerne er - for det er i tiden op til slagtning, at de går mest tæt. Ifølge loven må der være op til 42 kilo per kvadratmeter, hvilket svarer til cirka 20 kyllinger på hver kvadratmeter af gulvarealet.
Er strøelsen løs og tør?
Det er vigtigt, at strøelsen hos kyllingerne er løs og tør. Når kyllingerne går meget tæt, kan det dog være svært at se ret meget af strøelsen. Man kan derfor også se på kyllingernes fjerdragt, om den er ren eller tilsmudset af fugtig strøelse. Hvis strøelsen bliver fugtig, kan det medføre ætsninger og sår på kyllingernes trædepuder, de såkaldte trædepudesvidninger. Fugtig strøelse kan bl.a. være et resultat af dårlig ventilation, for lidt varme eller vandspild. Alle hold af kyllinger, der slagtes i Danmark kontrolleres for trædepudesvidninger, og der følges op fra myndighedernes side hvis niveauet er for højt.