Højesteret i Norge har afgjort, at landets cavalier king charles spaniels er for syge og indavlede til at avle på. Engelske bulldogs må også kun avles under restriktioner. Dommen peger på behovet for lovgivning for dansk avl, mener Dyrenes Beskyttelse.
Der må ikke længere avles cavalier king charles spaniel i Norge. Det står klart, efter Norges Højesteret i sidste uge afsagde dom i en langstrakt sag om avl på to hunderacer. Dommerne vurderede, at den norske linje af cavalier er for syg og indavlet til, at det er forsvarligt at fortsætte avlen.
Sagen, der er anlagt af Dyrebeskyttelsen Norge mod flere kennelklubber og opdrættere, gjaldt også racen engelsk bulldog. Denne race må dog ifølge dommen stadig avles under de retningslinjer, som er lavet for avl, siden sagen blev anlagt. Dommen slår fast, at ensidig avl mod ekstremt udseende eller avl på hunde med arveligt betingede lidelser er uetisk, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Dommen sætter en grænse for, hvor meget udseendet må koste på hundenes velfærd. Det er både uetisk og under al kritik at sætte hundehvalpe i verden, velvidende at de med stor sandsynlighed skal leve et liv med sygdom og lidelser, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Der kan ikke drages nogle direkte konklusioner af dommen om avl på de to racer i Danmark, men Dyrenes Beskyttelse vil bruge dommen som løftestang for bedre regulering af avlen herhjemme. I Danmark giver en bemyndigelse i dyrevelfærdsloven fødevareministeren mulighed for at lave særlige regler for avl af familiedyr. Den norske dom viser tydeligt, at der er behov for, at bemyndigelsen tages i brug, hvis vi skal sikre sund avl af hunde i Danmark. Frivillige ordninger er ikke nok til at ændre på disse menneskeskabte velfærdsproblemer hos hundene, der blandt andet omfatter vejtrækningsproblemer, øjenlidelser, skeletdeformiteter og infektioner i hudfolder.
- Vi ved, at de fladsnuede hunde er meget populære, og det er derfor afgørende, at der kommer regler for avlen, som kan højne dyrenes velfærd og sundhed. Det behøver ikke være et forbud mod specifikke racer, men lovgivningen skal reducere risikoen for at købe en hvalp, der for eksempel med stor sandsynlighed udvikler vejrtrækningsproblemer, siger Jens Jokumsen.
Det Dyreetisk Råd: Branchen har ikke løst problemet
Det Dyreetisk Råd er også bekymret for velfærden blandt særligt de fladsnudede hunde. I sidste uge sendte rådet en udtalelse til fødevareminister Jacob Jensen med en status på indsatsen for de udsatte racers sundhed. Der er ikke sket nogen nævneværdig udvikling de seneste 25 år, lyder konklusionen.
- Mange hunde af de populære fladnæsede racer som fransk bulldog og mops har så snævre luftveje, at de har svært ved at trække vejret normalt. De flade snuder er alene fremavlet for at gøre hundene ”nuttede” i vores øjne, men det er under al kritik at ofre velfærd for udseende, siger Bengt Holst, formand for Det Dyretiske Råd.
Efter 25 års løbende diskussion og forsøg på løsninger ad frivillighedens vej konkluderer Det Dyreetiske Råd, at branchen ikke selv kan løse problemerne. Rådet konstaterer samtidig, at hundeavl er et internationalt anliggende, og at Danmark halter bagud i forhold til en række andre lande, hvor der er indført lovmæssige tiltag.