Det kan være svært at spotte industrikyllingen blandt de mange forskellige kyllinger i køledisken. Dyrenes Beskyttelse hjælper dig med denne guide på vej.
Det kan være svært for forbrugere at skelne mellem de mange forskellige typer kyllinger i supermarkedets køledisk. Pakkerne er ofte fyldt med mærker, navne og billeder, der skal få os til at tro, at kyllingerne har haft et godt liv.
Ord som 'herregård', ’landkylling’ eller 'gods' på pakken kan få det til at lyde som om kyllingerne har levet et luksusliv med masser af plads. Men disse ord garanterer ikke nødvendigvis, at kyllingerne rent faktisk har haft et ordentligt liv.
Som forbruger kan du hurtigt blive forledt til at tro, at du vælger et produkt, der er bedre for dyrene, og ender med at købe industrikyllingen uden at vide det.
Men der er hjælp at hente.
En industrikylling vokser op i en flok med typisk ca. 50.000, men helt op til 60.000 andre i en stald. Pladsen er trang, og væksten er unaturlig hurtig. Det betyder for mange, at hjertet står af og benene ikke kan bære.
Kyllingen har ikke adgang til det fri. Det eneste lys, den ser, er kunstigt og følger ikke døgnets rytme. Efter cirka 35 dage bliver kyllingen slagtet. Et liv, der aldrig har været levet, er forbi.
Til forskel lever frikyllingen det gode kyllingeliv.
God dyrevelfærd starter i køledisken
Der er to klare pejlemærker, du kan orientere dig efter, når du køber ind.
Det første pejlemærke er prisen. Hvis kyllingen har kostet under 50 kr. for en hel kylling, så har den formentlig ikke haft et ordentligt liv.
Man kan dog også risikere at møde industrikyllinger, der koster mere end 50 kr. men uden at have haft ordentlige forhold, mens de var i live.
Vil man være sikker på, at kyllingen er kommet ud under åben himmel, skal man derfor gå efter dyrevelfærdsmærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller det røde Ø-mærke.
Ganske vist koster sådan en kylling mere, men det er der nogle gode grunde til, udover at kyllingen har adgang til frisk luft. De har generelt et meget bedre liv end industrikyllingerne.
Sidst men ikke mindst kan du bruge Dyrenes Beskyttelses nye kyllingeguide. Her har vi gennemgået de fleste kyllingemærker, du kan finde i køledisken, så du altid kan være sikker på, du ikke ved en fejl slæber en industrikylling med hjem.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at du som forbruger spiser mindre kød, men af højere kvalitet.
På denne måde bliver en stram økonomi ikke et benspænd for at vælge produkter med god dyrevelfærd i køledisken.
En hel kylling kan strække til flere måltider, og det er både sundere og bedre for klimaet at spise kød sjældnere.
Det er altså muligt at støtte god dyrevelfærd, selv på et stramt madbudget. Det skylder vi kyllingerne.