Er du en af dem, der holder af fisk på frokostbordet? Så er du ikke den eneste. På et klassisk frokostbord vil du ofte finde alt fra sild over rødspætter til laks, rejer og måske ligefrem ål.
Men hvordan er det nu lige med fiskenes velfærd?
Fisk er sansende væsener, der kan føle smerte. Derfor skal de behandles, så de bliver udsat for så lidt stress og smerte som overhovedet muligt i forbindelse med fangst, håndtering og aflivning.
Det kan desværre være enormt svært at vælge den rette fisk. Der er ikke mange informationer på pakkerne med fisk, og de forskellige mærker kan være svære at gennemskue.
I køledisken ses fiskene ofte stemplet med initialer som ASC, MSC, NaturSkånsom eller med de velkendte økologiske mærker – både det røde danske og det grønne europæiske blad. Mærkerne er alle skabt for at hjælpe os forbrugere på vej. Men det er desværre kun meget få, der har fokus på fiskens velfærd.
Fiskevelfærd for vildtfangede fisk
Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der kommer forbedringer inden for fiskevelfærd i fiskeriet. Det kræver, at der stilles krav til, hvor længe fiskene må være i fangstredskaberne, at de løftes forsigtigt ombord på fiskebådene, og at de bedøves før aflivning.
Torsk
Torskebestandene i alle de danske farvande har det svært. I den nordlige del af Nordsøen er der bedring at spore; bestanden stiger, men den er stadig så lav, at den er under sikre biologiske rammer. I de øvrige danske havområder - den sydlige del af Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, og Østersøen - er bestanden kun gået én vej de seneste år, og det er nedad. Selv om mange bestande efterhånden forvaltes efter anbefalingerne fra Det Internationale Havforskningsråd, så der ikke fanges ret mange torsk mere, bedres bestandene ikke. I bedste fald sker det meget langsomt.
Det er dybt foruroligende, og det indikerer, at problemerne for torsken er langt større, end at man kan redde bestandene ved blot at fiske mindre. Årsagerne til torskens vanskeligheder skal nok findes i en kombination af grunde. Torsken foretrækker koldt vand, så klimaforandringer og varmere vand er ikke godt for den. Dertil hører iltsvind og andre forringelser i det marine miljø.
Havmiljøet skal forbedres på en række områder, så torsken igen kan trives, men det tager lang tid og kræver politisk vilje. På kort sigt er mindre fiskeri det eneste virkemiddel, der kan bruges. Torskebestandene har det så dårligt i de danske havområder, at vi skal være meget tilbageholdende med at fange og spise dem.
Hvis man vil spise torsk, så bør man vælge fisk fra andre havområder,. Det kan f.eks. være fra det nordøstlige Atlanterhav, hvor bestandene har det bedre. Kig efter MSC-mærket.
Sild
Bestanden af sild har det forskelligt. Bestanden i Nordsøen har det godt. Bestanden i den østlige Østersø (øst for Bornholm) er lav, men de fastsatte kvoter er i overensstemmelse med anbefalingerne fra det Internationale Havforskningsråd. Situationen for bestanden af sild i vestlige Østersø er meget alvorlig. Det internationale havforskningsråd, ICES, har derfor anbefalet et totalt stop af fiskeri.
Hvis man vælger sild mærket med MSC eller NaturSkånsom, er man sikker på, at silden kommer fra en bestand, der ikke er overfisket.
Fiskefilet
Den panerede fiskefilet til påskefrokosten består traditionelt set af en fladfisk, men der kan også være tale om en skrubbe, en rødspætte eller en ising. I dette tilfælde er MSC-mærket ikke en garanti for, at du får den fisk, der er mest skånsom mod miljøet.
Rødspætter og andre fladfisk bliver ofte fanget med bundtrawl, altså med redskaber, som bliver slæbt hen over havbunden. Den type redskaber kan godt opnå MSC-certificering, selv om bundkontakten på flere måder er en dårlig løsning. Der udledes mere CO2 pr. kilo fanget fisk end ved andre fiskerier, og bundkontakten har en negativ indflydelse på havbundens dyresamfund.
Det bedste valg af fisk til fiskefileten er derfor rødspætte, skrubbe eller ising, som er mærket med statens nye mærke, NaturSkånsom. Her er det et krav, at fiskene - ud over at komme fra bestande, der er bæredygtigt forvaltede - også skal være fanget i fiskeredskaber, som er skånsomme mod havbunden.
NaturSkånsom startede i november 2020. Dog kan det være, at du endnu ikke kan få fisk med det mærke, der hvor du handler. En anden mulighed kan her være at spørge efter skrubbe, ising eller rødtunge fanget med garn i danske farvande.
Laks
Laksefiskeri i danske farvande foregår næsten udelukkende i Østersøen. Mange af de vilde bestande af laks i Østersøen og i det Nordøstlige Atlanterhav er mindre, end de burde være. Det skyldes en kombination af sygdomme, parasitter som lakselus, dårlige forhold på deres levesteder og overfiskeri.
Bestandene af laks i Østersøen har det så dårligt, at det Internationale Havforskningsråd nu helt fraråder at fiske laks i den danske del af Østersøen. Der er åer med tilknyttede laksebestande, der er så store, at de tåler fiskeri, men overordnet set overskrider fangsterne af laks i Østersøen det, som Havforskningsrådet anbefaler. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at man ikke spiser vilde laks fra Østersøen.
Hvis man vil købe en vild laks, er der mange steder i verden, hvor der bliver fisket bæredygtigt. Det vil typisk være bestande fra Stillehavet. Dyrenes Beskyttelse anbefaler at spise laks fra disse bestande i stedet. Du kan som forbruger kende dem på MSC-mærket.
Fiskevelfærd for fisk fra akvakultur (opdrættede fisk)
Laks og ørred
Langt de fleste af de laks, som danskerne spiser, kommer i dag fra opdrætsanlæg i havet. Her blive fiskene opdrættet ved store tætheder og under forhold, der er så langt fra deres naturlige levevis, at det på mange måder er forbundet med store dyrevelfærdsmæssige problemer. Et andet problem er, at der ikke er krav om velfærdstilsyn for fisk i akvakultur. Det betyder, at ikke engang myndighederne kender til de forhold, fiskene lever under. Fisk er faktisk de eneste hvirveldyr, der anvendes til produktion, hvor staten ikke fører tilsyn med deres velfærd.
Hvis man alligevel vil spise laks, er det bedst at gå efter økologisk opdrættede laks og ørred (Ø-mærket). Økologiske laks og ørred kan både komme fra havet og fra land. Ved økologisk produktion er der skærpede krav til den måde, de opdrættes på. F.eks. er der krav til, hvor mange der må være pr. kubikmeter vand, og der er sikkerhed for, at de fisk, laksen fodres med, kommer fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.
Alternativt kan man gå efter ASC-mærkede laks. Denne mærkning giver, lige som de økologiske laks, sikkerhed for, at de fisk, der er brugt til at fodre laksen med, er fanget fra fiskebestande, som ikke er overfiskede.
Ål
Ålebestanden har været kritisk truet i mange år. Man har produceret ål til opdræt ved at fange glasål i naturen og bruge en del af dem til opdræt. Man har kompenseret naturen ved at genudsætte nogle af glasålene, når de har vokset sig en del større.
Det Internationale Havforskningsråd mener ikke længere, der er sikkerhed for, at kompensationsudsætninger er tilstrækkelige for at råde bod på de glasål, som tages fra naturen og anvendes til akvakultur. Derfor anbefaler rådet nu, at man slet ikke fanger ål, heller ikke når det kompenseres med udsætninger af større ”sætteål”. Dyrenes Beskyttelse mener, at man skal følge denne anbefaling og helt holde sig fra at spise ål. Det gælder både ål fra akvakultur og ål fanget i naturen.
Hvis du vil have en fed røget fisk på bordet, foreslår Dyrenes Beskyttelse, at du enten bruger NaturSkånsom- eller MSC-certificerede røget sild, eller MSC-certificerede hellefisk fra Grønland.
