Grove og usande anklager fra Danske Svineproducenter

Der er desværre flere omstændigheder, som den nye formand for interesseorganisationen, Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, har fået helt galt i halsen omkring Dyrenes Beskyttelse og vores arbejde. I Avisen Danmark har han i et debatindlæg rejst flere påstande, som ikke har gang på jord, blandet andet at vi skulle være imod, at landbruget bliver hørt i sager om ny lovgivning, samt at vi kun er interesseret i at opretholde en konflikt med landbruget for at kunne indsamle midler. Det havde klædt ham at sætte sig ordentligt ind i tingene, før han rejser en så hård, offentlig kritik af vores organisation. 

Formandens kritik kommer i kølvandet på et forslag til en dyrevelfærdslov, som Regeringen har fremsat. Der er ikke tale om en overgang fra dyrebeskyttelseslov til dyreværnslov, som formanden fejlagtigt skriver, men derimod overgang fra dyreværnslov til dyrevelfærdslov. Os, der arbejder meget med emnet, ved, at der er en markant forskel. 

Formanden skriver endvidere fejlagtigt, at Dyrenes Beskyttelse skulle være utilfredse med at landbruget høres forud for eventuelle nye krav. Sådan foregår tingene i dag, hvor landbruget høres på samme tid og på samme vilkår som alle andre organisationer. Det er helt almindelig praksis i dansk lovgivningsproces, at civilsamfundet høres på lige vilkår, og jeg anerkender og velkommer fuldt ud landbrugsorganisationernes engagement og viden på dyrevelfærdsområdet. De bedste løsninger finder vi i fællesskab. Sådan bør det også være i fremtiden. 

Der, hvor kæden hopper af for mig, er, når Regeringen ønsker at give landbrugets interesseorganisationer lovkrav på forhandling forud for alle andre organisationer. I værste fald betyder det, at dyrevelfærdsorganisationer, dyrlægeforeninger, m.m. aldrig bliver hørt i et spørgsmål om dyrevelfærd, fordi landbruget på et tidligt stadie har skudt det til hjørne. Regeringen begrunder det med økonomiske hensyn til landmanden, men det finder jeg forkasteligt at skrive ind i en lov, som er lavet for at beskytte dyrenes tarv. 

Formanden for Danske Svineproducenter holder sig heller ikke tilbage for i sit indlæg at motivforske på vores forenings vegne, og det er noget af en stråmand, han får sat op. Fuldstændig usagligt antyder han, at vi skulle gå mere op i fundraising end dyrevelfærd, og at vi kun fokuserer på konflikt med landbruget i stedet for at fokusere på kæledyrs forhold. Intet kunne være længere væk fra sandheden. 
Lad mig starte med at slå fast, at Dyrenes Beskyttelse som den eneste organisation herhjemme er der for alle dyr, både vilde dyr, landbrugsdyr og kæledyr. Sidste år brugte vi over halvdelen af vores midler på dyreredning og formidling af kæledyr til nye hjem. 

Det er faldet formanden for brystet, at vi sidste år havde et overskud på 13 mio. Hvis formanden havde læst vores offentligt tilgængelige årsberetning, så ville han vide, at resultatet var ekstraordinært stort efter salg af vores hovedkontor på Frederiksberg. Og hvis formanden havde sat sig ordentligt ind i tingene, så ville han vide, at foreningen har haft et samlet underskud på 8,8 mio. kr., siden vi i 2011 lancerede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. En helt unik - men også dyr - hjælp til dyr i nød, og vi modtager årligt over 100.000 opkald fra bekymrede borgere. 

Dyrenes Beskyttelse har modsat svineproducenter ingen ejere og ingen aktionærer, der skal betales udbytte til. Der er ingen, der tjener penge på vores arbejde. De penge, som dyrevenner velvilligt betror os, bruger vi på at skabe mere dyrevelfærd, og ja, det kræver selvsagt ansatte at drive en 24-timers vagtcentral, dyreambulancer, landets største netværk af dyrereddere og internater. Og det kræver desuden dygtige medarbejdere at give modspil og medspil til de store, magtfulde interesseorganisationer i landbruget. 

Derfor er det en helt utilstedelig og usaglig kritik, som formanden rejser, og jeg havde forventet en mere imødekommende adfærd fra en af topposterne i dansk landbrug over for os, der repræsenterer dyrenes sag. Dansk landbrug producerer mere end 200 mio. grise, fjerkræ, kvæg og mink hvert år. Dem repræsenterer vi naturligvis også, hvad enten den nye formand for Danske Svineproducenter bryder sig om det eller ej.