Grisene i landbruget forsøger ifølge forskere i ny tv-dokumentar at fortælle os noget: De trives udendørs med rigeligt plads, mens stressen melder sig i staldene. Det bør give genlyd blandt politikerne med magten til at forbedre grisens vilkår.
I dokumentaren "Hvis grise kunne tale" analyserer forskere over 15.000 grynt fra ni danske og tyske grisefarme. Der er tale om en stikprøve, men forskerne tør alligevel godt konkludere, at grise er mest tilfredse, når de går udenfor med rigeligt plads. I staldene er der derimod en betydelig risiko for stress og smerte. Forskningen bør få beslutningstagere på Christiansborg til at handle, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Grise, der kan udfolde deres naturlige adfærd udendørs, lever gode liv. Det fortæller grisene os nu også selv – med hjælp fra nogle innovative forskere. Det er til gengæld hjerteskærende at høre, hvor meget stress og smerte kan fylde i lydbilledet, når grisene lever i stalde. Det bør give genklang på Christiansborg og i Bruxelles. Det er politikerne, der bestemmer, hvad grise må udsættes for i staldene, og de skal nu sætte kursen mod en fødevareproduktion med plads til, at dyr kan være dyr, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
10 års forskning knækkede grisekoden
Grisene kan komme "til orde", fordi et internationalt forskerhold fra Københavns Universitet har brugt over 10 år på at afkode grisens sprog med kunstig intelligens. I dokumentaren analyserer forskerne lyde fra slagtegrise fra fire konventionelle, tre økologiske og to fritgående besætninger i Danmark og Tyskland. I alt er 1.140 timers optagelser blevet analyseret med landmændenes tilladelse.
Forskerne identificerede oprindeligt 19 forskellige grynt og skrig, men i DR's stikprøve er lydene opdelt i tre overordnede kategorier: Tilfreds, trist og stresset. Lydene i gruppen ”stresset” anses for mest alarmerende og dækker også over udtryk for smerte.
Lydene fra besætninger med helt fritgående grise på store marker skiller sig positivt ud i analysen. Her er under 10 procent af lydene i stress-kategorien. Når forskerne ser nærmere på lydene fra disse grise, er deres stressede kald også kortere og mere lavfrekvente end i de andre besætninger, hvilket ses som et ekstra positivt tegn. Forskerne tør derfor godt konkludere på studiet:
- Hvis du vil gøre en gris glad, er det første, du kan gøre, at give dem mere plads og et sted, hvor de kan rode i jorden, siger Elodie Mandel-Briefer, adfærdsbiolog og lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet i dokumentaren.
Den økologiske so er stensikkert glad for at være ude på marken og undgå at blive fikseret i stålbøjler i ugevis
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
I staldene er billedet anderledes og mere bekymrende. Hver tredje lyd fra slagtegrisene inde i staldene er udtryk for stress eller smerte. Også lydbilledet inde i de to økologiske stalde er præget af negative grisekald – faktisk er knap halvdelen af lydene her præget af stress eller smerte, hvilket overraskede forskerne.
- Når det kommer til økologiske gårde, blev vi her ret overraskede. Det ser ud til, at selvom slagtegrisene har lidt mere plads, fungerer det økologiske system på nogle gårde mere eller mindre som det konventionelle – i hvert fald ud fra, hvad grisene fortæller os, siger Elodie Mandel-Briefer i dokumentaren.
Der er kun optaget lyde indenfor i to økologiske stalde, og forskerne understreger, at der ikke kan konkluderes noget generelt om produktionssystemer ud fra studiet. På en optagelse fra udearealet på en tredje økologisk gård var færre end hver 10. griselyd stresset. Dyrenes Beskyttelse er dog stadig bekymret over, at stress og smerte kan fylde så meget i de to økologiske stalde.
- Vi har haft god grund til at tro, at de bedre forhold hos økologer gjorde en grundlæggende forskel, selvom de ikke løste alle problemer. Det kan også stadig være, at de gør, men at andre faktorer stresser grisene. Man skal da heller ikke droppe økologisk kød på baggrund af dette studie, men det er helt afgørende at finde ud af, hvordan grisen sikres bedre mod stress – om så det er større udearealer, mindre flokke, bedre opsyn eller noget helt fjerde, siger Britta Riis.
Søer og smågrise er ikke blevet hørt
Det er vigtigt at understrege, at der kun er lyttet til grisene, når de er mellem 80 og 110 kilo og klar til slagtning. Søer og smågrise nyder således utvetydigt godt af at leve på økologiske gårde og frilandsproduktioner under Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse sammenlignet med konventionelle, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Den økologiske so er stensikkert glad for at være ude på marken og undgå at blive fikseret i stålbøjler i ugevis. Og de store grise i stalden har som små nydt godt af at gå ude med deres mor på marken i syv til 10 uger – og er helt sluppet for at få klippet i halerne, siger Britta Riis.
Når forholdene for grisene i staldene skal forbedres, er det afgørende at løfte bunden med strengere krav til hold af grise generelt.
- Alle grises skal sikres mod stress og smerte. Det er politikernes ansvar og kan ikke overlades til forbrugerne, siger Britta Riis.