Grise uden rejsefeber

Ørerne hopper, da den lille griseunge fræser forbi. Den standser op og kigger vakst og årvågent tilbage. Så suser den videre. Sammen med sine søskende går den i det fri på marken i Vorslunde ved Give, hvor Peter Bruun og Lene Conradsen driver Greensgaard med frilandsgrise.

På marken går søerne og de små grise under åben himmel. De kommer til verden i det fri, hvor de bor de første fem uger af deres liv med moren i en lille hytte fuld af halm. Og det er der en helt særlig grund til, forklarer Lene Conradsen:

– Jeg kan godt lide at spise kød, men jeg vil gerne have, at det kød, jeg spiser, har haft et ordentligt og værdigt liv. Jeg bryder mig ikke om, at dyr ikke har det godt. Når jeg ser grisene løbe rundt herude, så synes jeg, vi kan være bekendt at have dyr og spise
dem med god samvittighed bagefter. Jeg er glad for mine dyr, så jeg kan godt lide at se, de er glade.

Greensgaards grise er frilandsgrise, og det betyder, at de går ude, til de er fem uger gamle, og at de har adgang til det fri, når de kommer ind i stalden. Derinde har de også rigeligt med halm og to forskellige zoner at hvile og sove i. En anden vigtig del af konceptet med frilandsgrise er, at grisene har hele haler. Her er nemlig ingen halekupering, og efter mange år er Peter Bruun og Lene Conradsen kommet i mål med at undgå det meste halebid:

– Det er en del af deres naturlige adfærd at kunne bevare krøllen på halen. En af de største udfordringer er at skabe et miljø, hvor de ikke bider i halen. Det er noget af det, der har taget mange år at finde ud af, og det handler blandt andet om at undgå træk, have god plads og en stiindretning, de kan lide med tilpas halm og forskellige zoner, forklarer Peter Bruun.

Glæden ved grisene

Interessen for grisene kom tilbage i 90’erne, hvor Peter Bruun gik på landbrugsskole og på en tur til England blev præsenteret for frilandsgrise. Peter Bruun arbejdede efterfølgende på herberg og begyndte med at have 30 søer i fritiden. De 30 søer blev til 50, og i 1995 havde de 200 frilandssøer. Langsomt udviklede landbruget sig, og kødet bliver i dag solgt i Rema1000 med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelses-mærke på.

Marken er brun i det tidlige forår og af grisenes konstante roden i jorden. Snuderne er brune hos både de små grise og hos søerne, for grise bruger en stor del af deres vågne timer på at rode i jorden. Det er en del af deres naturlige adfærd, og den skal grisene kunne udleve, mener Peter Bruun og Lene Conradsen:

– Vi er så rigt et samfund, at vi er nødt til at behandle de dyr, vi spiser, og den verden vi lever i, ordentligt. Dyrevelfærden er den primære årsag til, at vi gør det, vi gør. Jeg håber, at den generelle dansker flytter sin mening om dyrevelfærd hurtigere i fremtiden, end vi har gjort det sidste årti. Det er jeg også sikker på, fordi det er oppe i tiden, siger Lene Conradsen.

De 21.000 slagtesvin om året bliver solgt til Rema 1000, som indgik samarbejdsaftalen med landmændene i 2018. Og den høje grad af dyrevelfærd er bestemt ikke den letteste måde at have grise på:

– Det er slet ikke den nemmeste måde at gøre det på, men det er en sjov udfordring. Hvis du kan få en produktivitet med den her måde at gøre det på og dyrevelfærd oveni, så har du gjort noget godt for grisene og noget, du bliver stolt af. Og så er det jo rart at blive udfordret en gang imellem, griner Peter Bruun.

Lene Conradsen og Peter Bruun har mange idéer til, hvordan man kan forbedre dyrevelfærden yderligere for deres grise. Men landmændene kan kun indføre dén dyrevelfærd, som forbrugerne er villige til at betale for:

– Vi har den bedste dyrevelfærd indenfor den pris, vi kan opnå for vores grise lige nu. Det er så træls med de penge, men de er bare en del af det, vi laver. For os er det en forretning, og vi skal også leve af det. Vi kan kun gøre det her, når vi får en merpris for grisene, og så håber jeg på, at merprisen udvikler sig ud i fremtiden, så vi kan lave mere dyrevelfærd, siger Lene Conradsen.

Lokale grise

Ude på den store mark render smågrisene rundt på kryds og tværs. Søerne har hver deres hytte, som de sover i med smågrisene, der altid finder hjem til soen. Smågrisene leger, tumler, og mest af alt roder de i jorden.

Danske svineproducenter eksporterer en stor del af deres ferske og frosne grisekød til udlandet, noget kød bliver transporteret helt om på den anden side af kloden til Japan og Australien. Peter Bruun og Lene Conradsen har lavet en aftale med Rema1000, der går ud på, at Rema1000 aftager hele grisen. Alt kødet fra Greensgaard bliver altså solgt i Danmark.

– Det giver ikke mening, at vi flytter fødevarer rundt i verden. Vi laver så gode fødevarer i Danmark, at det virker helt absurd at køre dem rundt i verden for så at køre nogle andre fødevarer op til Danmark. For vores klimas skyld og for vores egen skyld er det smartere, hvis vi spiste de fødevarer, der bliver lavet her under ordentlige og ordnede forhold, mener Lene Conradsen.

Det lokale fokus kombineret med at spise årstidens grøntsager er en del af fremtidens fødevarer, mener landmændene. Og så håber de at kunne flytte danskernes holdning til fødevarer:

– Vi håber, vi kan flytte danskernes holdning til dyrevelfærd og mad generelt. At vi skal spise nogle fødevarer, der er lavet ordentligt, lige meget hvad vi spiser. At man har ordentlighed overfor dyrene og den jord, vi bruger, når vi dyrker jorden. Og at vi opfører os ordentligt overfor de ressourcer, vi har til rådighed, slutter Lene Conradsen.