God dyrevelfærd året rundt

Det er efterår og dagene er blevet korte. De store blade falder af poppeltræerne der svajer i efterårsvinden. Under træerne boltrer pattegrisene sig i bunkerne af blade og søerne roder med trynerne i jorden. Grisene er skabt til at leve ude og nyder det frie liv på markerne uanset årstiden. Søerne farer i isolerede hytter på faremarken (fødemarken, red.) hele året rundt. Sådan er livet på Hestbjerg Økologi

Årstidernes skiften gør det spændende at være økologisk landmand, men stiller også ekstra krav både til landmandens påklædning og rettidig omhu. Om sommeren skal der i god tid etableres sølehuller, hvor grisene kan køle sig i mudderet, som også fungerer som solcreme og her om efteråret og vinteren bliver hytterne strøget med ekstra halm, så der altid er tørt og lunt. Der sættes såkaldte ’gardiner’ op for indgangen, så det ikke blæser ind i hytten og grisene tildeles større mængder foder. 

Slægtsgård i 15 generationer

Bertel Hestbjerg er 15. generation på St. Hestbjerg der har rødder tilbage til 1623. Bertel Hestbjerg havde ikke umiddelbart lyst til at blive landmand. Udsigten til lange arbejdsdage, nul ferie og en begrænset indtægt var ikke en cocktail, der lokkede.

Han tog i stedet for turen til Landbohøjskolen, hvor han læste landbrugsøkonomi, og senere fik forskningsarbejde på Statens Jordbrugs, - og Fiskeriøkonomiske Institut i Valby. Det lå ikke lige for, at han skulle tilbage på slægtsgården. Men Bertel Hestbjerg havde hørt om frilandsgrise på studiet, og var blevet nysgerrig. Han tog et års orlov for at arbejde på en gård med grise på friland, og blev glad for dyrene og arbejdet. Og da hans far blev syg med en hjerneblødning, blev der taget en rask beslutning:

"Enten skulle den gamle slægtsgård sælges, eller også skulle jeg give det en chance. Så jeg startede med 200 frilandssøer," siger Bertel Hestbjerg.

I 2003 blev produktionen omlagt til økologi, hvor smågrisene først fravænnes, når de syv uger gamle og hvor et slagtesvin på 100 kg skal have adgang til et stiareal på mindst 2,3 m2, hvoraf en del af arealet skal være under åben himmel. Desuden skal grisene tilbydes ensilage/grovfoder som et supplement til det almindelige grisefoder

Men Bertel Hestbjerg ville mere, så i 2016 kom de første Poppelgrise ud til forbrugerne. Konceptet bag Poppelgrisen har – udover de økologiske krav – yderligere fire tiltag, der giver grisene bedre dyrevelfærd:  Der er plantet træer på alle faremarkerne, og pattegrisene dier hos soen, til de er 10 uger. I slagtegrisestaldene er der etableret ’wellness’ områder, hvor grisene kan rode med trynen og grisene får grovfoder med økologiske rodfrugter.

Skoven tilbage til grisene

"Hej bas," lyder det hver gang Bertel Hestbjerg hilser på grisene, og det gør han gerne.

På faremarken har landmanden valgt at plante bælter af poppeltræer – deraf navnet Poppelgrisen fra Hestbjerg. De giver skygge til søerne, når de skal fare om sommeren og læ om vinteren. Grisen er oprindeligt et skovdyr, og har en stærk tryne til at søge føde i skovbunden - det ville landmanden gerne imødekomme:

"Vi vil gerne give skoven tilbage til grisene," siger Bertel Hestbjerg.

Plantningen af poppeltræer er et af de tiltag, han har taget for at give grisene bedre dyrevelfærd. Bertel Hestbjerg har plantet skov på 42 hektar - det svarer til ca. 50 000 træer.  Her skabes der plads til, at grisene kan gøre det, der er naturligt for en gris. Udover at give grisene skygge om sommeren og noget at gnubbe sig op af, giver træerne også plads til naturen, større biodiversitet og fx flere agerhøns og harer. Visuelt er det også et plus med bælter af grønt i stedet for store marker domineret af grisehytter.

Grisene opholder sig meget mellem træerne og efterlader derfor også naturligt en stor del af deres gødning mellem træerne. Træerne ”spiser” af grisenes gødning, der recirkuleres i produktionen af træ til biobrændsel eller produktionstræ. På den måde mindskes risikoen for miljøforurening fra grisemarkerne. Træerne binder kulstof og deres dybe rødder og lange vækstsæson har en positiv betydning i miljøregnskabet i forhold til korn, som ville være alternativet.

Når grisene er 10 uger gamle bliver de fravænnet, og skal stå på egne ben. At grisene først fravænnes ved 10 uger, er usædvanlig for en gris.

"Vi gør det primært for dyrevelfærden. En sideeffekt er, at grisene ved fravænning er langt stærkere og fysiologisk klar til livet uden mors mælk. Det koster i form af færre grise pr. so om året, men vi vinder noget igen ved, at grisene er robuste, når vi fravænner. Det betyder lavere dødelighed og et meget lavt forbrug af antibiotika," siger Bertel Hestbjerg.

Wellnessområde er meget populært

Grisene kommer i stalde, der er indrettet med grisens natur for øje. Her tilbydes de et varieret stimiljø med hvileområde, ædeområde, et ”wellnessområde”, hvor grisene kan rode i kompost og endelig et andet aktivitetsområde hvor grisene tilbydes økologiske rodfrugter.

"Vi ville helst have, at grisene gik ude hele tiden, og at der var solskin og græs på engen, men sådan er det ikke. Det er et kompromis og et valg vi har taget, at når vi har så mange grise, skal de ikke være udenfor hele vejen til slagt. Hvis vi skal ned på så lav belægning, at markerne er grønne, bliver det urimeligt dyrt, forklarer Bertel Hestbjerg.

I staldene har grisene et liggeareal, der er strøet med halm. Her er plads til, at de kan hvile og sove, når de har brug for det. Et område med foder er tilgængeligt for grisene – ligesom de altid kan gå ud på udearealet.

På udearealet hænger en række træklodser i kæder ned fra en tværpind. Men grisene står ikke ved legetøjet - de er henne i ”Wellnessområdet”. Det er et område på 50 kvadratmeter med et tykt lag af kompostjord, som grisene går og roder i. Det er populært at rode i jorden, for der er mange grise i afdelingen, og de har sorte tryner. Det er tidskrævende at vedligeholde wellnessområderne, men det er et område Bertel Hestbjerg prioriterer, fordi det er med til at skabe god dyrevelfærd. Grisene er intelligente og legesyge dyr. I det fri bruger vildsvinene gennemsnitlig 8 timer på rodeadfærd i døgnet. I wellnessområderne skabes der mulighed for, at grisene kan rode med trynen og blive godt beskidte – og de elsker det. Der er altid aktivitet og glade dage i grisenes wellness.

Grisene går rolig rundt mellem de forskellige afdelinger, de grynter med jævne mellemrum – og de har hele haler. Alle sammen.

Grisenes haler viser os om grisene trives – en krølle på halen er et parameter for om grisen har det godt, fortæller Bertel Hestbjerg.

Gylle for rodfrugter

Det sidste tiltag, der er med til skabe krølle på halen hos de økologiske grise er, at de hver dag får økologiske rodfrugter. 2 plus 2 er nogle gange mere end 4. Bertel Hestbjerg har et samarbejde med en stor østjysk producent af økologiske rodfrugter -, med hvem han bytter økologisk gylle for økologiske rodfrugter. Grisene får de frasorterede økologiske rodfrugter, som er skæve, revnede eller blevet for store. På den måde udnyttes en ressource, der ellers var endt som madspild. Rodfrugtproducenten får grisenes gødning retur, som skaber fundamentet for næste års høst.

Hver mandag kommer der et lastbiltræk med økologiske rodfrugter. Oftest er det gulerødder og/eller rødbeder, der dominerer. På andre årstider kan det være pastinak og/eller persillerod. Og ofte er der iblandet jordskokker. Ved at iagttage grisenes appetit på foderet i ”grøntsags-skuffen” er det tydeligt at gulerødder, rødbeder og jordskokker er de klare favoritter. Også her er der store ligheder mellem grise og mennesker. Desværre må grisene i de varme sommermåneder undvære rodfrugterne. Opbevaring/holdbarhed af vaskede rodfrugter er ekstremt kort når temperaturen overstiger ca. 18 grader.

"Hvis grisen har et miljø, hvor den bliver stimuleret, kan spise grøntsager, og gulerødder og rode i muld, så bider den ikke hale. Men har du grisen i en stald med betongulv, hvor den ikke ser dagslys og har 0,65 m plads, så er der ikke noget at sige til, at et intelligent dyr bliver frustreret," siger han.

Et smørhul som gør det hele muligt

Hestbjerg Økologi ligger udenfor Holstebro. Grisene er fordelt på flere gårde i området. Virksomheden har 1450 søer og producerer omkring 26.000 slagtesvin årligt, og det gør Bertel Hestbjerg til den største danske producent af økologiske grise. Han samarbejder desuden med landmanden Henrik Bovbjerg  om en ny type so, der passer bedre til økologisk produktion og som ikke får større kuld, end den selv kan passe.

Hver dag arbejder Bertel Hestbjerg for at gøre det lidt bedre. Det økologiske koncept skal udvikles og der er hele tiden områder, som kan forbedres eller nytænkes.

"Det er en balance, for det handler også om at sælge svinekød. Vi kan gøre det meget bedre, end vi allerede gør. Men det tjener jo intet formål at producere grise, der har haft så fantastisk et liv, at salgsprisen langt overstiger det, som forbrugerne vil betale. Man bliver nødt til at forholde sig til, at god dyrevelfærd koster, og så er det op til et samspil mellem landmand og forbruger, hvor niveauet skal ligge," siger Bertel Hestbjerg.

Bertel Hestbjerg producerer ikke bare kød, men kød fra dyr som har haft et værdigt og godt liv. Han fortæller, at ”Det er ekstremt vigtigt, at alle vi, der er tilknyttet Hestbjerg Økologi, hver dag arbejder for dette, så det ikke bare bliver noget smart vi siger, men at vi rent faktisk mener det. Og tilføjer

”Vi arbejder for, at hvis du blev genfødt som gris, ville du ønske, at du havnede her hos os i Hestbjerg Økologi”.

God velfærd hele vejen rundt

Bertel Hestbjerg tænker bæredygtighed, som en helhed, hvor både mennesker, dyrevelfærd, miljø, samfund og økonomi er med i regnestykket. Det betyder, at der er fokus på en vifte af områder, som bidrager til det samlede regnestykke. Samtidig med, at der produceres kvalitetskød fra glade grise, er det en prioriteret målsætning at skabe en god arbejdsplads for medarbejderne. En arbejdsplads, hvor alle bygger hinanden op og hjælper hinanden til at blive endnu bedre til deres job og endnu gladere for at møde på arbejde.

Bertel Hestbjergs målsætning er at aflevere et landbrug i en bedre økologisk tilstand end da han overtog det.

"Vi er så heldige, at vi bor i et ’smørhul’. Vi bor på en lille plet i verden, hvor vi har mulighed og overskud til at tænke på og tage hensyn til den verden, vi kun har til låns", slutter Bertel Hestbjerg

Læs mere på Hestbjerg Økologis hjemmeside:

Hestbjerg.dk eller på https://www.facebook.com/hestbjerg.dk