Ny undersøgelse af Kantar Gallup viser, at 58 % af mændene går op i dyrevelfærd, når de er på indkøb. Selv om Frederik har et stramt budget på SU, prioriterer han at vælge de dyrevenlige alternativer i køledisken.
Man kan jo spørge sig selv, om man vil drysse pesticider ud over sin mad, som var det salt og peber. Nej vel? Så derfor køber vi økologi.
Mere end hver anden mand går op i dyrevelfærd, når de går i supermarkedet. Det viser en ny undersøgelse fra Kantar Gallup lavet for Dyrenes Beskyttelse. Her svarer helt præcist 58 % af mændene ”vigtigt” eller ”meget vigtigt” til spørgsmålet om, hvorvidt man ser dyrevelfærd som en vigtig parameter i køledisken. Det samme svarer 64 % i aldersgruppen 18-36 år.
Én af dem er Frederik Pedersen. Han er 23 år, studerende og bor i København sammen med sin kæreste. De bruger væsentligt flere penge på deres madbudget end deres omgangskreds:
”Vores månedlige madbudget er på ca. 4-5.000 kr. for os begge to. Sammenlignet bruger nogle af mine venner, som kun går op i at købe det billigste, for under 1.000 kr. om måneden. Det er jo et lille spaophold eller en forlænget weekend til udlandet, vi kunne få for de penge. Så det er trods alt ret meget,” siger Frederik.
Men selv om indkomsten primært består af SU, er Frederik og hans kæreste ikke i tvivl om, at de vil prioritere den gode dyrevelfærd og økologi i deres køleskab.
”Vi handler ofte ind sammen, og vi går både op i dyrevelfærd og økologi, når vi vælger råvarer. Man kan jo spørge sig selv, om man vil drysse pesticider ud over sin mad, som var det salt og peber. Nej vel? Så derfor køber vi økologi,” påpeger Frederik.
Dyrevelfærd på SU
Selv om Frederik og hans kæreste altid vælger det dyre alternativ i køledisken, spiller økonomien en stor rolle i hverdagen.
”Når vi ikke vil spise kød fra dyr med dårlig velfærd, må vi spise mindre kød for at få madbudgettet til at hænge sammen på SU. Og så supplerer vi også kød med en masse grøntsager. Men der er stor prisforskel på en hel kylling til 30 og 60 kroner, så jeg skal nogle gange lige huske mig selv på at vælge den dyre,” siger Frederik med et glimt i øjet og tilføjer:
”Det er en vanesag, om man altid vælger råvarer, der er af god kvalitet. Hvis man er vant til blot at kigge efter de gule tilbudspriser i køledisken, glemmer man lynhurtigt at forholde sig til dyrets velfærd. Og det tager tid at ændre vaner, så man skal undlade kød i noget tid, før det virker naturligt.”
Til Frederiks held hjælper hans lokale supermarked ham med at få råd til de dyrere fødevarer:
”Vores lokale supermarked har tonsvis af økologiske varer. Det gør det meget nemmere for os at handle ind, og så giver de 15 % rabat på økologi hver mandag og tirsdag, så derfor køber vi bare ind de to dage. Når man har et stramt budget, er det en stor besparelse.”
Jeg ville altid vælge ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. I min optik må det mærke da betyde, at dyrene har haft det godt.
Et rationelt tænkende menneske
Frederik beskriver sig selv som et rationelt tænkende menneske. Han handler ud fra sin viden, og det var hans kæreste, der gjorde ham opmærksom på dyrenes forhold i landbruget. Herefter kunne han ikke ignorere tanken, når han stod ved køledisken.
”Det giver logisk mening for mig, at man ikke vil spise kød fra dyr, der har levet et liv med sygdom, skader osv., inden de blev slagtet. I min verden kan man slet ikke behandle dyr, som man gør i rigtig mange produktioner, fx ved at adskille mor og kalv kort efter fødslen, så de skriger efter hinanden. Så kan det godt være, at det giver lidt færre penge på bundlinjen, men vi kan jo ikke gøre sådan noget til at starte med.”
Frederik anerkender samtidig, at vi mennesker ikke kan have viden om alt. Han påpeger, at han sandsynligvis ikke selv var gået efter den gode dyrevelfærd, hvis han ikke var blevet gjort opmærksom på forholdene i den konventionelle produktion.
”Man kan ikke vide alt fra starten, så medmindre man får informationen smidt i hovedet, er det ofte lettere at opføre sig passivt til dyrevelfærd end aktivt at sætte sig ind i forholdene. Jeg tror ærlig talt, at hvis jeg ikke havde kendt til den dårlige dyrevelfærd, havde jeg nok ikke handlet efter den, eller opsøgt viden om den. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, så det er bare nemmere at forholde sig passivt end at tage et aktivt valg som forbruger,” siger Frederik.
Hvis emballagen på produkterne afslørede, hvordan dyret har levet, og hvad man betaler ekstra for ved fx en kylling med god dyrevelfærd, forestiller Frederik sig, at forbrugerne derimod ville forholde sig mere bevidst til deres valg i køledisken.
Dyrevelfærd er lig med god mad
I Kantar Gallup undersøgelsen blev deltagerne blandt andet spurgt, om de kunne genkende fire forskellige dyrevelfærdsmærker. Her svarede hele 97 % af deltagerne, at de kender det røde Ø-mærke, og på en andenplads med 59 % af deltagerne var Dyrenes Beskyttelses mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.
Udover det røde Ø-mærke kunne Frederik nævne Dyrenes Beskyttelses mærke og Coops grønne firkløver af dyrevelfærdsmærker, han kender i køledisken. Men han er ikke i tvivl om, hvilket mærke, han går efter, når han skal købe animalske produkter.
”Jeg ville altid vælge ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. I min optik må det mærke da betyde, at dyrene har haft det godt. Og for mig er dyrevelfærd lig med god mad, så derfor går jeg meget op i at købe den bedst mulige dyrevelfærd på markedet,” afslutter Frederik.