Livet har ikke været nemt for den unge hund Max, som på trods af sine kun to år har oplevet flere hjem, end de fleste hunde gør i løbet af et helt liv. I dag ser tingene heldigvis anderledes ud for Max, der har fundet en ny familie.
Rejsen for Max begyndte med et enkelt opslag på Facebook, hvor en familie, der ikke længere kunne tage sig af deres unge shar pei, søgte et nyt hjem til ham. Hvad der skulle have været en hurtig og kærlig overdragelse, blev dog starten på en turbulent tilværelse, hvor Max kom til at bo i flere hjem på kort tid.
Da en dyreven opdagede, hvor svært Max havde det, valgte hun at tage affære og sørge for, at han kunne flytte ind på Roskilde Internat, hvor en ny begyndelse ventede. Efter halvanden måned på dyreinternatet lykkedes det at finde det perfekte hjem til Max.
Det rette hjem
Den nye familie består af Helle, Klaus og deres teenagesøn Emil, som mistede deres ældre shar pei i sommer. Derudover har de en seksårig shar pei-hunhund, Lulu, og ønskede en ny kammerat til hende.
- Vi søgte specifikt en shar pei, fordi vi er glade for racen og kender dens behov – så det var et held, at Max dukkede op. Jeg fulgte hans historie på Dyrenes Beskyttelses Facebookside, og så snart vi kunne ansøge om at adoptere ham, var vi klar, fortæller moren, Helle.
Kort tid efter mødtes familien og hunhunden Lulu med Max for første gang. Og mødet gik over al forventning:
- Jeg følte, at der var kemi med det samme. Lulu og Max kom overraskende godt ud af det med hinanden, og derfor var vi ikke i tvivl om, at han hørte til hos os, siger Helle.
En ny hverdag
Siden Max blev en del af Helle, Klaus, Emil og Lulus familie, har han bragt store forandringer med sig.
- Max er en aktiv hund, hvilket er usædvanligt for racen. Han er meget kontaktsøgende og indbyder til leg med både Lulu og os. Det er, som om han har vækket noget legesygt i Lulu, som tidligere mest var en sofahund. Nu har vi to aktive hunde, og det har ændret rytmen i hjemmet. Det skal vi nok lige vænne os til, fortæller Helle med et smil.
På trods af, at Max kun har været knap en måned hos sin nye familie, har han allerede knyttet et tillidsbånd, især til Helle og Emil.
- Max er meget tillidsfuld og social, trods alt det, han har været igennem. Vi øver os i at sætte farten ned og være der med ham – særligt, når de svære situationer opstår. Han har heldigvis allerede knyttet sig til særligt mig og Emil, og søger derfor meget tryghed hos os, fortæller Helle.
Familien arbejder bevidst på at skabe trygge rammer for Max, som stadig reagerer følsomt på dagligdagens lyde og situationer.
- Vi forsøger at møde Max, hvor han er. Han er meget sensitiv og reagerer på selv basale ting, såsom vaskemaskinen, der centrifugerer, ringeklokken, der ringer, og når folk kommer og går. Heldigvis er han enormt nysgerrig, så vi plejer som regel at kalde ham til os og sætte os på hug for at vise ham, at det hele ikke er så farligt, tilføjer hun.
Helle fortæller også, at Max allerede har gjort store fremskridt:
- Da han kom til os, ville han ikke ind i bilen, men nu hopper han ubesværet ind og ud. Han har også lært at gå på trapper og sover roligt ved siden af os om natten. Vi tager tingene i hans tempo og glæder os over at have ham som en del af familien. Han virker også til at trives i sin nye hverdag og den stabilitet, som den giver ham, afslutter Helle.
Billede af Max og Lulu, der nu er blevet bedste venner. Foto: Privat
Når man giver dyr en chance til
At adoptere et dyr kan være udfordrende. Især når dyret har oplevet meget. Alligevel er Helle, Klaus og Emil sikre på, at indsatsen er det hele værd.
- Vi har altid haft omplaceringshunde. Lulu og vores tidligere hund var begge omplaceringshunde. For os giver det ikke mening at købe hunde fra opdrættere, når der er så mange fine og velfungerende hunde derude. Vi fandt Max tilfældigt på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside, og vi er virkelig glade for, at vi valgte ham – og at han valgte os, uddyber Helle.
Hun understreger, at det kræver overvejelse og ansvar at tage en omplaceringshund til sig:
- Der er mange opmærksomhedspunkter, som man skal overveje, før man anskaffer sig en omplaceringshund eller dyr fra internater generelt. Dyr fra internater har ofte en tungere bagage, så man skal være sikker på, at man kan møde deres behov og sikre, at det er det rigtige match, afslutter Helle.
