Et stop for aflivning betyder flere spæde tyrekalve på lange og udmarvende transporter til Holland. Det er en uholdbar løsning, som straks bør ophøre, mener Dyrenes Beskyttelse
De lange og udmarvende transporter af tyrekalve fra Danmark til Holland slår nye, kedelige rekorder, fremgår det af Dyrenes Beskyttelses ny rapport. Og paradoksalt nok får et dyreetisk tiltag en del af skylden for de mange spædekalve på langfart.
For at give mælk skal en ko have en kalv cirka en gang om året. Det gør, at en del kalve er i overskud – de fleste af dem tyrekalve. Indtil for få år siden valgte nogle mælkeproducerende landmænd at aflive overskudskalvene umiddelbart efter, at de kom til verden. Men siden 2019 har økologiske producenter ikke aflivet kalvene, og ved årsskiftet trådte en lignende brancheaftale mod rutinemæssig aflivning i kraft for konventionelle besætninger. Cirka 20.000 kalve årligt blev aflivet, inden aftalen trådte i kraft - knap halvt så mange, som der årligt eksporteres. Men noget tyder på, at kalvene i stedet for mødet med boltpistolen ender på lange transporter ud af landet. Det bekræfter kreaturhandlere.
- Indtil videre går den største del af stigningen i antal kalve til eksport. Hvor det herhjemme kører skematisk, hvor mange vi kan afsætte, så er der en større buffer i Holland, fordi de der har et større marked, forklarede Anders Rasmussen, indehaver af Kreaturhandler Anders Rasmussen i Holstebro, til Agriwatch i marts i år.
Men at overskudskalve ikke længere rutinemæssigt aflives i besætningen, retfærdiggør ikke, at flere spædekalve sendes ud på lange transporter uden sikring af vand eller mælk, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Vi bakker op om brancheaftalen om at stoppe rutinemæssig aflivning af kalve. Men erhvervet har ikke udvist rettidig omsorg for dyrene i processen, når den dybt problematiske eksport til Holland nu bruges som buffer. Det er ikke ok, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
En lille andel sendes på langfart
Foreningen peger på, at det reelt kun er en mindre del af de danske kalve, der eksporteres, selvom tallet har været stigende de seneste år. I 2021 eksporterede dansk landbrug 44.582 spædekalve. Godt ni ud af ti af dem var tyrekalve. De udgjorde ifølge Dyrenes Beskyttelses skøn cirka 15 procent af det samlede antal tyrekalve, der blev født herhjemme.
- Det bør simpelthen kunne lade sig gøre at finde en anden løsning for de uheldige kalve, der ender i ”eksport-gruppen”, siger Britta Riis.
Branchen har sat ind med forskellige alternativer som fx kønssorteret sæd for helt at undgå tyrekalve samt kalvekrydsninger, hvor malkekøer insemineres med sæd fra en tyr af en kødkvægsrace for at få bedre økonomi ved opfedning til slagt.
Lange transporter er dårlig dyrevelfærd
Når eksport til Holland er en trist skæbne for spædekalve, skyldes det blandt andet, at de lange transporter er lig med dårlig dyrevelfærd. Helt spæde kalve kan ikke ved egen hjælp sikre sig vand eller mælk under de op til 17 timer lange lastbiltransporter, og Dyrenes Beskyttelse har gennem aktindsigter og videooptagelser af kalvetransporterne dokumenteret, at der slet ikke tages hånd om kalvene og deres behov på turen.
Derudover er kalve i alderen to til fire uger i særlig risiko for at blive syge, fordi de endnu ikke har udviklet et aktivt immunsystem. Risikoen for smitte stiger selvsagt under transporter, hvor der sker sammenblanding af kalve fra mange besætninger.
Sidst men ikke mindst eksporteres kalvene til opfedning under forhold, som af dyrevelfærdsmæssige årsager er forbudt i Danmark.
Derfor understreger den tiltagende eksport af spædekalve behovet for et dansk forbud mod lange transporter af kalve under otte uger, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Spædekalve er ikke egnede til transport, og selv de absolutte minimumskrav til omsorg for dyrene overholdes ikke på disse ture. Derfor skal der indføres et forbud, der ikke er til misforstå eller omgå, siger Britta Riis.
Salmonella skubber også på eksporten
Det er ikke kun brancheaftalen om stop for aflivning af kalve, der skubber til eksporten. Indsatsen mod bakterien Salmonella Dublin i de danske kvægbesætninger[1] spiller også ind.
For danske besætninger, der er testet positive for Salmonella Dublin, er der strengere regler for flytning af dyrene for at undgå at viderebringe smitte. Det er således ikke muligt for landmændene at sælge deres kalve til opfedning hos en dansk slagtekalveproducent, hvilket ellers er udbredt praksis. Til gengæld må positive besætninger, hvor dyrene ikke er syge pga. bakterien, godt eksportere kalvene.
Branchen forsøger at imødegå problemet ved, at salmonella-positive besætninger fortsat har lov at aflive deres kalve. Men samme undtagelse gælder ikke – ifølge Dyrenes Beskyttelses oplysninger - i statens dyrevelfærdsmærke, hvor stop for rutinemæssig aflivning af kalve er et krav
for både kød- og mælkeproducerende besætninger. Derfor kan landmændene være nødt til at eksportere deres kalve, hvis de ikke vil miste dyrevelfærdsmærket. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er uforeneligt med et dyrevelfærdsmærke.
- Dyrene ender som tabere i en kompleks fødevareproduktion og eksport med mange hensyn. Kalvene er et resultat af den store mælkeproduktion i Danmark, og forskellige snubletråde gør, at en del af dem ender på lange transporter i stedet for at blive opfedet i besætninger herhjemme. De fortjener bedre, siger Britta Riis.