Det endelige farvel til danske buræg får ros af Dyrenes Beskyttelse. Det er en sejr for aktivistiske forbrugere, detailhandlen og Dyrenes Beskyttelse – samt millioner af burhøns
Sådan er livet for en burhøne
At være i bur begrænser i dén grad hønsenes mulighed for at udføre deres naturlige adfærd så som at støvbade eller skrabe og hakke i jorden. Navnet til trods giver de ”berigede” bure ikke hønerne et beriget liv, tværtimod. Hver høne har kun et areal svarende til et A4-ark plus et postkort. Den meget begrænsede plads forhindrer hønerne i at bevæge sig frit, og der er hverken plads til at løbe eller strække vingerne.
Burhøns kommer aldrig ud i det fri eller oplever dagslys; deres døgnrytme styres ved hjælp af elektrisk lys, så produktionen af æg optimeres mest muligt.
Fødevareminister Rasmus Prehn har besluttet at forbyde produktion af buræg i Danmark fra 2023. Det glæder som udgangspunkt Dyrenes Beskyttelse.
- Det er glædeligt, at der er kommet en fast bagkant for produktionen af buræg i Danmark – og de grufulde liv for hønsene, der lægger dem. Det hæver bundniveauet for hønsenes dyrevelfærd herhjemme, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.
For at sikre en ordentlig omstilling af produktionen vil forbuddet blive indført med en overgangsperiode på 12 år for de resterende 7 landmænd. Foreningen havde gerne set, at udfasningen var gået hurtigere, men de store ændringer i fødevareproduktionen kan tage tid, lyder erkendelsen.
- Det er omkring ti år siden, at vi begyndte at køre hårdt på med kampagner mod buræg. Mange forbrugere var med os og vendte buræg ryggen, og detailhandlen fjernede dem fra hylder. I sidste ende har det alt sammen ført til det endelige farvel til buræggene, og vi skylder derfor danskerne og detailhandlen et stor tak for at gå foran i denne udvikling, siger Britta Riis.
Sæt en stopper for skjulte buræg
Forbuddet og udfasningen af buræg kommer, efter at Enhedslisten i 2020 fremsatte et beslutningsforslag om at udfase de sidste producenter af burhøns. Ministeren anerkendte, at burhønsene lever en grufuld tilværelse, og at der var brug for et forbud. Derfor bortfaldt forslaget. Og Folketinget har loddet folkestemningen. Ifølge en ny undersøgelse lavet af Epinion for Dyrenes Beskyttelse mener tre ud af fire danskere, at buræggene skal forbydes.
Men selv om danskerne og detailhandlen har vendt ryggen til buræg, har syv danske landmænd fortsat tilsammen omkring 550.000 høns siddende i bure i Danmark.
Rigtig mange danskere får serveret buræg i den mad, der serveres i kantiner, børnehaver og i færdigretter, og nogle af landets største kommuner er stadig flittige indkøbere af buræg. Her er æggene ikke mærket, og det er derfor ikke muligt at vælge dem fra. Dyrenes Beskyttelse opfordrer alle til at bakke op om danskernes klare modstand mod buræg.
- Under udfasningen kan seks millioner høns udsættes for burlivet, og det bør ikke ske. Danskerne skal ikke spise så mange skjulte buræg, og der må private og offentlige indkøbere træde i karakter, siger Britta Riis.
Flere af vores nabolande som Tyskland, Østrig og Holland har allerede vedtaget et forbud mod hold af burhøns. Og selv om bundniveauet løftes for dyrevelfærd, er der stadig langt vej endnu, før alle landbrudsdyr lever et godt liv, påpeger Dyrenes Beskyttelse.
Sådan er det gået med salget af buræg