Mark Hardebol holder sine malkekvæg ude på marken hele året rundt, hvor de udelukkende lever af græs. Det har givet både forbedringer og udfordringer i produktionen, men alligevel mener han, at det er den rigtige måde at holde kvæg på.
Hvor kan jeg købe mælken?
Mark producerer mælk for Naturmælk, som kan købes i Netto, Bilka, Føtex og Nemlig.com. Mælken bærer Dyrenes Beskyttelses mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.
For ganske kort tid siden var han en helt almindelig mælkeproducent. Men i dag holder Mark sammen med sin kone Anne sine jerseykvæg udendørs hele året rundt. Både sommer og vinter. Og så lever de udelukkende af græs.
”Først var det et økonomisk spørgsmål. Det kræver ufattelig mange penge at drive en produktion, og omkostningerne stiger hvert år, men det gør mælkeprisen ikke. Så jeg var utilfreds med økonomien, og så skævede jeg til udlandet for eksempel New Zealand, hvor dyrene går ude hele året rundt og udelukkende lever af græs. Det ville jeg også prøve,” fortæller Mark Hardebol, mælkeproducent under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og Naturmælk.
Økologiske kvæg i Danmark kommer på græs i sommerhalvåret og får tilskudsfoder ved siden af græsset på marken.
Et landbrug til fordel for biodiversiteten
Selv om det startede med at være af økonomiske årsager, at Mark omlagde sit landbrug, er det siden hen gået op for ham, at det også er en fordel for både dyrene, naturen og miljøet omkring.
”En ko ude i marken skaber liv omkring sig, hvorimod en ko i stalden er med til at dræbe liv ude på marken. Gyllen fra stalden skal nemlig spredes på marken, og det dræber insekter og biller, fordi der er ammoniak i gylle, som ødelægger naturen. Men i almindelig afføring er ammoniak-udledningen meget mindre, så når koen selv spreder sin afføring ude på marken, har insekter og vilde dyr gavn af den,” siger Mark Hardebol.
Mark kan dog ikke helt undgå at sprede gylle på marken endnu. Hans kvæg kommer fortsat ind i stalden, når vejret for eksempel er for hårdt for dyrene, og derfor er han nødsaget til at sprede gylle på marken. Men det er i langt mindre grad, end hvis køerne blev holdt inde hele året rundt.
Som noget nyt stiller mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” krav om, at producenterne skal tage hensyn til biodiversiteten ved at imødekomme en række tiltag. Hos Mark spiller biodiversiteten en meget stor rolle for dyrene på marken:
”I år har vi etableret fem levende hegn på næsten halvanden kilometer langs markerne. Det er for eksempel vilde kirsebær, æbler og kastanjetræer. De har gjort markerne mindre, men giver samtidig læ til dyrene. Vi inkluderer på den måde naturen i bedriften i stedet for kun at give den plads nogle enkelte steder.”
Mindre mælk, men plus på bundlinjen
I gennemsnit producerer en dansk malkeko 10-11.000 kg. mælk om året. Marks kvæg laver kun 3-4.000 kilo om året per ko, fordi de udelukkende spiser græs. Men alligevel mener han, at det er den rigtige måde at drive mælkeproduktion på, fordi det giver sundere dyr.
”De giver mindre mælk, fordi de kun lever af græs, men det kan løbe rundt. Til gengæld giver det sundere dyr, når de kun spiser græs, fordi den naturlige føde mindsker sandsynligheden for sygdom og livsstilssygdomme. Jo mere naturligt dyrene holdes, desto flere udfordringer forsvinder for eksempel klovproblemer,” siger Mark Hardebol.
Når man vælger, at ens kvæg kun skal leve af græs, skal man sørge for, at de altid har adgang til frisk græs på marken. I perioder hvor vejret er for dårligt, lukker Mark og hans kone dog køerne ind om natten, hvor der bliver suppleret med græsensilage og hø.
”Det nytter ikke noget, at marken ligner en fodboldbane. Det er vigtigt, at alle dyrene hver dag får et nyt og frisk stykke græs. Derfor bliver de flere gange dagligt flyttet til en ny del af marken, så deres behov altid er dækket. Sådan går det hele året rundt, og derfor oplever de aldrig rigtig sygdom. Det værste, køerne oplever, er dårligt vejr,” griner Mark Hardebol.
De manglende dyrlægebesøg hos dyrene giver plus på bundlinjen i Marks omsætning samtidig med, at han sparer penge på tilskudsfoder.
Tyrekalvene får lov at leve
Alle kalvene i Marks besætning bliver født i april og maj, hvorimod mange andre besætninger vælger at få kalve hele året rundt. Hos Mark fødes de på marken, hvor de bliver sammen med deres mor i mindst 48 timer, inden de kommer ind i stalden i en fællesboks med de andre kalve. Mark beholder sine tyrekalve, til de er halvandet år gamle.
”Fra kalvene er to dage til tre måneder gamle, er de sammen med de andre kalve i en fællesboks, for de er jo flokdyr, så de er aldrig alene. Her bliver de passet af min kone, hvorefter de kommer ud på marken. De resterende ni måneder om året står kalveboksene tomme, og derfor er smittetrykket meget lavt. Vores kvæg er stort set aldrig syge,” fortæller Mark stolt og fortsætter:
”Nu er vi samtidig også stoppet med afhorning på tyrekalvene. Det er lidt spændende, fordi jeg kunne frygte, at det bliver en dårlig kombination med, at vi heller ikke kastrerer dem. Særligt Jersey tyre kan blive meget aggressive i den modne alder.”
Til januar 2022 har hele kvægbranchen i dansk landbrug taget en fælles beslutning om, at man ikke må aflive tyrekalve i malkekvæg-besætninger længere. De skal i stedet fedes op og blive til slagtekvæg.
Sådan har det været under Dyrenes Beskyttelses mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” i mange år, så foreningen er glade for, at hele den danske mælkeproduktion har valgt at følge med.