Bestanden af ejerløse katte vil regulere sig selv, hvis mennesker ikke griber ind. Fodring af ejerløse katte kræver derfor ejeransvar
En stor bestand af ejerløse katte lever i sommerhuskvarterer, boligområder og på villavejene. Som udgangspunkt er kattene i stand til at leve frit og klare sig selv og bestanden vil, som for andre vildtlevende dyr, almindeligvis regulere sig naturligt fx ved at hunkattene føder færre killinger, hvis der er mangel på føde.
Men de ejerløse katte søger hen, hvor der er mennesker og problemet opstår, når mennesker blander sig, fx ved fodring eller dumping af katte. Det rykker nemlig ved den naturlige balance. Resultatet er, at bestanden af ejerløse katte vokser sig større, end de naturlige ressourcer kan bære. I boligområder medfører et større antal katte lugtgener, risiko for infektioner og gener med nærgående katte. De ejerløse katte lever desuden et hårdt liv:
"Dyrevelfærden hos de ejerløse katte er ikke altid i top og de får ikke den nødvendige behandling, hvis de bliver syge", siger Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.
Fodring kræver ejeransvar
Katte er udelukkende kødædere og jager gnavere og andre små pattedyr, fugle, padder, små krybdyr og insekter. Selvom en kat bliver fodret, undertrykker det ikke dens jagtinstinkt. De ejerløse katte spiser derfor både det foder, der bliver stillet foran dem, ligesom de også jager fugle, mus og andre smådyr i haven, på marker og i skoven.
Sommerhuskatte er et helt begreb for sig, hvor katte, ofte fra de omkringliggende gårde, får foder af sommerhusgæsterne. Til gengæld bliver kattene så overladt til sig selv, når gæsterne tager hjem igen
Dyrenes Beskyttelse fraråder derfor fodring af ejerløse katte, med mindre man påtager sig et ejeransvar.
"Hvis man fodrer en kat, har man ansvar for den på alle punkter. Det drejer sig om alt fra vaccinationer og ved sygdom til hvis der kommer killinger", siger Jens Jokumsen.
Man skal altså lade de ejerløse katte i fred medmindre man tager det fulde ansvar for kattene.