Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager hver dag op til 700 opkald fra danskere, der ønsker at hjælpe dyr i nød. Nu får du et eksklusivt indblik i, hvordan arbejdet i Dyrenes Vagtcentral kan se ud.
En af de travleste medarbejdergrupper hos Dyrenes Beskyttelse er vagtcentralmedarbejderne i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Hver dag håndterer de flere hundrede opkald til nummeret 1812 fra danskere, der kommer i kontakt med nødstedte dyr. Vi har smidt Camilla Skovgaard Jensen, der har arbejdet i Dyrenes Vagtcentral siden begyndelsen i august 2011, en tur i den varme stol til syv spørgsmål om arbejdet i vagtcentralen.
Camilla Skovgaard Jensen
Camilla er leder i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 og har mere end fem års erfaring med vejledning i sager om dyr i nød.
Hvor ofte synes du, du gør en forskel gennem dit arbejde i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812?
Det føler jeg, jeg gør ved hvert eneste opkald. Og det er faktisk den vigtigste årsag til, at jeg har valgt at arbejde, hvor jeg gør. For det første synes jeg, vi gør en forskel for det enkelte dyr, og for det andet gør vi en forskel for henvender. Mange lærer noget nyt, når de ringer til os – for eksempel om hvordan en fugleunge på jorden ofte slet ikke er i nød.
Hvornår er det mest spændende at arbejde i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812?
Jeg kan godt lide travlhed, så jeg kan godt lide højsæsonen, som er her om sommeren. Bortset fra at de allertravleste dage, hvor vi kan få over 700 opkald, selvfølgelig er lige pressede nok. Desuden synes jeg også, det psykologiske i at tale med folk er spændende. De mennesker, der ringer til os, fungerer jo som talerør for dyrene. Og her er det vigtigt at finde ud af, hvordan samtalen med dem skal håndteres, så kommunikationen bliver så god som muligt, og vi kan finde den bedste løsning for dyret.
Hvad er det mest usædvanlige, du har oplevet?
Jeg har blandt andet haft et opkald om, at der gik elefanter rundt ude i Bellahøj. Det viste sig, de var stukket af fra et cirkus. Ved den slags opkald skal man altid lige sikre sig, at der ikke er tale om telefonfis, for det oplever vi også. Det kan for eksempel være en melding om, at der løber en gorilla rundt et eller andet sted. Men vi har haft reelle opkald om elefanter, kænguruer og en enkelt los. Typisk dyr, som er stukket af fra mindre, zoologiske haver.
Hvad er de værste opkald at få?
Nogle rigtig dumme opkald er dem, vi får fra folk, der har taget sælunger eller rålam med sig hjem. Så har de puttet sælungen i badekarret eller sidder med rålammet i stuen. Det både ulovligt og stærkt problematisk for dyrene, så det reagerer vi altid rimelig skarpt på.
Hvad er det sværeste ved at arbejde i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812?
Det sværeste er folks forventninger. Mange forventer, at vi hjælper alle dyr i alle situationer og kan være fremme på fem minutter. Så nogle gange skal man skuffe folk, og det er svært. Jeg oplever, at mange har forventninger om, at vi er en statslig tjeneste og vil være fremme inden for fem minutter. Andre bliver irriterede over, at vi beder dem blive ved dyret, hvis der skal sendes hjælp ud til det – og at det kan tage noget tid, før hjælpen når frem. Og så får vi også mange opkald om døde dyr, som vi altså ikke har ressourcer til at gøre noget ved – vi hjælper kun dyr i nød. Der skal man ringe til Falck, som har en aftale med mange af andets kommuner og ellers kan henvise til, hvem man skal tale med.
Er der et opkald, du særligt husker?
Jeg husker blandt andet en kat, der havde gået på en lav mur mellem to huse og var faldet ned og kommet i klemme mellem muren og en pæl. Det var ikke til at hjælpe den fri, også fordi den var gået helt i panik. Der var det nødvendigt at tilkalde en dyrlæge og få den bedøvet, så den kunne hjælpes fri. Det er en af de mere usædvanlige dyreredninger, jeg har oplevet.
Hvis du kunne give folk et godt råd, inden de ringer ind, hvad skulle det så være?
Hvis dyret ikke er i smerter eller på anden vis i akut nød, så vil mit råd være: Tænk dig om en ekstra gang, inden du ringer. Hvis du er i tvivl, så tjek vores hjemmeside og vores guide om dyr i nød for vi får mange opkald, hvor dyret i virkeligheden slet ikke er nødstedt. Men omvendt, hvis du stadig er i tvivl, så ring altid til os. Og så må man altså gerne ringe i weekenden. Vi kan mærke, at mange venter til mandag. Men det er der ingen grund til. Der er altid åbent i Dyrenes Vagtcentral.