Dressurhest — Hesten og rytteren på billedet har ikke relation til de omtalte sager. Foto: Henry Saint John, Pixabay

Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn efterlyser markante forbedringer for heste

Der skal ske konkrete forbedringer af dyrevelfærden i ridesporten, hvis den skal have en fremtid. På denne baggrund går Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn i dialog med Dansk Ride Forbund for at finde løsninger, der kan sikre hestenes trivsel.

Pressemeddelelse | 30. august 2024

Skrevet af:

Andreas Roesen og Fie Bau Madsen

Pisk, spark, misbrug af sporer, blå tunger, hyperfleksion og sår i munden. Det seneste år har budt på alt for mange sager, hvor hestevelfærden er blevet tilsidesat i jagten på penge, præmier og prestige ved konkurrencer i eliten af ridesporten. Senest under sommerens OL, hvor flere ryttere blev tvunget til at trække sig efter afsløringer af voldsomme træningsmetoder.

- De mange sager gør det efterhånden svært at tro, at der blot er tale om enkelte brodne kar. Det ligner snarere en systematisk træningskultur, der er kørt af sporet, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Det har fået Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn til at udarbejde 11 konkrete tiltag, som skal sikre, at sporten ikke udøves på bekostning af hestene. Organisationerne skal nu mødes med Dansk Ride Forbund for at drøfte disse tiltag.

Uden velfærd, ingen fremtid for ridesporten

Budskabet fra Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn er klart: Hvis der ikke sker ændringer, har organisationerne svært ved at se en fremtid for ridesporten.

- Ridesporten er nødt til at sikre et godt og sundt liv for hestene, hvis sport med heste skal finde sted i fremtiden. Indtil videre har vi måttet konstatere, at sporten ikke selv har formået at leve op til dette ansvar. Derfor er vi glade for, at Dansk Ride Forbund nu vil mødes med os, så vi i fællesskab kan sikre, at sporten udvikler sig i den rigtige retning, siger Yvonne Johansen.

Hun bakkes op af Julie Fjeldborg, formand for Hestens Værn.

- Det kan og skal ikke være hestene, der betaler prisen. Heste skal trænes på en måde, hvor de forstår, hvad rytteren vil, og ikke bliver presset mentalt og fysisk på uacceptabel vis, som vi desværre har set flere eksempler på for nylig.

Mødet skal finde sted i begyndelsen af efteråret. Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn forventer hurtig handling, og at de første konkrete tiltag kan implementeres inden årets udgang.

Bedømmelse i konkurrencer
Hestens velfærd skal være det primære vurderingskriterium i alle konkurrencer, hvilket skal sikres ved at bruge bedømmelse af adfærds- og smertemarkører. Heste, der ikke viser positiv accept, skal ikke kunne bedømmes højt i konkurrencer.
Bedømmelsen skal være adskilt og transparent, så den øvrige bedømmelse ikke camouflerer det. På opvarmningsbanen skal der være nultolerance overfor stress-, smerte- og ubehagsindikatorer, og gentagne overtrædelser skal kunne føre til udelukkelse af rytteren.
Konkurrenceformater og bedømmelseskriterier skal gentænkes, så hestens positive accept og fravær af stress altid vægtes højere end præstationen på banen. Klare definitioner og kriterier for ”hestevelfærd” og ”positivt accepterende hest” skal udarbejdes og anvendes i alle discipliner på alle niveauer.
Det skal være muligt at anvende VAR-systemer både i konkurrence og på opvarmningsbanen. Uddannelsesniveauet af Tekniske Delegerede skal hæves for at sikre hestens velfærd på alle stævnepladser på alle niveauer.
Udtagelse af ryttere til internationale stævner og mesterskaber
For eliteryttere skal en del af udtagelseskriterierne til mesterskaber inkludere en evaluering af adfærds- og smertemarkører hos deres heste i både træning og konkurrence. Videogennemsyn skal anvendes som evalueringsværktøj for at vurdere, om hestene udviser adfærdsmarkører relateret til stress, ubehag og smerte (konfliktadfærd).
Uddannelse og trænere
Der skal sikres tilstrækkelig uddannelse i indlæringsteori og adfærds- og smertemarkører på alle niveauer af dem, der beskæftiger sig med træning, ridning og hold af heste. Ryttere og trænere skal lære at skelne mellem at varetage hestevelfærd baseret på hestens præmisser og rytterens ret til at ride. Trænere skal være forpligtiget til at have opdateret viden og arbejde i overensstemmelse hermed. Trænere, der ikke overholder kraverne til god hestevelfærd, skal sanktioneres med udelukkelse fra sporten i længere perioder eller for livstid.
Elevskoler og uddannelse af børn og unge under 18 år
Formatet for elevskolerne skal ændres, så samværet med hesten og læring om hestens adfærd og ”sprog og signaler” er i fokus fra starten. Sprogbruget skal ændres så man som nybegynder ”Går til HEST” og ikke ”Går til ridning” for at understrege, at hestens velfærd er i centrum.
Alle undervisere i elevskolerne skal have gennemført en relevant basisuddannelse for at sikre hestens velfærd under undervisningen. Underviserne skal løbende testes i deres faglighed og have adgang til kompetenceudvikling gennem relevante kurser. Dette sikrer, at de har den nødvendige faglighed til at undervise på det rette niveau. Den ansvarshavende underviser skal være minimum være 18 år.
Brug af udstyr
Regler for obligatorisk brug af udstyr skal baseres på hestenes velfærd og sikkerhed, ikke på tradition og kultur. Visse former for bid og hjælpetøjler bør forbydes.
Udstyr må ikke fiksere hesten mere end nødvendigt for at kunne ride en positivt accepterende hest, trænet i henhold til træningsskalaen. Udstyr må heller ikke hæmme hestens evne til at udtrykke adfærdsmarkører eller begrænse dens naturlige sanseopfattelse.
Det anbefales derfor, at obligatorisk brug af udstyr som næsebånd, bid, pisk og sporer gøres valgfri i alle discipliner under konkurrence, så det eksempelvis bliver muligt at starte konkurrence med bidløs optømning. I tillæg opfordres der til, at brugen af sporer og eventuelle andre hjælpemidler kobles sammen med en praktisk prøve, så man sikrer, at rytteren er i stand til at anvende hjælpemidlerne korrekt.
Medicinering
Dansk lovgivning om medicinering skal overholdes. Raske heste må ikke medicineres ved stævnedeltagelse, og syge heste, der kræver medicin, må ikke deltage i stævner. Hvis en hest stresses i stævnemiljøet, skal problemet ikke løses med medicin, som fx mavesårsmedicin. Grundproblemet med stress skal løses, og ellers skal aktiviteterne ophøre, så hesten får ro og hvile. Der skal være en solid anti-doping indsats for at sikre, at ulovlig medicinering ikke foregår.
Transport af heste
Transport og ophold i ukendte miljøer er stressende for heste, både fysisk og socialt. Derfor skal hestens trivsel sikres under transport og stævneophold. Voksne heste bør maksimalt deltage i stævner hver tredje weekend med forlængede intervaller ved længere stævneophold.
Unge heste skal gradvist introduceres til stævnemiljøer og må ikke udsættes for lange transporter, før de er klar. Sportsturisme, fx i Sydeuropa, hvor heste gennemgår lange transporter og skiftende stævnepladser over flere uger, bør ikke tillades.
Adgang til fold og adfærdsmæssige behov
Hestes adfærdsmæssige behov skal opfyldes. Konkurrenceheste tilbringer meget tid i stalden og har sjældent kontakt med artsfæller, selv når de er på fold. Der skal være fokus på at sikre hestene fri bevægelse på fold, hvor de kan have socialt samvær med artsfæller.
Sanktioner og Whistleblowerordning
Ved overgreb på heste i enhver form for håndtering, herunder brug af hårde træningsmetoder, skal der indføres passende og præventive sanktioner. Sanktionerne bør omfatte både udelukkelse fra konkurrence og bøder for at sikre en effektiv forebyggelse.
Der skal etableres en whistleblower-ordning, hvor sager behandles af et uvildigt og kompetent udvalg. Denne ordning skal sikre overholdelse af regler og lovgivning samt løbende opdatere systemet for håndtering af sager om kompromitteret hestevelfærd. Sager skal behandles hurtigt, og sanktioner ved overtrædelser skal altid påvirke udøverens muligheder for at fortsætte i sporten. Dette er afgørende for at sikre en hurtig og nødvendig kulturændring. Det kan drøftes, hvorvidt Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse kan have en rolle i sådan en ordning.
Forskning og videns indsamling
Der skal iværksættes forskning og vidensindsamling på områder, hvor hestens velfærd er kompromitteret, så regelændringer og konkurrenceformater kan udvikles på et oplyst grundlag til gavn for hesten. Derudover skal allerede eksisterende viden og forskning på området implementeres fx. indlæringsteori og adfærds- og smertemarkører.
Ændring i internationale reglementer
Dansk Ride Forbund skal sikre ændringer i relevante internationale reglementer, så hestevelfærden forbedres på linje med danske forhold, således at alle heste beskyttes og sikres god velfærd uanset, om de stilles til konkurrence nationalt eller internationalt.