Dyrenes Beskyttelse har aldrig før anmeldt så mange sager til politiet som i 2023. Men særligt ét forhold gør det svært at stille dyreejere til ansvar for forbrydelser mod en populær dyregruppe
I løbet af det forgangne år har Dyrenes Beskyttelse i 299 tilfælde anmeldt dyreejere for mulige ulovligheder. Det er 15 procent flere sager end i 2022 og en rekord for dyreværnsorganisationen. Anmeldelserne involverede 1.538 dyr fordelt på sager om uforsvarlig behandling, dumpning, ulovlig import og salg, samt hvalpefabrikker.
”Det er en trist rekord for de sager, hvor vores beredskab ikke kan skabe bedre forhold for dyrene gennem dialog og vejledning. Og det er dårligt nyt for dyrene, der kan være i klemme i årevis, mens dyreværnssagerne efterforskes og eventuelt behandles i retten, hvis de overhovedet er så heldige at komme så langt,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
I alt fik Vagtcentralen 1812 flere end 5.800 henvendelser om disse typer sager, men kun i 299 sager var det nødvendigt og muligt at overdrage sagen til politiet. De anmeldte sager involverede cirka 500 kæledyr og 1000 landbrugsdyr. Halvdelen af kæledyrene var hunde, mens politiet 'kun' skulle forholde sig til 141 katte. Men det giver et skævt billede af forbrydelser mod katte herhjemme, lyder det fra organisationen.
”Vi kunne holde langt flere dyreejere ansvarlige for vanrøgt af deres katte, hvis det var lovpligtigt at mærke sin kat, ligesom det er med hunde. Og med et krav om neutralisering ville vi samtidig se færre sager, hvor antallet af katte vokser ejerne over hovedet,” siger Yvonne Johansen.
De typiske politianmeldte sager med katte er mod ejere, der er flyttet uden at tage deres katte med, mishandling med aflivning til følge, samt utilstrækkelig pasning eller manglende behandling af sygdomme. Ofte er det svært at politianmelde og føre sager mod katteejere, da det ikke kan bevises, at de er den retmæssige ejer af katten.
Regeringen glemte katte i dyrevelfærdspakke
For de vanrøgtede dyr er der både godt og dårligt nyt i regeringens oplæg til en aftale, der skal løfte dyrevelfærden i Danmark. Forslaget om at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan undersøge muligheden for strengere straffe på dyrevelfærdsområdet, kan være en tiltrængt hjælpende hånd.
”En højere strafferamme giver også politiet flere værktøjer i efterforskning i dyreværnssager. Og så bør arbejdsgruppen kigge specifikt på at gøre det lettere at konfiskere dyr og frakende dyreejere retten til at have med dyr at gøre,” siger Yvonne Johansen.
Til gengæld er der intet om katte i regeringens udspil. Dyrenes Beskyttelse presser derfor på for at få kattene med i igangværende forhandlinger om dyrevelfærdsaftalen.
”Partierne uden for regeringen må sikre, at kattene ikke bliver glemt. Vi skal løfte kattens status herhjemme, have styr på populationen og gjort det lettere at spore ejerskabet på linje med hunde,” siger Yvonne Johansen.
