Når hunden Duddi og politimanden Ernst Emil Josefsen træner, er den friske luft udskiftet med et diskotek, og bolden byttet ud med en pose amfetamin.
På et sort gulv fedtet til af alkohol i en lugt af nikotin og med musik i baggrunden går fire poter målrettet rundt, og en sort snude kører langs en bardisk på Diskotek Retro i Helsingør. Lige der, hvor folk normalt slænger sig op ad baren en lørdag aften.
I dag er det ikke fulde bygængere, men et hold noget anderledes gæster, der er på disko. En flok narkohunde er nemlig i gang med at træne og forsøge at finde det amfetamin, som specialkonsulent i politihundetjenesten, Jørgen Haunstrup Christensen, har gemt rundt omkring på diskoteket, pakket godt ind i papir og plastik. Udover hundene er her også et hold betjente, og et af makkerparrene er narkohunden Duddi og politihundefører Ernst Emil Josefsen.
Jørgen Haunstrup Christensen står og observerer hunden Duddi, der har snuset sig ind på et trængt lager bag baren. En kasse ryger på gulvet med et stort brag. Men hunden fortsætter målrettet og koncentreret, og ignorerer det store brag.
"Vi er altid kreative, når vi skal finde træningssteder til de øvede hunde. De skal lære at arbejde i forskellige miljøer. De skal kunne begå sig i forskellige lugte, glatte gulve og ting, vi ikke kan forudse som for eksempel forskrækkelser eller mennesker, der står i vejen," siger han.
200 glasflasker
På lageret står mindst 200 flasker alkohol. Det ville tage meget lang tid for en mand at skulle tjekke dem alle sammen for narkotika.
"Hunden kan lugte sig frem til det hurtigere, end vi kan nå at åbne dem. Noget arbejde ville slet ikke kunne lade sig gøre uden hunde. For eksempel, hvis vi skal lede i en skov," fortæller Jørgen Haunstrup Christensen.
Selvom flasken er lukket, vil der altid være et sted, hvor færten kan komme ud, og det kan hunden lugte.
"Alt, hvad vi omgiver os med, har en fært, altså en lugt. Den lugt afgives – i form af duftmolekyler – til omgivelserne. Færten vil altid komme ud et sted,
derfor kan hunden lugte narkotika, selvom det er pakket ind i alt muligt," fortæller Jørgen Haunstrup Christensen.
Hundeeksamen
Duddi er en slank og sort Formel 1-labrador. Han har bestået en særlig test, alle narkohunde skal igennem for at se, om de egner sig til arbejdet. Det kræver nemlig mere end en god lugtesans at blive narkohund. I et let spring kaster hunden sig op i armene på sin hundefører. Ernst Emil Josefsen løfter Duddi op, og bærer ham rundt, så han kan komme helt op under loftet og søge. Duddi vejer 20 kilo, men det ser helt ubesværet ud, når han bæres op i hjørner, vindueskarme og bøjlestænger i diskotekets garderobe.
“Narkohunde skal have en glæde og tilfredsstillelse af at finde det, vi vil have, de skal finde, og de skal synes, det er en leg, og det er vigtigt, at de er lette,” fortæller Jørgen Haunstrup Christensen
Selvom føreren kan mærke, når hunden får færten af noget, er det ikke altid sikkert, at narkotikaen er i nærheden, fortæller Jørgen Haunstrup Christensen:
"Der kan være mange forhold, der gør, at hunden ikke kan lugte det. Man skal tænke i ventilation, blæst og røg for eksempel. Alle de taktiske overvejelser gør føreren, og hvis han ikke er grundig nok, så får hunden heller ikke nogen chance for at finde det."
Snuden bevæger sig videre mod en stol, der står stablet op på barbordet. Jo tættere Duddi kommer på stedet, jo mere ivrig bliver Duddi i sin søgen, mens halen kører frem og tilbage. Til sidst stopper Duddi med at søge og sætter sin næse på stolen. Ernst Emil Josefsen løfter den.Når man kender og har styr på sin hund, så ved man, at det er sandt, når den giver udtryk for, at den har fundet noget, fortæller Jørgen Haunstrup Christensen.
"Hunden har ret, og det skal man bare stole på, ellers stoler hunden heller ikke på dig," siger han.
Under stolen ligger der 5 g amfetamin rullet ind i avispapir og pakket ind i en plasticpose. Ernst Emil Josefsen roser hunden og giver ham en godbid.
Hundens sind
En narkohund skal være samarbejdsvillig, venlig, omgængelig, adræt og udholdende. Det er vigtigt, de er i stand til at klare opgaver i et miljø med uforudsigelige ting, så de ikke lader sig slå ud, hvis de bliver forskrækkede.
Lille og let
Politiet bruger ofte Formel 1-labradoren, som er fremavlet, så den er mindre, lettere og mere adræt end den almindelige labrador.Narkotika kan være gemt i loft og vægge, så hundeførerne løfter ofte deres hund op, så den kan komme rundt over alt.
God form
Det er hårdt at søge efter narko, og det kræver meget energi. Derfor skal hundene være i god form.
Engagement
Hundene skal have en glæde ved at søge. Deres tilfredsstillelse skal ligge i at finde narko til politihundeførerne, og hunden skal ikke blive hurtigt træt i hovedet.