”Det er den største sorg, jeg har oplevet i mit liv”

Billederne hænger tæt bag spisebordet. På rad og række i to niveauer. Nogle af dem er malet i lyse pastelfarver, andre er udprintet i høj kvalitet. Alle viser de en hund med et par klare brune øjne, der kigger trofast på beskueren.

Øjnene er Sallys, og det er de øjne, som den sorte labradors ejer, Lizl Rand, har været vant til at vågne op til hver eneste morgen. Og som hun nu kæmper med at måtte undvære.

- I 11 år er jeg blevet vækket hver eneste morgen med god energi fra Sallys smukke øjne. Hun har været min evig gode start på dagen, altid i godt humør. Det er stadig ikke gået helt op for mig endnu, at de øjne er væk. At jeg skal fylde min morgen med noget andet, siger Lizl.

Fysikken sagde fra

I løbet af foråret blev Lizl bevidst om, at hendes gråskæggede kæledyrs liv var på lånt tid. Sally var træt og smerteplaget, og det var tydeligt, at den haltende fysik begrænsede dyrets livsudfoldelser.

Efter en kort genopblomstring hen over sommeren faldt Sallys energiniveau yderligere, og Lizl så sig derfor nødsaget til at træffe en svær beslutning. I begyndelsen af september tog hun derfor afsked med sin elskede hund sammen med den nærmeste familie og en dybt berørt dyrlæge.

– Sally var min bedste ven og har været et fast holdepunkt for mig i svære tider. Hun har sat et kæmpe aftryk i mit liv og været som en søster for min datter. Efter at min datter flyttede hjemmefra, blev Sally mit sidste hjemmeboende barn, fortæller hun.

Sorgen er massiv

Selv om Lizl havde forberedt sig i godt og vel et halvt år på at skulle sige farvel til sin hund, er det alligevel kommet bag på hende, hvor intens hendes sorg har været. I de første uger efter Sallys død mærkede Lizl en afgrundsdyb fortvivlelse over at skulle undvære sit tøndeformede kæledyr og fortsætte livet uden hunden ved sin side.

– Det har overrasket mig, hvor massiv min sorg har været. Jeg er bestemt ikke uvant med følelser, der er voldsomme, men jeg må indrømme, at det er den største sorg og det vildeste tab, jeg har oplevet i mit liv, siger hun.

Sallys tilstedeværelse i Lizls hjem er da også stadig meget synlig. I stuen står hundens kurv fyldt med for- skellige tøjdyr, og på Lizls arbejdsværelse er der blevet etableret en hel mindevæg til ære for Sally. Hundens sidste jordiske rester har Lizl også valgt at gemme i en smukt designet beige urne.

– Det kan måske godt udadtil virke lidt vanvittigt, men for mig er det vigtigt med de her minder i forhold til min sorgproces. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man tillader sig selv at være ked af det og tillader sig selv sine følelser. For mig er det en stor hjælp at kunne snakke om det, at have mine billeder og at få lov til at være i sorgen, siger Lizl.

Det hjælper at dele 

Ud over de fysiske genstande i hjemmet bearbejder Lizl også sin sorg ved at skrive. På Facebook er hun i kontakt med flere hundred mennesker, der har mødt Sally på hundens faste gåture i skoven og naturen, eller som har fulgt tæt med i Lizl og den sorte labradors liv online. Mange af dem har reageret positivt på Lizls skriverier og giver udtryk for, at det gør dem glade, at Lizl tør sætte ord på nogle af de tanker, de selv har gået rundt med.

– Flere har skrevet til mig, at det var et større tab for dem at miste deres hund end et familiemedlem, fordi kontakten til hunden var så ren og intens og fuld af nærvær. Andre har fortalt, at de har følt sig forkerte, fordi deres omverden har haft svært ved at acceptere, at de sørgede over deres kæledyr, forklarer Lizl.

Gennem skriften genoplever Lizl også hver dag glimt af den glæde, det har været for hende at være Sallys ejer. Og hun er samtidig blevet bevidst om, at relationen mellem hende og hendes hund langtfra er forbi.

– Døden har kun afsluttet Sallys fysiske liv, den har ikke afsluttet vores forhold. Den har omformet vores relation, men følelserne og kærligheden er stadig det samme Jeg har hendes halsbånd med i min taske, så nu kan Sally komme steder, hvor det ikke før var muligt. Ingen kan længere se, at jeg altid har min hund med, afslutter Lizl.