Systematisk afklipning af grises haler har været forbudt ved EU-lov i 30 år. Men Danmark og flere andre lande ser stort på forbuddet og på kravet om, at grisene skal have plads og halm eller andet rode- og beskæftigelsesmateriale som forebyggelse af halebid. Nu bør EU skride ind og sørge for, at gældende love og regler bliver overholdt og håndhævet. Derfor har Dyrenes Beskyttelse skrevet til EU.
I et brev direkte til EU’s kommissær med ansvar for dyrevelfærd har Dyrenes Beskyttelse sammen med 16 andre dyrevelfærdsorganisationer opfordret EU til at skride ind over for de omfattende lovbrud i form af rutinemæssige halekupering af grise, som foregår i flere medlemslandes produktion af grise. I Danmark får mere end 95 procent af grisene halerne klippet, selv om rutinemæssig halekupering har været forbudt i EU i 30 år.
Halekupering er et indgreb, hvor grisens halen klippes uden bedøvelse. Indgrebet har været forbudt i EU siden 1994 i kraft af et EU-direktiv om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise. I direktivet er der også krav om, at grise skal have tilstrækkeligt rodemateriale i form af eksempelvis halm, som forebygger halebid.
Udbredte lovbrud
Kommissionens revisionsrapporter, hvor der bliver holdt øje med overholdelsen af lovgivningen i industristaldene, viser imidlertid, at halekupering er udbredt trods forbuddet, og at der ikke bliver tildelt tilstrækkeligt halm eller andet beskæftigelses- og rodemateriale til at forebygge de halebid, som halekuperingen er symptom på.
”Ofte må eksempelvis 20 slagtegrisene i danske industristalde nøjes med at deles om et par træpinde i en holder eller lignende. Det tilfredsstiller langt fra grisenes behov for beskæftigelse, og derfor opstår der problemer med udbredte halebid, som løses ved at klippe grisenes haler,” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis, som er underskriver af brevet for Dyrenes Beskyttelse.
Læs brevet til Stella Kyriakides, som Dyrenes Beskyttelses direktør er medunderskriver på.
Halm mod halebid
Brevet til kommissær Stella Kyriakides henviser til EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, som blandt andet konkluderer, at det er:
- 90-100 procent sikkert, at halm, hø, ensilage eller andet løst organisk materiale er mere effektivt til at reducere halebid end beskæftigelsesmateriale, der er monteret i loftet eller sidder fast på væggen.
- 66–100 procent sikkert, at forekomsten af halebid reduceres, hvis grise får bare 20 gram halm eller lignende om dagen. Men større mængder op til 400 gram per dag er mere effektivt.
Hvordan lyder de danske krav til beskæftigelses- og rodematerialer hos grise?
Danmark er fodslæbende på dyrevelfærd
”Vi vil indtrængende opfordre til, at myndigheder og industri begynder at håndhæve og overholde forbuddet mod rutinemæssig halekupering, og derfor har vi nu skrevet til EU-kommissionen for at få EU til at skærpe kursen over for de lande, der ikke gør det. I øjeblikket er Danmark desværre på hold med de fodslæbende lande, der producerer billigt svinekød på bekostning af dyrevelfærden netop ved at klippe haler på grisene i stedet for at forebygge den mistrivsel, der udløser halebid. Det er bestemt ikke at være førende på dyrevelfærd – det er at dumpe både dyrevelfærd og pris på dyrenes bekostning,” siger Britta Riis.
Regeringen forhandler i øjeblikket med folketingets partier om en dyrevelfærdsaftale på baggrund af regeringens udspil ’Sammen om dyrene’ med 23 punkter, som blev præsenteret den 10. januar 2024.
Et af punkterne omhandler problemerne med den udbredte halekupering i de danske industristalde, hvor over 95 procent af grisene får klippet halerne. Regeringens forslag er at undersøge, om det juridisk kan lade sig gøre at indføre en afgift for de producenter, der halekuperer. Provenuet fra afgiften skal så gives til de producenter, der ikke halekuperer. Dyrenes Beskyttelse stiller sig uforstående overfor, at regeringen ikke i stedet sørger for at sætte ind med håndhævelse af gældende lov på området.
Dyrenes Beskyttelse arbejder for et totalforbud mod halekupering af grisene.
EU bør indlede procedure for manglende overholdelse af lovgivningen
Sammen med de andre organisationer beder Dyrenes Beskyttelse EU-Kommissionen om at indlede en traktatbrudsprocedure og adressere industriens rutinemæssige overtrædelse af EU-lovgivningen samt medlemsstaternes manglende håndhævelse af gældende lov.
Den gældende danske bekendtgørelse (BEK nr. 1742 af 30/11/2020) indeholder bestemmelserne om blandt andet halekupering. Bekendtgørelsen indeholder også gennemførelsen af EU-direktivet om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise. EU-direktivets krav er oprindeligt fra 1994.
