Myanmar har en lang tradition for hold af elefanter. Gennem årene har forskellige forbud ændret mulighederne for elefanthold, men fælles for udviklingen er, at når elefanternes arbejde forsvinder, forsvinder dyrevelfærden også. Der skal derfor laves en udfasningsplan, for at sikre dyrevelfærden.
Foto: Bjarne Clausen. Billedet 1 er fra et lignende projekt i Thailand.
Myanmar har en mange hundrede år lang tradition for hold af elefanter, specielt til brug i tømmerindustrien, hvor elefanterne hjælper med at trække tømmeret ud af skovene. Det er de effektive til, og de gør det med mindre skade på skovene end store maskiner.
På nuværende tidspunkt er der omkring 6000 tæmmede elefanter i Myanmar, hvilket er verdens største population af elefanter i fangenskab. Ca. halvdelen tilhører statsinstitution ”Myanmar Timber Enterprise” (MTE). De sidste 3000 er privatejede og blev tidligere lejet ud til arbejde i tømmerindustrien.
Arbejdsløse elefanter ændrede forholdene
Alting ændrede sig dog i 2016, da Myanmars regering introducerede et midlertidigt forbud mod tømmerhugst efter det gik op for dem, at den ikke var bæredygtig. Dette medførte, at de fleste privatejede elefanter blev arbejdsløse fra den ene dag til den anden og skabte en meget svær økonomisk situation for elefantejerne, som udover at skulle betale for foder, pasning og dyrlægehjælp til elefanterne, ofte også havde lånt penge til at købe dem. Penge der selvfølgelig skal tilbagebetales.
Selvom regeringen nu har lettet på forbuddet mod tømmerhugst i de fleste egne, er omfanget af tømmerhugst faldet betydeligt. Elefantejerne har svært ved at finde arbejde og få en indkomst, da hugsten foregår i forskellige dele af det store land fra år til år, og da flere operatører er begyndt at skifte over til fuldt mekaniseret arbejde.
Thailand er foregangsland
Thailands tæmmede elefanter stod i nogenlunde samme situation for ca. 30 år tilbage, da den thailandske regering forbød tømmerhugst. På det tidspunkt endte mange af elefanterne på gaderne i storbyerne, hvor de sammen med deres ejer tiggede almisser og mad fra turister.
Mange af dem overgik senere til turistindustrien, som blomstrede i Thailand, og de indtjener nu penge til deres ejere ved ridning og andre aktiviteter med turister i elefant-lejre over hele landet. Der er nok ikke det samme potentiale for turisme i Myanmar på nuværende tidspunkt og derfor ikke samme mulighed for en alternativ indkomst for de arbejdsløse tømmer-elefanter.
I denne situation, hvor der er få eller ingen penge til dyrlægebehandlinger efterlades sygdomme eller skader ofte ubehandlet, eller ejeren vil selv forsøge at behandle dem, på trods af manglende kvalifikationer, medicin og udstyr. Mangel på behandling eller forkert behandling vil ofte kompromittere elefanternes velfærd og helbred i stor grad.
På nuværende tidspunkt er der en veterinær service for statens elefanter, men denne inkluderer ikke de privatejede elefanter og man forventer, at den stopper helt med den faldende indkomst fra skovindustrien, hvilket vil efterlade så godt som alle Myanmars elefanter uden dyrlægehjælp.