Laura er 23 år og studerer på Københavns Universitet, og så har hun et lidt anderledes studiejob. Hun er nemlig kattekæler på Falsters Internat, hvor hun en gang om ugen hjælper med kattene.
Laura er 23 år og oprindeligt fra Nykøbing. Hun bor i Roskilde, men tager alligevel hjem til Falster en gang om ugen. Her ligger Falsters Internat, hvor hun har et lidt alternativt studiejob. Laura er nemlig kattekæler.
”Når folk hører, at jeg er kattekæler, syntes de ofte det er lidt underligt, for de ved ikke helt hvad det betyder. De forestiller sig at jeg bare går rundt om klappe katte dagen lang, men der er jo meget mere i det,” fortæller Laura.
Kattekæler gennem 7 år
Laura har altid haft katte i sit liv. Hendes familie har tre katte, Kitto, Mota og Matilla, som alle sammen kommer fra Falsters Internat. Derfor kendte hun allerede internatet, da hun blev opmærksom på at det var muligt at blive kattekæler.
”Jeg så et jobopslag i avisen, hvor de søgte kattekælere. Jeg kontaktede derfor internatet, og spurgte om de stadig manglede, men på det tidspunkt var jeg for ung. Heldigvis huskede Gitte mig, og kontaktede mig igen da jeg fyldte 16, og så startede jeg kort efter. Jeg elsker mit job”, forklarer Laura smilende.
Katten Matilla er adopteret fra Falsters Internat.
Og selvom jobtitlen er kattekæler, så er det meget andet for Laura. Det handler om at gøre en forskel for de katte, som andre ikke hjælper.
”Jeg ser jobbet som meget mere end at kæle med søde katte. Hver gang der kommer en ny kat, skal jeg aflæse den og lære den at kende. Nogle af kattene er super menneskesky når de kommer ind, og derfor kan det tage lang tid at socialisere dem. Men jeg elsker at se udviklingen, når man har haft en kat i hænder over længere tid,” fortæller Laura.
Kattene er et frirum
Og netop denne udvikling gør, at Laura ikke bliver træt af det. Heller ikke selvom det er langt fra hendes hjem. Hun oplever jobbet som et frirum. Særligt mens hun gik på gymnasiet, var det et pusterum at komme ned til Falsters Internat og være sammen med kattene. De timer Laura brugte med kattene handlede ikke om lektier og afleveringer, men om at være sammen med dyr og sørge for at de havde det godt. Det er også en af grundene til, at hun bliver ved selvom hun i dag bor langt væk.
”Så snart jeg kommer ud til kattene, så slapper jeg helt af. Det er virkelig en pause fra alt den stress der kan være i hverdagen. Jeg havde sagt til mig selv, at når jeg flyttede skulle jeg stoppe med at komme, men så længe det fungerer for mig så gør jeg det. Og det gør det stadig,” afslutter Laura.