Årsberetning 2017

Flere indtægter skaber bedre dyrevelfærd

Den økonomiske opbakning til at skabe bedre dyrevelfærd fortsætter med at stige. Indtægtsstigningen kommer fortsat primært fra øgede arveindtægter og faste støtter. Men andre indtægter fra private donorer og erhverv stiger ligeledes.

Dyrenes Beskyttelse havde i 2017 indtægter for 107,3 mio. kr. (inkl. en ekstraordinær indtægt på 10,2 mio. kr. ved salg af Alhambravej), hvilket er en stigning på 19 pct. i forhold til 2016.

Indtægterne kommer primært fra arv og gaver (48 pct.) og medlemskontingenter (29 pct.). Støtten fra erhvervslivet er også steget med 48 pct. i forhold til 2016.

Kun 5,7 mio. kr. af foreningens indtægter kommer fra offentlige puljer, hvilket svarer til 5,3 pct. Dette er markant lavere end 2016 hvor tallet var 9,1 %. Primær årsag er at foreningen ikke har modtaget midler fra Dyrevelfærdspuljen i 2017, fordi de har ændret udbetalingsprincip.
 

Arv er grundstammen i foreningens økonomi
Testamenter udgør en meget stor og vigtig del af foreningens indtægter og sikrer, at mange dyr kan få hjælp. I 2017 modtog Dyrenes Beskyttelse i alt samlet arv på 51 mio. kr.

Arveindtægterne kan svinge en del fra år til år, men viser en stigende tendens. Ligesom tilgangen af nye testatorer stiger, således at den gode dyrevelfærd også kan sikres i fremtiden.

Dyrenes Beskyttelse har deltaget aktivt i opstarten af Det Gode Testamente, som er et samarbejde mellem 31 NGO’er med det formål at øge danskernes bevidsthed om muligheden for at støtte velgørende formål gennem deres testamente. Det er forventningen, at Det Gode Testamentes markedsføringsaktiviteter vil sikre endnu flere testamenter til fordel for Dyrenes Beskyttelse. 
 

Fortsat stor opbakning fra medlemmer og faste støtter
Medlemstallet viser en svag stigning, hvilket primært skyldes indsats for at tiltrække flere nye medlemmer og en styrket indsats for at fastholde eksisterende medlemmer.

Sammenholdt med opbakningen fra registrerede donorer giver det en samlet opbakning på 71.274, hvilket er en lille stigning i forhold til 2016.

Donationer via indsamlinger og enkeltbidrag stiger 
Indtægten fra indsamlinger er steget med 28 pct. fra 2016 til nu at udgøre 5,8 mio. kr. Det skyldes en fantastisk opbakning i befolkningen ved store dyreværnssager, hvor danskerne gerne vil bidrage til at sikre redningen af de involverede dyr. Der har også været stor velvilje til at støtte Dyrenes Beskyttelses internater, dels med en øget støtte i den travle sommerperiode, og dels via julehjælp.

Det koster mange penge at hjælpe dyr i nød

Dyrenes Beskyttelse har i 2017 realiseret et overskud på 13,1 mio. kr. efter renter og afskrivninger. Resultatet er ekstraordinært stort efter salg af to ejendomme på Frederiksberg. Sekretariatet er i stedet flyttet til lejede lokaler i Søborg. Når der korrigeres for salget, så er overskuddet på 2,8 mio. kr.

Overskuddet kommer efter en årrække, som mest har været præget af underskud. Derfor er der brug for at styrke økonomien, så Dyrenes Beskyttelse er rustet til fremtidige resultatudsving. Dette er en nødvendig konsekvens af ambitionen om altid at hjælpe dyr i nød – også i de år, hvor indtægterne er mindre, og opgaverne er store og omkostningstunge.

Over perioden fra 2012-17 har der været et samlet underskud på 8,8 mio. kr. Underskuddet er sammenfaldende med opstarten af Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral.

Hele organisationen arbejder målrettet med at udnytte ressourcerne bedst muligt. Det sker ved, at alle typer af omkostninger, f.eks. dyrlæger, transport, trykning af publikationer, altid bliver indkøbt med blik for omkostninger, udbytte og effekt. Således er det et konstant mål, at Dyrenes Beskyttelse udnytter midlerne bedst muligt.

Dyrenes Beskyttelse brugte i 2017 24,9 mio. kr. på dyreredning. Det vil sige til drift af Vagtcentralen 1812, transport, bl.a. Falcks kørsler med dyreambulance og foreningens egne dyreambulancer, vildtplejestationer og dyrlæger. Dette er en stigning på 2,7 mio. kr. i forhold til 2016. Stigningen skyldes mere aktivitet og højere transportomkostninger for nødlidende dyr.

En del af de dyr, der bliver reddet, er familiedyr, der er formidlingsegnede. De bliver derfor dyrlægetjekket og plejet på Dyrenes Beskyttelses internater, der er fordelt over hele landet. Omkostninger til dyreformidling og drift af internaterne var på 26,6 mio. kr. i 2017. Det er en stigning på 1,3 mio. kr. i forhold til 2016. Stigningen kan primært tilskrives ekstra omkostninger til dyrlæger og nogle nødvendige tilpasninger af bygningerne på internaterne.

I alt brugte Dyrenes Beskyttelse således 51,5 mio. kr. på dyr i nød. Det er en stigning på 8,6 pct. i forhold til 2016.

Sammen hjælper vi dyr i nød

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 er danskernes foretrukne kontaktpunkt, når de står med et dyr i nød. Med knap 110.000 opkald årligt, over 64.000 sager og hjælp til både mennesker og dyr, er visionen for vagtcentralen 1812 lykkedes. En forudsætning for Vagtcentralens succes er det landsdækkende netværk af frivillige, der hver dag hjælper dyr i nød.

Myndighederne har ligeledes taget vagtcentralen til sig og henviser borgere til denne service for at få hjælp. Ligeledes med opgaver, der rettelig hører under myndighederne. Fx påkørsler af dyr. Derved er der langsomt sket en opgaveglidning fra myndigheder til en privat organisation, hvor danske dyrevenner ender med at betale regningen for en offentlig opgave. Derfor har Dyrenes Beskyttelse i 2017 indledt en konstruktiv dialog med Justitsministeriet og Rigspolitiet. Det er vores ambition, at dialogen udmønter sig i en klar opgavefordeling og forventningsafstemning.

Der er allerede sket positive forandringer i samarbejdet mellem politiet og Dyrenes Beskyttelse. På baggrund af politiforliget i 2015 og det efterfølgende arbejde med at klarlægge politiets arbejde om dyrevelfærd har en række politikredse etableret enheder, der arbejder med dyreværn. I en række politikredse er de tæt på at have etableret Dyrenes Beskyttelses anbefalinger om et dyrepoliti. Vores frivillige og dyrlæger oplever i de politikredse et forbedret samarbejde med politiet.

Styrket indsats mod hvalpefabrikker
I 2017 ansatte Dyrenes Beskyttelse en efterforsker, der skal hjælpe frivillige og dyrlæger med at afsløre hvalpefabrikker. Samtidig iværksatte Fødevarestyrelsens rejsehold en ekstra indsats mod netop hvalpefabrikker. Der har været et godt samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Fødevarestyrelsens rejsehold om at afdække hvalpefabrikker. Det er et samarbejde, som fortsætter ind i 2018.

Et mindre fald i opkald
Antallet af henvendelser til 1812 har været konstant stigende de første fem år af vagtcentralens levetid. Derfor igangsatte Dyrenes Beskyttelse i 2017 en forebyggende indsats på baggrund af de omfattende data om dyregrupper og sager, der er blevet opsamlet i vagtcentralens database. Omdrejningspunktet i indsatsen har været en styrket proaktiv kommunikation om årstidsaktuelle begivenheder i naturen. Fx om dyreungers adfærd og færden. Faldet i opkald viser, at indsatsen har virket.

En stor transportopgave
At håndtere så mange henvendelser og sager medfører, at der anvendes mange ressourcer på transport af dyr. Derfor beder Dyrenes Beskyttelse i stigende grad henvender om at transportere dyret til dyrlæge, vildtplejestation eller internat. Organisationens frivillige kredsformænd har ligeledes kørt flere transporter med dyr, og dermed er det lykkedes at bruge færre ressourcer på transport i 2017. Det giver mulighed for at hjælpe flere dyr.

Tusindvis af danskere hjælper svigtede dyr

Den største opgave for Dyrenes Beskyttelses internater er at hjælpe svigtede dyr på fode igen og formidle dyrene videre til gode hjem. I 2017 fik mange dyr hjælp, og flere grove dyreværnssager gjorde ekstra indtryk.

Det giver en ekstra dimension til ejerskabet for mange af de mennesker, der vælger at adoptere et svigtet dyr fra et internat. En følelse af at gøre en forskel. Det kan være forklaringen på, hvorfor mange danskere gerne henter deres nye kæledyr på et af Dyrenes Beskyttelses internater. Derfor er et stort antal dyr igen i år blevet sendt ud i gode nye hjem.

5.779 dyr fik et nyt hjem i 2017, hvilket svarer til cirka 16 dyr om dagen. Hvert af Dyrenes Beskyttelses internater har i 2017 i gennemsnit formidlet 60 dyr om måneden. Dyrenes Beskyttelse, som med sine 8 internater har landets største netværk til formidling af efterladte dyr, er glade for udviklingen, der viser, at danskerne i højere grad åbner deres hjem for dyr, der har oplevet svigt.

Internaterne formidler, som i de tidligere år, flest katte. I 2017 fik 4.405 katte nye hjem.

631 hunde fik nye gode hjem i 2017.

Internaterne fandt i 2017 nye hjem til 743 kaniner og andre mindre familiedyr.

Mange store og alvorlige sager i 2017
Flere voldsomme dyreværnssager kom frem i 2017:

• I februar blev der fundet over 60 hunde på en hvalpefabrik i Danmarks næststørste hundesag – kaldet Randerssagen.
• I maj blev 18 vanrøgtede hunde fundet i Vestsjælland. De var blandt andet blevet vasket i terpentin.
• I november fik Dyrenes Beskyttelse overdraget 46 kaniner i en stor dyreværnssag.

Det kræver en ekstraordinær indsats at få svigtede og i mange tilfælde svækkede og skadede dyr på højkant igen. Når der samtidig er tale om mange dyr på én gang, er arbejdet tilsvarende stort og krævende. Derfor har det været fantastisk, at tusindvis af mennesker har bakket op i de voldsomme sager i 2017. Økonomisk støtte, frivillig hjælp, mad til personalet, godbidder og tæpper til dyrene samt opbakning på sociale medier. Endelig har mange mennesker været parate til at adoptere dyr fra disse sager, hvor dyrene har haft en ekstra hård start på livet og derfor kræver en større indsats fra nye ejere.

Plejefamilier er uundværlige 
Antallet af plejefamilier er steget i 2017. Plejefamilierne spiller en vigtig rolle i internaternes arbejde og gør det muligt at hjælpe endnu flere svigtede dyr. Plejefamilier tager sig især af kattemødre med killinger, indtil killingerne er gamle nok til at klare sig uden deres mor og komme ud i nye hjem. Den pasning og socialisering, som plejefamilier yder til killingerne, er uvurderlig. 439 plejefamilier hjalp med at pleje og socialisere i alt 2.457 dyr i 2017.

Internatdyr giver igen
På flere af Dyrenes Beskyttelses internater yder dyrene en god og værdsat social indsats. Det er f.eks., når børn bliver bedre med ord ved at læse højt for internatets dyr. Samtidig oplever dyret en god og rolig stund med barnet og får derved den socialisering, der er så vigtig, for at det kan få et godt liv. Eller når plejehjemsbeboere får fornyet energi, når et internatdyr kommer på besøg. Flere af internaterne tilbyder desuden sociale arrangementer, hvor alle kan komme forbi og give omsorg til de mange dyr.

Bedre velfærd hos familiedyr

Stop hvalpefabrikker med hundepakken
Dyrenes Beskyttelse har de seneste år set en række alvorlige dyreværnssager med store hundehold. Hvalpe bliver disse steder avlet under dybt kritisable forhold med lave omkostninger og profit for øje. De mange sager førte til, at Dyrenes Beskyttelse i foråret 2017 lavede en hundepakke med ni konkrete initiativer, der kan dæmme op for problemerne med hvalpefabrikker. En politisk indsats har ført til, at flere af initiativerne nu er iværksat, men arbejdet fortsætter i 2018.

Læs hundepakken med de ni initiativer 

Klar til Kæledyr
Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening har sammen med Fødevarestyrelsen og andre interessenter planlagt og gennemført kampagnen Klar til Kæledyr i 2017. Målet med indsatsen er at højne velfærden hos danske familiedyr ved at forberede kommende dyreejere til den opgave, det er at have et dyr i hjemmet. Mange dyr havner på Dyrenes Beskyttelses internater, fordi ejerne ikke har overvejet købet godt nok og har foretaget et impulskøb.

Læs mere om kampagnen Klar til Kæledyr

Kommunernes ansvar for de herreløse katte
Ca. 50 pct. af Danmarks kommuner tager ansvar for de herreløse katte, der lever i kommunen. Hovedparten har en aftale med en dyreværnsorganisation om håndteringen af kattene, så velfærden sikres, og antallet af uønskede katte minimeres. I forbindelse med kommunalvalget 2017 har Dyrenes Beskyttelse udvalgt 11 kommuner, som ikke har nogen aftale med en dyreværnsorganisation. Det er kommuner, hvor Dyrenes Beskyttelse får mange henvendelser om herreløse katte, og hvor borgerne bliver afvist hos kommunen. Indsatsen har allerede ført til flere positive tiltag i de udvalgte kommuner, og indsatsen fortsætter i 2018 med at få endnu flere kommuner til at tage ansvar for de herreløse katte.

Sund avl 
Flere af de familiedyr, der lever i vores hjem, lider, fordi avlen er gået væk fra det naturlige og sunde. Det har ført til dyr, der ikke kan trække vejret ubesværet, har kroniske smerter, racespecifikke sygdomme, som ikke kan bevæge sig frit eller reproducere sig uden menneskers hjælp. Dyrlægernes verdenskongres blev i 2017 afholdt i Danmark, og der var netop sund avl et hovedtema. Oplysning er et vigtigt middel for at få en sundere avl af familiedyr, og Dyrenes Beskyttelse bakker op om tiltag, der kan forbedre velfærden i avlen af familiedyrene.

Kæledyr efterlades til en uvis skæbne
Igen i 2017 blev rigtig mange dyr svigtet af deres ejere, som valgte at dumpe dem. Dumpede dyr er betegnelsen for dyr, der har været i menneskehænder, men som bliver fundet på steder, hvor de aldrig ville bringe sig selv. Nogle dumpede dyr findes sågar i papkasser og transportkasser totalt overladt til egen usikre skæbne.

I 2017 blev over 5.000 dyr ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral fundet som nødsstedte dyr, uden vi kunne finde en ejer, hvoraf 1.129 af dem blev fundet efterladt i kasser, tasker eller bure.

Dyrenes Beskyttelse ser det som en vigtig opgave at oplyse danskerne om, hvad det kræver at have et dyr i familien, og er i 2017 indgået i dialog med befolkningen med henblik på at få spredt budskabet om, hvad ansvarligt ejerskab betyder. Som ansvarsfuld ejer skal man bl.a. sætte sig ind i, hvad det koster at have et dyr, hvor gammelt det kan blive – og hvordan man undgår, at dyret formerer sig, hvis ikke man ønsker at tage sig af eventuelle unger.

Interessen for dyrevelfærd eksploderer

2017 blev året, hvor der for første gang blev produceret flere økoæg end buræg i Danmark. Et boom i udbredelsen af mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” samt lanceringen af to nye dyrevelfærdsmærker vidner om, at god dyrevelfærd for alvor er blevet et konkurrenceparameter i detailhandlen og fødevareindustrien.

Når forbrugerne kommer varer i indkøbsvognen, er de med til at bestemme, hvordan dyrene i landbruget skal leve. Forbrugerne ønsker mere dyrevelfærd, og derfor efterspørger detailhandlen også højere dyrevelfærd hos producenterne. Den tendens har for alvor etableret sig i 2017.

Klar og forståelig information om indholdet af dyrevelfærd i fødevarerne er en forudsætning for, at stadigt flere forbrugere kan tage et bevidst valg i køledisken og således gøre en positiv forskel for dyrene. Her har mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse også i 2017 spillet en væsentlig rolle.

Ægtivisterne vinder kampen mod buræg
Året 2017 blev året, hvor der for første gang blev produceret flere økoæg end buræg i Danmark. En kæmpesejr for Danmarks seje Ægtivister, der siden 2013 har deltaget i kampen mod buræg.

Se buræggenes vej væk fra hylderne under afsnit 10. Fjerkræ.

Meyers Kantiner dropper industrikyllinger
I Løgismose Meyers bestræbelser på at realisere målsætningen i samarbejdsaftalen med Dyrenes Beskyttelse om 80 pct. velfærdskød har Meyers Kantiner nu besluttet sig for at udfase industrikyllinger og fremover udelukkende servere fritgående og økologiske kyllinger med høj dyrevelfærd i deres kantiner. Set fra et dyrevelfærdsperspektiv er det en fantastisk beslutning, som forhåbentlig vil inspirere andre kantine- og cateringvirksomheder til at gøre det samme.

Dyrenes Beskyttelse har siden efteråret 2015 med kampagnen "Tilbage til den gode kylling" arbejdet for et øget udbud af dyrevelfærdskyllinger i butikkerne. Flere større kyllingeproducenter i Danmark er i øjeblikket ved at omstille deres produktion, så der bliver produceret flere fritgående og økologiske kyllinger – og udbuddet er allerede nu vokset betragteligt i dansk detailhandel.

Food Festival med fokus på slagtekyllinger
I september deltog Dyrenes Beskyttelse igen i Nordens største madfestival ”Food Festival” i Aarhus. Sammen med Dansk Supermarked Group satte Dyrenes Beskyttelse fokus på behovet for bedre dyrevelfærd for slagtekyllinger.

Dyrenes Beskyttelse med til at sætte ”køer på græs”
Alle landets økologiske køer kom på græs søndag den 23. april. I år deltog Dyrenes Beskyttelse sammen med Løgismose i markeringen af det. Det er en stor dag for de heldige økologiske køer. I dag er det nemlig kun 25 pct. af alle danske malkekøer, der kommer på græs.

25 år med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

Mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse har i 2017 eksisteret på det danske marked i 25 år. Mærkets vigtigste mission har altid været at løfte barren for god dyrevelfærd og hjælpe danske forbrugere med at finde den gode dyrevelfærd i køledisken. 

Læs mere om mærket

En gruppe fremsynede landmænd fra Skive-egnen fik idéen om at opdrætte grise med bedre dyrevelfærd. I samarbejde med Dyrenes Beskyttelse udviklede landmændene en produktion, der satte helt nye standarder for dyrevelfærd i svineproduktionen i Danmark. I 1992 var koncepterne for frilandsgris og økologisk gris på plads, og mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse så for første gang dagens lys.

Udviklingen af frilandskonceptet er en solstrålehistorie og kendetegnende for den særlige innovation og nytænkning, der opstår, når fremsynede landmænd sætter sig for at udvikle deres produktioner med fokus på at skabe bedre dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse har altid været og vil også i fremtiden være åben overfor at støtte sådanne udviklingsprojekter.

Mere end 423 landmænd producerer i dag under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. En vækst i tilgangen på 36 pct. ift. 2014.

Udvidelse af mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
Mærkeordningen for mælkeproduktion Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse blev i 2017 udvidet til også at omfatte oksekød fra malkekøer og kvier i godkendte malkekvægsbesætninger under mærkeordningen. I praksis betyder udvidelsen, at udover mælken kan også oksekødet fra godkendte malkekvægsbesætninger markedsføres og sælges med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Mange nye dyrevelfærdsmærker skaber forvirring
Der er gennem 2016-17 blevet lanceret nye dyrevelfærdsmærker på det danske marked. COOP har lanceret et mærke i fire niveauer, og i 2017 kom det statslige dyrevelfærdsmærke i tre niveauer på svinekød i butikkerne. Det store fokus på dyrevelfærd er rigtig positivt. Den helt store bekymring ved de mange nye mærker er imidlertid, at mange forbrugere nu kan opleve det som forvirrende og risikerer at købe fødevarer, som ikke indeholder et reelt niveau af dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse fastholder anbefalingen til danske forbrugere om at vælge fødevarer, som er mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, det røde Ø-mærke eller Velfærdsdelikatesser.

Nye vilkår for brug af mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
Den 30. maj 2017 varslede Dyrenes Beskyttelse nye betingelser for brugen af mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. I alt har 25 virksomheder p.t. tilsluttet sig de nye betingelser.

Alle virksomheder har udarbejdet egenkontrolprogrammer, som tilsikrer sporbarhed og korrekt brug af mærket, ligesom de også fremover skal betale et mindre vederlag for brugen af mærket. Vederlaget skal medvirke til at finansiere mærkets fortsatte udvikling og kontrol, således at det også i årene fremover vil fremstå som Danmarks mest troværdige dyrevelfærdsmærke.

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse relanceres
I oktober blev et redesignet mærke Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse lanceret overfor detailhandlen og fødevareproducenter i Danmark.

Formålet med relanceringen er at styrke mærket i en tid, hvor interessen for dyrevelfærd aldrig har været større, og hvor flere nye mærker finder vej til køledisken. 

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse fylder som bekendt 25 i år, og det har været væsentligt i designarbejdet at signalere den historiske arv og lange erfaring med dyrevelfærd. Derfor er emblemet blevet større og markant skarpere. Det nutidige er repræsenteret i logoet ”Dyrenes Beskyttelse”, der er blevet centreret og har fået en ny og mere moderne skrifttype.

”Velfærdsdelikatesser” inspirerer økologien

I 2017 har mærket Velfærdsdelikatesser endnu en gang flyttet grænserne for naturlig produktion med bedst mulig dyrevelfærd, miljøhensyn og højkvalitetsprodukter.

Producenter af Velfærdsdelikatesser er små landbrug, der går nye veje for at fremme alsidige husdyrhold på mindre økologiske gårde. Konceptet udvikler innovative løsninger til økologisk landbrug og viser forbrugerne, hvordan naturlig produktion giver sunde glade dyr og økologisk kød af højeste kvalitet. Der er 34 godkendte gårde under konceptet.

Ud af MRSA-loopet
Velfærdsdelikatessers svinegårde er MRSA-fri som følge af den naturlige produktion og en bevidst MRSA-strategi. Alle grise testes igen i 2018 for at dokumentere, at den robuste race, naturlige fravænning og udeliv holder MRSA ude af konceptet. Velfærdsdelikatesser arbejder indædt på at adskille hele kæden fra mark til forbruger for at sikre et MRSA-frit produkt. Et vigtigt skridt på vejen er at holde slagtningen helt adskilt fra konventionelle slagtedyr. Velfærdsdelikatessers direkte afsætning fra bonde til kunde sørger herefter for, at der ikke sker kontaminering på vejen fra slagter til slutkunde. 

Klimarigtigt kød som krydderi
Blandt de vigtige indsatsområder i 2017 var også at udforske klimavenlig økologisk landbrugsproduktion og vise vejen for den øvrige økologiske landbrugsproduktion, som i nogle sammenhænge har en større udledning af drivhusgasser end konventionelt landbrug pga. den ekstensive produktion. Skovlandbruget i Velfærdsdelikatesser arbejder med landskabet som medspiller i både dyrevelfærd og CO2-lagring, hvilket blev udviklet i samarbejde med CONCITO.

Hyttehygge og velfærdspels på Ø-kongres
I slutningen af november deltog Velfærdsdelikatesser på økologikongressen i Kolding med to indspil til økologisk svineproduktion: Specialdesignede grisehytter og grisepels fra konceptets plettede grise. Hytten viser et klimavenligt staldsystem i miljø- og dyrevenlige materialer uden energiforbrug af nogen art. Skindene viser en helt ny anvendelse af grisenes skind, som kan øge den samlede værdi af grisene betragteligt. De medbragte skind blev hurtigt solgt til en stilsikker norsk deltager.

Fokus på løbende forbedringer for husdyr på friland

Udviklingscenter for Husdyr på Friland ejes i fællesskab af Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse og arbejder for, at husdyr på friland altid har de bedste betingelser.

Grise med naturlige haler
Problemet med halebid i økologiske og frilandsbesætninger er ikke stort til trods for, at grisene i begge produktioner har hele haler. Men det er vigtigt at have en løsning parat, hvis det alligevel forekommer. Det er et af fokuspunkterne i projektet ”Hele haler”, som Udviklingscentret har arbejdet med i perioden 2015 til 2017. Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden og blev afsluttet i december 2017 med en større workshop med fokus på de muligheder og strategier, der kan gøre en forskel, hvis der opstår halebid i en besætning. På workshoppen blev der præsenteret resultater fra arbejdet suppleret med faglige indlæg fra ind- og udland. Et af de væsentligste bidrag var redskaber til at spotte problemerne, næsten inden de starter.

Bedre miljø, dyrevelfærd og frisk luft med mobile stalde
Hvis grise går på det samme areal år efter år, er der risiko for forurening med næringsstoffer. Derfor har det i årevis været et krav, at man flytter sine ”grise-marker” hvert år. Som noget helt nyt har en slagtesvineproducent i Vendsyssel udviklet en mellemting mellem en lille stald, en stor hytte og en vogn, der kan rumme over 100 slagtesvin og let flyttes to gange om dagen. Fordelen er blandt andet, at gødningen fordeles jævnt over hele marken, og at grisene hele tiden får adgang til friskt græs.

Idéen er god og har givet en masse positiv omtale. Derfor er Udviklingscentret deltager i et projekt sammen med blandt andet Aarhus Universitet, hvor grisenes brug af og trivsel i den flytbare grisevogn dokumenteres, samtidig med at der laves målinger med fokus på miljøproblematikken. Projektet er startet i 2017 og skal fortsætte de næste to år. Årsagen til den lange periode er, at det er vigtigt at få målinger fra alle årstider og gerne et par år i træk.

Fravænning på friland med høj dyrevelfærd
Flere og flere leverandører af både økologiske grise og frilandsgrise har et ønske om at holde grisene på markerne, også efter de er fravænnet soen. Derfor har Udviklingscentret de sidste par år arbejdet med fravænning på friland, hvor grisene bliver i hytter på marken, til de typisk vejer 30-40 kilo. I den forbindelse er der i samarbejde med dygtige landmænd udviklet et helt nyt fodertrug, hvor smågrisene kan stå i læ for vejr og vind, mens de spiser. Det har både øget velfærden og givet ekstra tilvækst. Et rigtig godt eksempel på, at fokus på høj dyrevelfærd ikke behøver at koste ekstra. Tværtimod.

Læs mere om Udviklingscentret

Udfasningen af buræg fortsætter

Dyrenes Beskyttelse har i næsten 40 år kæmpet for at få fjernet buræg fra supermarkederne, og det er en kæmpe sejr for dyrevelfærden, at udfasningen af buræg går hurtigere end forventet. Den samlede danske detailhandel har sat buræggene på exit, og i november 2017 meddelte Dansk Supermarked, at den sidste bakke buræg er solgt i deres Netto-, Bilka-, Salling- og Føtex-butikker. Det er en vigtig milepæl for dyrevelfærden, som betyder, at færre danske høns fremover vil blive holdt i små bure med begrænset plads til at udføre deres naturlige adfærd.

Det endelige farvel til buræggene bliver dog først, når også de skjulte buræg, der gemmer sig i de forarbejdede produkter som f.eks. mayonnaise, kager, kiks og pasta forsvinder. Nogle supermarkeder har allerede fjernet de skjulte buræg fra deres varemærker, og Dyrenes Beskyttelse vil fortsat arbejde for, at alle skjulte buræg forsvinder ud af de forarbejdede produkter i detailhandlen de kommende år.

En anden god nyhed fra 2017 er, at forbrugerne vælger økologiske æg, nu hvor buræggene er væk fra supermarkedets hylder. Salget af økologiske æg er steget med 7,7 pct. og udgør nu 28,5 pct. af det samlede salg af æg i Danmark. Således blev der for første gang i 2017 solgt flere økologiske æg end buræg i de danske butikker.  

Flere slagtekyllinger i det fri
Dyrenes Beskyttelse gennemførte i 2017 en Epinion-undersøgelse om de danske forbrugeres indkøb af kyllinger. Undersøgelsen viste, at 66 pct. af de indkøbsansvarlige danskere er villige til at betale mere for kyllinger, som opdrættes med adgang til det fri. Det er kyllinger, som har oplevet markant bedre dyrevelfærd end industrikyllingerne. De vokser langsommere, har god plads at røre sig på, en siddepind, hvor de kan hvile, og ikke mindst et beplantet udeareal, hvor de kan skrabe i jorden og lede efter føde.

Samtidig annoncerede Meyers Kantiner, at de dropper industrikyllingerne til fordel for frilands- og økologiske kyllinger. På den baggrund nominerede Dyrenes Beskyttelse Meyers Kantiner til prisen som årets frontløber 2017, da de med deres fravalg af industrikyllingen sætter scenen for en kantinedrift, hvor fokus på dyrevelfærd er et vigtigt parameter på linje med god smag og pris, når menuerne sættes sammen.

Danskerne bakker op i kampen mod burgrise

97 pct. af de danske pattegrise bliver halekuperet, selv om rutinemæssig halekupering er ulovligt og har været det lige siden 1994. Ligesom langt størstedelen af hangrisene i Danmark bliver kastreret – altid uden bedøvelse – og et slagtesvin på 100 kg kun har et arealkrav på 0,65 m2.

Derfor gik Dyrenes Beskyttelse i august 2017 ud med kampagnen ”Burgris – nej tak”. Kampagnen er blevet modtaget med stor interesse i både erhverv, på Christiansborg og i offentligheden generelt. Flere politiske initiativer er efterfølgende blevet igangsat, og tusindvis af danskere har set kampagnen og bakket op med deres underskrift. Ligesom 80 pct. af befolkningen er enig i, at grisene skal have bedre forhold.

Læs mere om kampagnen 

For få og for langsomme fremskridt
Dyrenes Beskyttelse sidder i følgegruppen til ”Handlingsplan for Bedre Dyrevelfærd for Svin”, der så lyset i 2014 efter det såkaldte svinetopmøde. I sommeren 2017 blev den årlige evaluering af arbejdet offentliggjort. Fremskridtene i svineproduktionen er desværre meget små. Der avles fortsat for større kuld, og der dør fortsat 24.300 grise hver dag. 97 pct. af grisene bliver halekuperet, og 98 pct. af hangrisene bliver kastreret. Langt hovedparten af søerne i den konventionelle produktion fikseres mellem snævre jernbøjler, når de skal føde og opfostre deres grise. Og den forventede undervisning til dem, der passer grisene, er blevet opgivet. For nu blot at nævne nogle få af de mange målsætninger, hvor der er ingen eller kun meget små fremskridt. 

MRSA – resultat af dårlig dyrevelfærd
Også i 2017 har der været fokus på husdyr-MRSA, som især findes i svinebesætninger. Grisene bliver ikke syge, men den resistente bakterie kan smitte til mennesker og er især frygtet på hospitaler, hvor mennesker, der arbejder med svin, systematisk screenes ved indlæggelse.

Husdyr-MRSA er knyttet til et stort forbrug af antibiotika. Ved et stort antibiotikaforbrug opretholdes smitten, da ikkeresistente bakterier slås ned og giver plads til de resistente. Dyrenes Beskyttelse arbejder for en produktion, der holder dyrene raske ad naturlig vej i stedet for gennem et systematisk højt forbrug af antibiotika. Det drejer sig især om den alt for tidlige fravænningsalder (på 3-4 uger), hvor omkring halvdelen af antibiotika til grisene bruges, fordi de får diarré af at undvære soens mælk, længe før de er parate til det. Desuden handler det mere generelt om for mange dyr på for lidt plads, og produktionsforhold der stresser grisene. I den økologiske produktion er antibiotikaforbruget mangefold mindre end i den konventionelle, hvilket også gælder udbredelsen af husdyr-MRSA.

Uløseligt dilemma

Mink kræver plads, vand og ensomhed. Produktionen af mink kræver effektivitet. Produktion af pels bygger på et uløseligt dilemma. Derfor skal produktionen forbydes.

I Danmark produceres ca. 17 millioner minkskind om året. En kæmpe produktion som betyder, at millioner af mink dagligt befinder sig i små bure uden skelen til deres naturlige behov. Forholdene for mink i den danske minkproduktion er yderst kritisable. Modsat kvæg og svin er mink territoriale rovdyr udviklet til at leve alene, og det stiller betydelige krav til produktionen. Krav, som ikke kan honoreres, hvis både det kommercielle aspekt og det dyrevelfærdsmæssige hensyn skal tilgodeses. Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at Danmark – ligesom blandt andet Holland, England, Østrig og Bosnien – bør indføre et forbud mod minkproduktion.

I 2017 har Dyrenes Beskyttelse samarbejdet med nordiske kolleger i regi af Eurogroup for Animals for på sigt at få forbudt minkproduktionen. Ligeledes stiller Dyrenes Beskyttelse som betingelse til samarbejdspartnere i detailhandlen, at der ikke handles med pels.

Indtil et forbud er muligt, arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at de millioner af mink, som produceres i Danmark, får bedre forhold i form af blandt andet mere plads, flere beskæftigelsesmuligheder og adgang til svømmevand.

Uacceptable forringelser af hesteloven

Det skulle egentlig være blevet bedre at være hest i Danmark frem mod 2020. Det er der på væsentlige punkter sat en stopper for med revisionen af gældende hestelov med lempelser i kravene til blandt andet indretning af hestestalde, hvilket er en klar forringelse af dyrevelfærden.

I den oprindelige hestelov fra 2008 blev der stillet krav om, at hesteboksene skal gøres større og have naturligt lysindfald. Det er ikke længere tilfældet. Derudover skal hestene fortsat kun motioneres fem af ugens syv dage, og loven indeholder ingen krav om kontakt med andre heste.

Heste er fra naturens side flokdyr og trives bedst sammen med artsfæller. Forskning viser, at fri bevægelse sammen med andre heste er afgørende for dyrenes fysiske og psykiske sundhed. Derfor havde Dyrenes Beskyttelse også fremsat ønske om, at der i loven skulle indføres krav om mulighed for fri bevægelse. Gerne sammen med definitioner af, hvad motion er, når det kommer til heste.

Loven blev vedtaget med et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Den trådte i kraft den 1. juli 2017.

De væsentligste punkter i Dyrenes Beskyttelses høringssvar omhandlede vigtigheden af, at:

• Heste går sammen minimum to og to
• Heste kommer på fold
• Motionskravet bliver øget fra fem til syv dage
   

Stor dyreværnssag med 16 ponyer 
Dyrenes Beskyttelse modtog i april 2017 en henvendelse om 16 ponyer i meget dårlig forfatning. De var magre, med forvoksede hove, uden foder og hø, og nogle uden vand. Ponyerne bar tydeligt præg af lus og lopper med hårløse pletter og mange sår som følge af den ekstreme kløe. Sagen blev anmeldt til politiet, der rykkede ud sammen med Fødevarestyrelsens dyrlæge. To ponyer var i så dårlig forfatning, at de skulle aflives. Dyrenes Beskyttelse fik overdraget 11 af hestene, som blev anbragt hos Hestens Håb på Falster.

Tre ponyer har fundet nyt hjem, tre mere er klar, og to bliver klar inden længe. Det viser, at det tager meget lang tid at få vanrøgtede ponyer på fode igen og gøre dem klar til nye hjem. Forventningen er dog, at alle ponyer bliver klar til nye hjem med tålmodighed og rette pleje og træning.

Fokus på erstatning af forsøgsdyr

Forskning og vidensdeling er vejen frem, når forholdene for forsøgsdyr skal forbedres. I 2017 har Dyrenes Beskyttelse bidraget til begge dele.

Dyrenes Beskyttelse ønsker ultimativt at erstatte dyreforsøg med alternative forsøg. Indtil det sker, så arbejder organisationen på at erstatte eksisterende forsøg med alternativer (Replacement) og på at sikre dyrene de bedst mulige forhold som overhovedet muligt (Refinement). Endelig arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at færrest mulige dyr anvendes pr. forsøg (Reduction). Dyrenes Beskyttelse bidrager til fremskridt på området ved at skabe rum for vidensdeling af de gode initiativer, som er udviklet på området, og ved at støtte forskning på området.

Forskning er vejen frem 
Dyrenes Beskyttelse støtter Danmarks 3R-Center, der netop arbejder med replacement, refinement og reduction og har gjort det siden centeret blev etableret i 2013. I 3R-Centeret arbejdes der aktivt på at finde måder til at erstatte, begrænse og forfine brugen af forsøgsdyr, herunder fremme alternativer til dyreforsøg. I 2017 uddelte 3R-Centeret 1,3 mio. kr. til tre forskningsprojekter, der skal forbedre forholdene for forsøgsdyr.

Ud over at støtte forskning indenfor de tre R’er står 3R-Centret for et årligt tilbagevendende internationalt symposium. Det løb af stablen den 7.- 8. november 2017.

Læs mere om de tre forskningsprojekter, der fik støtte i 2017

Forsøgsdyrenes Dag 2017 – et vigtigt forum
Den 24. april 2017 afholdt DB og DOSO for sjette år i træk et fælles, fagligt seminar, som satte fokus på aktuelle emner og problematikker indenfor brugen af forsøgsdyr. Der var repræsentanter fra bl.a. myndigheder, industri og uddannelsesinstitutioner samt den danske forskningsverden. Temaet for seminaret på Københavns Universitet var: ”Forsøg med landbrugsdyr – anvendelsen af 3R i relation hertil”. Der var ca. 120 deltagere.

Oplæggene gav interessante bud på, hvordan man både i Danmark og udlandet arbejder på at erstatte forsøg med gode og effektive alternativer, og hvordan man kan sikre, at kun et minimum af forsøg sættes i værk. Udviklingen af alternative metoder, der kan erstatte dyreforsøg, er nemlig i gang. Forskere, myndighedspersoner og dyreværnsfolk arbejder verden over på at koordinere forskningsindsatsen.

Alvorlige forringelser i jagtloven

2017 bød på en række alvorlige forringelser for dyrene i jagtlovgivningen. Et flertal udenom Dyrenes Beskyttelse i Vildtforvaltningsrådet blev enige om at tillade udsætning af endnu flere skydefugle. Skydefugle er tamfugle, som opdrættes af mennesker for at blive sat ud i naturen med det formål at skyde dem ved jagt. Skydefugle – fasaner, agerhøns og gråænder – adskiller sig fra vilde fugle både anatomisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt. Det gør dem meget dårligt rustede til at klare sig selv i naturen. Dyrenes Beskyttelse arbejder fortsat imod udsætning af skydefugle.

Buejagt på hjortevildt
Dernæst betød et parløb mellem miljø- og fødevareministeren og Dansk Folkeparti, at jagtloven blev ændret for at bane vejen for buejagt på større hjortevildt – f.eks. krondyr. Åbningen sker på trods af manglende viden om de dyreværnsmæssige konsekvenser af at nedlægge så store dyr med pile. I lighed med bl.a. Dyreetisk Råd og Danmarks Naturfredningsforening ønsker Dyrenes Beskyttelse en grundigere undersøgelse af denne jagtform, inden den eventuelt åbnes for alle.

Med ændringen blev der ligeledes banet vej for jagt med tamme rovfugle. En praksis, der er skidt for både de tamme rovfugle og byttedyrene i naturen. Rovfuglene holdes ofte under utilstrækkelige forhold og udsættes for stressende transporter for at kunne agere våben for jægeren. Rovfugleshows med dødt bytte har tilsyneladende været en stor succes, og det er en del af motivationen for nu at tillade jagt på levende bytte. Det er helt uacceptabelt, at man bruger kampe mellem dyr som underholdning.

Ingen beskyttelse af pattedyr i yngletid
Endelig blev et væsentligt princip til beskyttelse af pattedyr i deres yngletid fjernet mellem lovforslagets 1. og 2. behandling. Princippet forbyder jagt mellem 1. februar og 31. august, hvor pattedyr yngler. Fuglene er beskyttede af et andet princip, der fastslår, at der ikke må drives jagt på dem i yngletiden. Dyrenes Beskyttelse forsøgte forgæves at få indført et lignende princip for pattedyr.

Da ændringerne i jagtloven blot baner vejen for alle disse forringelser, så fortsætter Dyrenes Beskyttelses arbejde mod forringelserne i 2018.

En ny og bedre måde at hjælpe dyreunger i nød
Dyrenes Beskyttelses arbejde inden for dyreredning bygger på en solid faglighed, og arbejdsgange bliver løbende justeret, så de altid er opdateret med nyeste viden og forskning på området.

En større faglig gennemgang i 2017 af håndteringen af dyreunger i nød har vist, at praksis i dyreredningen skal justeres. Dyreunger, der vokser helt eller delvist op hos mennesker, mangler de mest elementære kompetencer for at kunne overleve og blive integreret i naturen efterfølgende. Den absolut vigtigste hjælp til flertallet af de dyreunger, der kommer i nød, er derfor en løsning af deres problem på stedet. Truslen fra mennesket skal fjernes, og kontakten med forældrene genskabes. I sjældne tilfælde kan ganske korte besøg på vildtplejestation, før ungen bringes tilbage, også komme på tale.

Denne nye tilgang til dyreunger stiller større krav end tidligere til viden og kompetencer hos Dyrenes Beskyttelses frivillige. Den nye praksis vil derfor blive indført sideløbende med bedre uddannelse og vejledning i løbet af 2018.

National politik

For at forbedre forholdene for familiedyr, landbrugsdyr og nødstedte dyr er det nødvendigt med politisk initiativ og nytænkning. Politisk arbejde fylder en stor del i Dyrenes Beskyttelses hverdag.

Fokus på familiedyr
Efter flere meget store sager om hvalpefabrikker udarbejdede Dyrenes Beskyttelse et politisk oplæg med ni konkrete tiltag for at stoppe hvalpefabrikker: ”Stop for ulovlig hundehandel – ni initiativer mod vanrøgt af hunde ved salg og avl”. Der blev efterfølgende afholdt møde med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvor ministeren lovede en skærpet kontrol og strammere lovgivning vedrørende erhvervsmæssige hundehold.

Læs hundepakken med de ni initiativer 

Op til kommunalvalget i november blev der sat politisk fokus på at få kommunerne til at løse problemerne med herreløse katte. Fokus var en række af de kommuner, hvor problemet er størst i dag, og indsatsen gav resultater bl.a. i Roskilde Kommune, som efterfølgende har fundet en løsning i samarbejde med Kattens Værn.

Falkejagt gør comeback i Danmark
Efter 50 års forbud bliver det igen muligt for at jage med falke i Danmark. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i december en aftale, som udover tilladelse af falkejagt lemper reglerne for buejagt og fjerner beskyttelsen mod jagt på pattedyr i yngletiden.

Dyrenes Beskyttelse har forgæves arbejdet imod forslagene sammen med DOF og DN og afholdt blandt andet møder med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. I det kommende år vil vi kæmpe for at mindske de problemer med faunakriminalitet og stigende anskydninger, som forslaget forventeligt kommer til at medføre.

Svinehandlingsplan
Efter den vellykkede kampagne, Burgris – nej tak, er grisenes velfærd kommet på dagsordenen. Dyrenes Beskyttelse har deltaget i en lang række møder med Fødevarestyrelsen, med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og andre interessenter om Svinehandlingsplanen. Målet er at få stoppet kastration og halekupering af smågrise. Indsatsen har resulteret i, at det fra årsskiftet er muligt for landmændene selv at bedøve smågrisene før kastration, og det vil være en stor smertelindring for grisene. Muligheden for at bedøve er frivillig, men det er ambitionen for Dyrenes Beskyttelse, at den bliver gjort obligatorisk – ligesom den vil være det for grise produceret under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Derudover iværksætter miljø-og fødevareministeren i 2018 en skærpet kontrol ift. halekupering hos landmændene.

Europæisk samarbejde: Sammen er vi stærkere

Dyrenes Beskyttelse har fortsat et stort engagement i det tværgående europæiske arbejde for bedre dyrevelfærd med direktør Britta Riis som præsident for Eurogroup for Animals. Organisationen er den fælles stemme for 60 europæiske dyrevelfærdsorganisationer på tværs af 26 lande.

Transportkampagne på tværs af grænser
I 2017 lykkedes det at skabe den nødvendige opbakning til at stoppe lange dyretransporter. En indsats, der blev igangsat i 2016 med den tværgående europæiske kampagne #stopthetrucks, hvor også knap 30.000 danskere skrev under. I september 2017 overrakte Eurogroup for Animals en million underskrifter til Europakommissær Vytenis Andriukatitis med krav om et stop for de lange dyretransporter. Der blev ligeledes oprettet en underskriftindsamling i Europaparlamentet om at nedsætte et undersøgelsesudvalg, som skal undersøge lovovertrædelser i forbindelse med dyretransporter. Udvalget skal desuden komme med indstillinger til nye regler og sikre en skrappere kontrol.

Europæisk kampagne mod burgrise
Det var ikke kun herhjemme i Danmark, at der blev sat fokus på grisenes velfærd. Kampagnen Burgris – nej tak! var en del af en større europæisk kampagne kaldet #Endpigpain. Formålet med den europæiske indsats er at indsamle en million underskrifter. Det er halekuperinger og kastrationer uden bedøvelse, som er førsteprioritet i kampagnen, og borgere over hele EU skriver under på kravet. Trods et forbud mod rutinemæssig halekupering bliver 97 pct. af alle danske grise fx stadig halekuperet.

Animal Welfare Platform
I juni 2017 havde den nyoprettede Animal Welfare Platform sit første møde. Animal Welfare Platform er en platform med deltagere fra civilsamfundet, forskere, erhvervet og myndigheder. Platformen er nedsat af Europa-Kommissionen, som skal bidrage til, at EU-lovgivning om dyrevelfærd bliver gennemført, ligesom formålet er erfaringsudveksling imellem landene. Dyrenes Beskyttelse er repræsenteret via Eurogroup for Animals.

Mål for 2027
I Eurogroup for Animals blev der i 2017 udarbejdet en ny strategi frem mod 2027, og Dyrenes Beskyttelse har været med til at udforme denne samt deltage i arbejdet med at formulere konkrete mål for de enkelte områder: landbrugsdyr, familiedyr, fauna, forsøgsdyr og heste.

Eksempler på målsætninger er fx for landbrugsområdet at sikre bedøvelse forud for slagtning, få forbud mod aflivning af hanekyllinger, mod plukning af levende dyr og mod produktion af foie gras. Endelig er det den overordnede dagsorden om at mindske kødforbruget, da det også vil have en positiv effekt i forhold til at reducere antallet af dyr i produktionen.

På faunaområdet arbejdes der for et forbud mod opdræt af mink, mod import af jagttrofæer og mod vilde dyr i cirkus. For familiedyr er der blandt andet et mål om obligatorisk identifikation og registrering af familiedyr og licens for opdrættere.

Årets Dyreven 2017

Politimakkerparret Per Jacobsen og Kamilla Blume Jørgensen blev kåret til Årets Dyreven 2017 ved et festligt arrangement i dyrevelfærdens navn.

I 2017 var det 57. gang, at Dyrenes Beskyttelse kunne overrække prisen til Årets Dyreven i forbindelse med fejringen af foreningens fødselsdag. En pris, som overrækkes for den helt ekstraordinære indsats for dyrene.

Per Jacobsen og Kamilla Blume Jørgensen vandt prisen for deres formidable arbejde i dyreværnssager. I Dyrenes Beskyttelse oplever man en god dialog og forståelse fra makkerparrets side, og sådan har det været i de mere end ti  år, hvor sagerne i Midt- og Vestsjælland er blevet løst til UG, hvad angår sagsbehandling.

Læs mere om Årets Dyreven 

De vandt også:

Årets Brobygger
Hjemløsedyrlægerne fra København blev kåret til Årets Brobyggere. Hjemløsedyrlægerne tilbyder gratis dyrlægehjælp til hjemløse i København og har eksisteret i mere end 10 år. De 4 dyrlæger i ordningen hjælper ikke kun hunde og mennesker, men sætter med deres arbejde fokus på værdien af den gode relation, som mennesker og dyr kan have med hinanden uanset position i samfundet.

Årets Frontløber 
Johanne Schimming, som driver Hegnsholt Hønseri ved Lejre, er blevet kåret til Årets Frontløber for sit kompromisløse fokus på dyrenes velfærd på sin gård. Hos Johanne går dyrene ude hele året. Med håndholdte rutiner uden samlebånd og robotter har Johanne en daglig rutine, hvor alle processer er tilpasset dyrene og ikke omvendt.

Partnerskaber i vækst

Dyrenes Beskyttelse indgår løbende strategiske partnerskaber med virksomheder, som integrerer god dyrevelfærd i forretningsstrategien. Fælles for virksomhederne er, at de sætter ambitiøse mål om at løfte dyrevelfærden i deres produktion og afsætning af fødevarer. Dyrenes Beskyttelse bidrager i sådanne partnerskaber med rådgivning, udvikling og uddannelse ift. god dyrevelfærd og dyrevelfærdskommunikation. Dyrenes Beskyttelse har p.t. et tæt samarbejde med tre virksomheder, som alle arbejder målrettet for at løfte dyrevelfærden i dansk fødevareproduktion:

• Løgismose Meyers A/S
• Dansk Supermarked Group
• Rokkedahl Food

Dyrenes Beskyttelse udvidede igen i 2017 antallet af samarbejdspartnere med to nye stærke partnerskaber:

• Dyrenes Beskyttelse lancerede sin egen serie af plejeprodukter til hunde. Serien er uden animalske produkter, ikke testet på dyr, og de fleste produkter er mærket af Astma-Allergi. Serien produceres af HOSC og er blevet godt modtaget i detailhandlen, hvor Dansk Supermarked lancerede den først.
• Sammen med Dyrenes Beskyttelse udviklede Gjensidige Forsikring en ny dyreforsikring, der sikrer dækning på typiske problemområder som f.eks. dårlige tænder og overvægt. Alle, der adopterer hund eller kat fra internater, får tilbudt tre måneders gratis forsikring. Ligesom medlemmer af Dyrenes Beskyttelse får gratis dækning ved udlandsophold og op til 21 dages pasning af hunden eller katten ved hospitalsindlæggelser. Ved tegning af Gjensidiges dyreforsikring doneres samtidig 3 pct. til Dyrenes Beskyttelses arbejde.

Tak til samarbejdspartnere

• Hill’s Pet Nutrition – for donation af foder og arbejdstøj til Dyrenes Beskyttelses internater. For indsamlingskampagne i Maxi Zoo og donation af 1,5 tons foder til slædehunde i Uummannaq i Grønland efter en tsunami i juli.
• Artic line – for transport af Hill’s foder til ca. 200 evakuerede slædehunde i Uummannaq i Grønland efter en tsunami i juli.
• HOSC og Connexess Trade – for samarbejde om Dyrenes Beskyttelses plejeserie.
• Maxi Zoo – for indsamlingskampagnerne Valentins-gåtur og Gi’ Pote-kampagne samt for vedholdende oplysningsarbejde om ansvarligt ejerskab og fremvisning af internatdyr.
• Irma – for donationer fra pantautomater.
• OK Benzin – for, hvor kortholdere donerer en procentdel af deres forbrug til Dyrenes Beskyttelse. 
• Sydfyns Elforsyning – for samarbejde om Dyrenes Energi, hvor kunderne får grøn energi og støtter Dyrenes Beskyttelse hver måned.
• Dogz – for donation af halsbånd, seler og liner til internaterne samt gennem en samlet donation.
• Vimobil – hvor mobilabonnenter donerer en procentdel af deres forbrug til Dyrenes Beskyttelse.

Læs mere om Dyrenes Beskyttelses samarbejder og mulighederne for at blive samarbejdspartner.

Bestyrelsen

pr. 31.12.2017

Præsident

Per Jensen (år 1994)

Vicepræsident

Jørn Neerup Rørvang (år 1997)
Område Ribe

Faglige medlemmer

Bent Hindrup Andersen (år 2000)
Arkitekt

Kirsten Rosenmay Jacobsen (år 2011)
Dyrlæge, Ph.d.stud.

Birgitte Heje Larsen (år 2014)
Biolog

Ann Persson (år 2010)
Dyrlæge

Områdeformænd

Toni Lykke Christiansen (år 2012)
Område København

Tobias Holm (år 2015)
Område Roskilde

John Stubtoft Nielsen (år 2015)
Område Frederiksborg

Arne Stevns Sørensen (år 2008)
Område Vestsjælland

Henning Hansen (år 1997-2000, år 2004)
Område Storstrøm

Nils Bursøe (år 1997)
Område Fyn

Hans Jørn Frisk (år 2017)
Område Sønderjylland

Leila Andersen (år 2006)
Område Vejle

Jørgen Jensen (år 2017)
Område Ringkøbing

Mette Tvede Andersen (år 2015)
Område Århus

Anne Marie Pilegaard (år 2008)
Område Viborg

Kurt Isaksen (år 2004)
Område Nordjylland

Udvalg

pr. 31.12.2017

Præsident

Per Jensen

Vicepræsident

Jørn N. Rørvang

Forretningsudvalget

Per Jensen (formand)

Jørn N. Rørvang

Leila Andersen

Henning Hansen

Kurt Isaksen

Ann Persson

Anne Marie Pilegård

Internat- og familiedyrsudvalget

Ann Persson (formand)

Leila Andersen

Nils Bursøe

Toni Lykke Christiansen

Henning Hansen

Kurt Isaksen

John Stubtoft Nielsen

Jørn N. Rørvang

Arne Stevns Sørensen

Faunaudvalget

Birgitte Heje Larsen (formand)

Leila Andersen

Toni Lykke Christiansen

Henning Hansen

Kurt Isaksen

John Stubtoft Nielsen

Jørn N. Rørvang

Arne S. Sørensen

Forsøgsdyrsudvalget

Kirsten Rosenmay Jacobsen (formand)

Henning Hansen

Ann Persson

Anne Marie Pilegaard

Jørn N. Rørvang

John Stubtoft Nielsen

Husdyrudvalget

Jørn N. Rørvang (formand)

Leila Andersen

Mette Tvede Andersen

Bent Hindrup Andersen

Nils Bursøe

John Stubtoft Nielsen

Hesteudvalget

Jørn N. Rørvang (formand)

Mette Tvede Andersen

Nils Bursøe

Toni Lykke Christiansen

Henning Hansen

Kredsformænd

pr. 31.12.2017

København

Nadja Larsen, Albertslund

Tanja Sauer Torrendrup, Ballerup

Katharina Lingskov*, Dragør

Jette Moe*, Dragør

Jeanette Havemann Larsen, Gentofte

Kirsten Lolk Pallesen, Gladsaxe

Betina Johnbeck*, Høje-Tåstrup

Anja Larsen, Høje-Tåstrup

Ellen Hertz Bilberg*, København

Toni Lykke Christiansen, København

Maria Linnemann*, København

Lotte Holm Pedersen*, København

Bornholm

Toni Lykke Christiansen, Bornholm

Roskilde

Katja Saunte Bagger, Greve-Solrød

Peter Bagger, Greve-Solrød

Anette Hougaard, Køge

Jens Svenningsen, Køge

Joy Sølberg*, Køge

Allan Hansen*, Lejre

Anita Haupt Holm*, Lejre

Gitte Westen Breaum, Roskilde

Annette Damsgaard*, Roskilde

Jonas Damsgaard*, Roskilde

Tobias Hedegaard Holm, Roskilde

Ninna Nestved*, Roskilde

Jette Pommer Rasbro*, Roskilde

Christina Vingaard Sønderby, Roskilde

Claus Wiingaard*, Roskilde

Tanja Hegner, Stevns

Susan Kristensen, Stevns

Nordsjælland

Bente Houlbjerg Hansen, Allerød

Lene Lindholm Christiansen, Furesø

Carl Lorberg*, Furesø

Merethe Nielsen*, Gribskov

Merete Rask Egholm, Halsnæs

Connie Anita Hansen, Halsnæs

Anders Bloch Jørgensen*, Helsingør

Ebbe Andresen, Hillerød

Lone Clan, Hillerød

John Stubtoft Nielsen, Hillerød

Lotte Engilbertsdottir, Rudersdal

Vestsjælland

Anita Clausen, Holbæk

Christina Bjørch Egø, Holbæk

Maja Olander Hendrichsen, Holbæk

Birgitte Skovgaard Jensen, Holbæk

Mille Lyders*, Holbæk

Tina Andersen, Kalundborg

John Egemar Andersen, Kalundborg

Dennis Dinesen, Kalundborg

Arne Stevns Sørensen, Kalundborg

Irene Ohrberg, Odsherred

Anne Dorthe Olsen*, Odsherred

Ann Dupont, Ringsted

Erik Fredensborg, Slagelse

Allan Petersen* Slagelse

Jeanette Kastrup, Sorø

Winnie Larsen, Sorø

Storstrøm

Poul-Erik Jørgensen, Fakse

Mette Lynggaard Kristensen, Fakse

Otto Larsen, Fakse

Maria Prytz Reumert, Fakse

Jane K. Hermansen*, Guldborgsund

Christina Krarup*, Guldborgsund

Louise Funch Olsen, Guldborgsund

Joan Claire Svendsen, Guldborgsund

Per Thomsen*, Guldborgsund

Dorthe Christensen, Lolland

Anders Stav Hansen*, Lolland

Henning Hansen, Lolland

Henrik Bruun*, Næstved

Bo Jan Koldorf, Næstved

Gitte Adler, Vordingborg

Susanne Christensen, Vordingborg

Ghita Malm, Vordingborg

Karna Åse Pedersen, Vordingborg

Finn Sekula*, Vordingborg

Fyn

Jørgen Lund Hansen, Assens

Helene Pilekær Jensen, Assens

Sine Frydenlund Andersen*, Fåborg-Midtfyn

Morten Neye Andersen, Fåborg-Midtfyn

John Thiel Madsen, Fåborg-Midtfyn

Lene Møller*, Fåborg-Midtfyn

Leif Ottosen, Langeland

Olav Wulff, Middelfart

Erik Ladefoged, Nordfyn

Palle Bøgelund Petterson, Nyborg

Nils Bursøe, Nyborg

Ib Rigelsø, Odense

Birgit Knudsen, Svendborg

Ebbe Steen Olsen, Ærø

Sønderjylland

Anne Karina Als*, Sønderborg

Line Faust Friis*, Sønderborg

Hans Jørn Frisk, Tønder

Lotte Frisk, Tønder

Jytte Ruwald, Tønder

Ribe

Vibeke Volmers, Billund-Grindsted

Ejler Tang, Blaabjerg-Ølgod

Kari Andersen, Esbjerg V

Karin Quist König, Esbjerg V

Helena Nygården, Esbjerg V

Mogens Aagaard, Esbjerg V

Tom Andreasen Sørensen*, Esbjerg V

Kate Jensen, Esbjerg Ø

Jørn Neerup Rørvang, Varde-Fanø-Helle

John Callesen, Vejen

Linda Damsgaard, Vejen

Lone Knudsen, Vejen

Vejle

Dennis Falle Brandt*, Fredericia

Joan van der Wehle-Jensen, Fredericia

Nelli Just Bukh*, Fredericia

Jens Koed, Hedensted

Leila Andersen, Horsens

Lena Andersen, Horsens

Danny Møller Andersen*, Horsens

Helle Smidt Bill, Horsens

Anja Christensen*, Kolding

Shannon Donby*, Kolding

Stephanie Gorell*, Kolding

Iver Krogh, Kolding

René Loll Rasmussen*, Kolding

Thomas Andersen*, Vejle

Leif Arnholtz, Vejle

Gitte Brinch, Vejle

Tinna Kristensen*, Vejle

Tanja Sparvath Pedersen, Vejle

Helle Pouls*, Vejle

Anne Steffensen*, Vejle

Mia Kristina Sørensen, Vejle

Anette Tidemand*, Vejle

Ringkøbing

Lisbeth Agerbo*, Herning

Jørgen Jensen, Herning

Inge-Lise Kesby, Herning

Linda L. Jensen, Holstebro

Kristian Lundberg, Holstebro

Marie-Louise Sæther, Holstebro

Camilla Vejlby, Holstebro

Karina Hansen, Ringkøbing

Inger Kaae, Ringkøbing

Harry Metzmann, Ringkøbing

Malene Pedersen, Struer

Århus

Niels Chr. Jørgensen*, Norddjurs-Syddjurs

Linda Klindrup*, Norddjurs-Syddjurs

Kirsten B. S. Christensen, Randers-Favrskov

Mette Tvede Andersen, Randers-Favrskov

Susanne Kjeldal Jensen, Randers-Favrskov

Bente Hundebøll Eriksson, Silkeborg-Skanderborg

Jannie Kristensen*, Silkeborg-Skanderborg

Kaj V. Møller, Silkeborg-Skanderborg

Jette Eged Aaby, Silkeborg-Skanderborg

Kristine Maike Ewert, Århus-Odder-Samsø

Torben Jensen*, Århus-Odder-Samsø

Christina Roersen, Århus-Odder-Samsø

Viborg

Marina Silvia Andersen, Morsø

Erik Andersen, Skive

Lone I. Pedersen, Skive

Helle Haue Mølnitz, Thisted

Anne Marie Pilegaard, Thisted

Maria Glud Nielsen, Viborg

Lene Dige Nielsen, Viborg

Connie Von Moos, Viborg

John Møller Pedersen, Viborg

Christina Nørgaard Vinding, Viborg

Poul Straarup*, Viborg

Julie Moth Frederiksen*, Viborg

Diana Bjørndal*, Viborg

Nordjylland

Kurt Isaksen, Frederikshavn & Læsø

Torben Pihl, Frederikshavn & Læsø

Gitte Tiberg, Frederikshavn & Læsø

Henning Ildal, Hjørring

Svend Sørensen, Hjørring

Karen Krogshave*

Anne Mette Dorph, Mariagerfjord

Katrine Keller, Mariagerfjord

Cathrine Nicla Andersen*, Aalborg

Steen Eriksen, Aalborg

Mia Rosengaard Hansen*, Aalborg

Lene Rosengren Jensen*, Aalborg

Arne Nielsen, Aalborg

Sanne Birk Vilsen*, Aalborg
 

*) Konstitueret som kredsformand. Konstituerede kredsformænd skal godkendes af repræsentantskabet

Vildtplejestationer

pr. 31.12.2017

Nærum Vildtplejestation
John Hørdum og Fie Bjørnskow
Egehegnet 30, 2.tv., 2850 Nærum

Bornholms Vildtplejestation
Bjergebakkevejen 4, Vestermarie, 3700 Rønne

Veksø Vildtplejestation
Stine Mars
Dyrlægevej 5, 3670 Veksø

Lille Valby Vildtplejestation
Birgit Andersen
Frederiksborgvej 411, 4000 Roskilde

Hyllested Vildtplejestation
Stephanie Egeriis
Venslevvej 18, 4261 Dalmose

Mern Vildtplejestation
Susanne Christensen
Sagebyvej 14, 4735 Mern

Våbensted Vildtplejestation
Maria Holm Kragh
Krårup Møllevej 10, 4990 Sakskøbing

Langeskov Vildtplejestation
Jette og Christian Scheffmann
Lærkevej 4, 5550 Langeskov

Esbjerg Vildtplejestation
Emil Thygesen
Ny Lifstrupvej 25, 6715 Esbjerg N

Vejle Vildtplejestation
Henrik Husum
Mølleager 5, Lindved, 7100 Vejle

Silkeborg Vildtplejestation
Pia Kjærskov
Ellingvej 20, 8600 Silkeborg

Ålbæk Vildtplejestation
Kurt Thomsen
Fjordvej 4, 9982 Ålbæk

Internater

pr. 31.12.2017

Bornholms Internat
Hoglebjerg Hunde- og Kattepension
Liselotte og Svend Dernie
Hoglebjergvej 8, 3790 Hasle

Roskilde Internat
Henrik Hertz
Darupvej 131, 4000 Roskilde

Fuglebjerg Kattehjem
Blæsenborg Kattepension
Tina og Benny Jørgensen
Sandvedvej 36
4250 Fuglebjerg

Falsters Kattehjem
Falsters Kattepension
Gitte og Jens Petersen
Nykøbingvej 74
4850 Stubbekøbing

Fyns Internat
Lene Frahm
Storelandevej 33
5592 Ejby

Brande Internat
Mosegaardens Hunde- og Kattepension
Kent og Birgit Karlsen
Sønderkærvej 11, Uhre
7330 Brande

Spøttrup Internat
Balling Hunde- og Kattepension
Anni og Anton Jokumsen
Vester Ballingvej 11
7860 Balling

Nordjyllands Internat
Karina Fisker
Ålborgvej 775
9320 Hjallerup