Bliv frivillig dyreredder
Hjælp til dyr i nød
En central del af foreningens arbejde med dyreredning udføres af dyreredningsbilerne, som hovedsageligt køres af frivillige. Bilerne assisterer med hjælp til nødstedte dyr og i sager, hvor henvender ikke selv har mulighed for at bringe dyret til nærmeste dyrlæge eller vildtplejestation.
Frivillige dyrereddere kører årligt ud til mere end 1.600 sager om dyr i nød i hovedstaden. Sagerne starter typisk ved en privat henvendelse til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som vurderer, om sagen bedst kan løses af en dyreredder.
Sagerne omfatter dyr i alle størrelser og hverken art, popularitet eller sjældenhed spiller en rolle. Missionen er enkel – alle dyr har ret til hjælp.
Som dyreredder er det virkelig givende at være den direkte hjælp til et vildt dyr i nød, som normalt ikke ville lade et menneske komme så nær. Man lærer rigtig meget om, hvordan dyrene lever og tilpasser sig vores trængsel.
Sophia Otte, vagtcentralmedarbejder og dyreredningskoordinator i Dyrenes Beskyttelse
Oplæring og uddannelse
For at arbejde som frivillig dyreredder skal du være indstillet på oplæring og løbende kurser i dyreredning. Det er vigtigt, at enhver beslutning omkring et nødstedt dyr er fagligt funderet og tager udgangspunkt i dyrets behov og naturlige adfærd.
Vores frivillige dyrereddere bliver grundigt uddannet i artsbestemmelse, vurdering, fangstmetoder, håndtering og transport, og kommer desuden på træning med en erfaren dyreredder ude i felten.
I nogle tilfælde skal der slet ikke gøres noget, og dyret kan efter at være blevet tilset lades være, da henvender måske har misforstået situationen. I andre tilfælde kan dyret hjælpes på stedet og straks slippes fri igen. Er dyret sygt eller skadet, er det dyreredderens opgave at vurdere, om vildtpleje, et dyrlægebesøg eller aflivning på stedet er den mest skånsomme løsning. Her kommer dyrets tarv altid først og følelser i anden række.
Når du arbejder som frivillig dyreredder, løser du mange og meget forskellige opgaver. En typisk dag vil byde på både indfangning, håndtering og transport af nødstedte, vilde dyr og til tider transport af internatdyr.
Man skal ikke være bange for at tage fat og blive beskidt
Opgaverne indebærer ofte nærkontakt med dyrene, som ofte skal indfanges for at kunne hjælpes. Det kan være fysisk krævende, koldt, vådt og beskidt arbejde – og ofte skal man passe godt på ikke at blive bidt, revet eller spiddet. Det er yderst vigtigt, at du hele tiden har fokus på, at det er vilde dyr, der hjælpes. Dyrene røres kun, når det er nødvendigt for at undgå unødig stress ved menneskekontakt. Derfor kæler du selvsagt aldrig med dyrene, men håndterer dem fast og blidt alt efter situationen.
En dyreredder skal kunne slæbe en 10 kg tung svane eller holde godt fast i en hejre, der kæmper med næb og klør for at slippe fri. Du vil blive beskidt, våd og ofte føle dig presset, men det er en del af pakken. Jobbet kræver stor tålmodighed og forståelse af hver enkelt situation. Du skal være løsningsorienteret og til enhver tid kunne tilpasse dit kropssprog til udfordringerne i den fangst, du står overfor.
Jeg er helt klart blevet den fugletosse, jeg aldrig troede, jeg skulle være. Pludselig har jeg noget tilfælles med dyrene, og den følelse er helt unik
Sophia Otte, vagtcentralmedarbejder og dyreredningskoordinator i Dyrenes Beskyttelse
Foreningens forventninger
Jobbet som frivillig dyreredder passer ikke til alle og enhver. Det er vigtigt, at lyst og naturligt engagement driver værket, så opgaven aldrig bliver en byrde og indsatsen halvhjertet.
Det forventes, at:
- Du har kørekort
- Du kan læse og tale dansk
- Du har respekt for alle dyr
- Du er engageret i sagen
- Du er pligtopfyldende og stabil
- Du er loyal over for foreningen
- Du vægter faglighed højt
- Du efterlever vores princip om åbenhed i dit arbejde
Som dyreredder er du foreningens ansigt udadtil, og det er derfor vigtigt, at du er venlig og imødekommende ved kontakt med de mennesker, som har fundet og ringet ind om dyret, du kommer for at hjælpe.
Du forventes at tage flere vagter om måneden og skal kunne fungere som en del af et team. Derfor er det vigtigt, at du grundigt overvejer, om du har tiden og lysten til at investere dig i arbejdet som dyreredder.
En vagt vil normalt vare 6 eller flere timer og kan være på alle tider af dagen. De vagter, du forpligter dig til, møder du altid op til. Bliver du syg eller lignende sørger du for, at der findes en, der kan tage vagten i stedet.
En aktion for at hjælpe et nødstedt dyr kan ikke afbrydes midtvejs. Det er altid muligt at sige, hvornår en vagt begynder, men det er svært at sige, præcis hvornår en vagt slutter.