Danmarks næstmindste fugl. Den er lille og rund med en karakteristisk strittende hale. Den er sjov at se på, da den ligner et lille blad, der hvirvler rundt. Gærdesmutten er den danske fugl, der har den kraftigste sangstemme i forhold til sin størrelse.

Gærdesmutten lever af insekter og edderkopper, så du ser den ikke ved fuglebrættet. Jo flere insekter du har i haven, des bedre mulighed har du for at have den fine gærdesmutte.

Gærdesmutten kan ses i haven, hvis du har noget tæt krat og også gerne vand i nærheden. Den yngler oftest i tæt vegetation i både løv- og nåleskov, men den er også glad for busk- og kratvegetation. Dens rede er kugleformet og på størrelse med en lille håndbold. Hannen bygger flere reder af mos, visne blade, græs og grene, som den præsenterer for hunnen. Hun vælger den bedste rede at flytte ind i. 

Tiltræk gærdesmutten ved at sørge for tætte buske og krat, vissent løv, brændestabler, sump eller fugtige områder.

Har du gærdesmutter i haven, ved du, at haven også er rig på insekter, edderkopper og bænkebidere.

Pindsvin er et lille pattedyr og virkelig hyggelig at have i haven. Den er sød at se på og nem at høre, når den maser sig rundt i haven.

Pindsvin foretrækker forskellige insekter som græshopper, tusindben og biller, men er også glad for de bløde snegle uden hus. Det er vigtigt for pindsvinet, at der er adgang til drikkevand i nærheden af, hvor den bor. I september-oktober går den i hi helt frem til april-maj. Der kan godt leve flere pindsvin i én have.

Pindsvin lever i krat og skovbryn, på overdrev og enge. Netop derfor kan villahaven og grønne områder være et rigtig godt og vigtigt sted for pindsvin at bo – hvis du altså ikke rydder alt for meget op. Pindsvinet har nemlig brug for steder at gemme sig og bygge reder i, og her foretrækker den kvasbunker, der ligger i ly og læ som under krat og buske.

Vilde hjørner – gerne fugtige og skyggefulde med visne blade og kviste, som insekter og smådyr lever af – er guf for pindsvinet. Hvis man har en havedam, skal man sørge for, at pindsvinet kan komme op, hvis det falder i vandet. 

Har du pindsvin, ved du, at du så også har masser af insekter som bænkebidere, biller, tusindben, edderkopper, snegle og regnorme i haven.  

Alm blåfugl er en meget smuk og skinnende blå sommerfugl. Blåfugle er en iøjefaldende familie af sommerfugle med ca. 14 arter i Danmark, hvoraf rigtigt mange er meget sjældne, fordi de mangler de rigtige habitater og specielt de rigtige larveplanter, som ofte vokser i næringsfattige habitater.     

Alm blåfugl får nektar fra mange planter, men er afhængig af danske hjemmehørende urter til sine larver. Den vil allerhelst bruge ærteblomstfamilien, fx kællingetand, rødkløver eller gul kløver, men kan godt bruge andre planter. Dens pupper og larver overvintrer ved bunden af larveplanterne.     

Alm. blåfugl holder naturligt til på græsland, heder og åbne overdrev, og trives i varme, tørre og lysåbne haver med mange blomster. Tiltræk Alm. blåfugl ved at anlægge nærringsfattige bede, en blomstrende gårdsplads eller terrasse der indeholder danske nektarblomster og larveplanter, så kan du måske endda være så heldig at den yngler i haven. 

Alm blåfugl er som navnet antyder, den mest almindelige, og den træffes ofte i haverne. Især hannerne, der kan flyve vidt omkring. 

Ser du Alm. blåfugl glimte i haven, ved du at du har et fantastisk habitat med masser af nektarkilder. Hvis den også er rig på de ellers så trængte danske plantearter, der trives på nærringsfattig jord, kan du også være heldig at tiltrække nogle af de andre sommerfugle og vilde bier, der er specialiseret i danske arter.
 

Vi har ca. 20 arter af markgræshopper. Hannerne har en meget fin kaldesang, der kan høres i det lange græs på en varm sommerdag. Sangen, som den frembringer ved at gnide sine bagben mod vingerne, er karakteristisk for den specifikke art. Markgræshoppen tager farve efter, hvor den lever. Den kan være grøn, lysebrun med sort ryg eller orange og endda helt lyserød.

Markgræshoppen lever af at spise græs og plantedele.

Markgræshoppen søger ly fra dens mange fjender ved at sidde helt stille i det høje græs. Hvis det ikke virker, kan den springe langt ved hjælp af sine kraftige bagben og svæve væk ved hjælp af sine vinger.
 
Den lægger sine æg i jorden i sensommeren, hvorefter æggene klækker i foråret. Derfor er det vigtigt, at man ikke forstyrrer jorden og graver i løbet af efteråret og vinteren, da det vil ødelægge æggene.

Tiltræk markgræshoppen ved at sørge for, at der vokser langt græs i fuld sol i haven. Lavt krat er også godt og uforstyrret jord til at lægge æg i, så drop efterårsgravningen.

Ser eller hører du en markgræshoppe, ved du, at den ligesom bl.a. sommerfugle, natsværmere, pindsvin, skrubtudser og mosaikguldsmede nyder godt af at kunne finde føde, ly og læ i det lange græs. 
 

Den store skrubtudse er en stedfast ven i haven. Den kan bo hos dig i mange år, for den kan nemlig blive helt op til 20 år gammel. 
Skrubtudser er i hvert fald hyggelige og nyttige dyr med en lang tunge og appetit på snegle. Du kan kende tudsen på dens vortede hud og på, at den kravler. Har den derimod glat hud og springer, så er det en frø.

Tudser har en bred smag og tager gerne for sig af snegle uden hus, bænkebidere, regnorme, biller, larver og edderkopper. 
Hvis der er føde nok, bevæger den sig ikke mere en end tre meter fra sit skjulested. 

Skrubtudsen vil gerne bo skjult f.eks. under træstubbe, væltede træer, stenbunker, i musegange eller – hvis den kan komme op igen - i fugtige kældre og lyskasser med masser af bænkebidere. Så længe villahaven ikke er for velfriseret, er skrubtudsen særdeles tilpasningsdygtig.

Gør haven attraktiv for skrubtudsen ved at sørge for, at der er krat, kvas og skyggefulde, fugtige steder med masser af smådyr, som den kan spise. Der skal også være et vandhul tæt på, hvor den kan yngle.     

Bor skrubtudsen hos dig, ved du, at der er vand, samt skygge og gode gemmesteder i området. Ligesom der lever masser af snegle, bænkebidere, insekter, edderkopper og andre småkryb.
 

Der er ca. 29 forskellige arter af humlebier i Danmark. De fleste Humlebier lever i kolonier, undtagen snyltehumlerne, der opfører sig som gøgen. De sniger sig ind i et etableret bo, hvor de lægger deres æg, og så lader de kolonien opfostre deres unger for sig.

Humlebien sætter stor pris på planter med meget nektar og pollen. Den skal spise og samle mad ind flere gange hen over sæsonen for at kunne bygge bo og lave små madpakker, kaldet bikager, til både larverne og dronningen. Dronningen er enårig, så den dør hvert efterår, efter den har sikret den næste generation.

Humlebier lever i kolonier. Fælles for dem alle er, at de skal bruge både mad og gode redesteder. Humlebier bygger groft sagt rede på to måder: Under og over jorden.

Jordboende humlebier søger efter forladte musereder, sprækker under sten, huse og haveskure eller en urtepotte med bunden i vejret, mens andre arter holder øje med store mospuder eller græstuer. 

Til de humlebier, der bygger rede over jorden, er gamle, hule træer og stubbe med huller og sprækker havens svar på et femstjernet hotel. 

Vil du sørge godt for humlebierne, så fæld endelig ikke dine gamle, store veterantræer. Sørg også for, at bunkerne af visne blade bliver liggende. Stenbunker er også gode. Sådanne ”rodebunker” er oplagte steder at bygge rede og overvintre for en humlebidronning. 

Har du humlebier i området, ved du, at der er gode nektarplanter året rundt, og uforstyrrede redesteder i nærheden. Det kommer også sommerfugle, vilde bier, svirrerfluer, biller og natsværmere til gode.

Der er ca. 50 forskellige arter af mariehøns i Danmark. Deres flotte farver og smukke prikker gør dem elskede blandt børn. Men det fortæller også glubske fugle og andre fjender, at mariehøns er lidt giftige og smager dårligt. 

Mange mariehøns er rovdyr og kan som ene marolle fortære hele kolonier af bladlus. Andre slags mariehøns spiser vilde planter, græs, svampe eller pollen. Så det er godt at have en masse forskellige nicher i haven til alle de forskellige slags mariehøns og deres fødekilder. 

Mariehønelarven lever af det samme som den voksne mariehøne. Mange larver er særdeles dygtige og glubske rovdyr, som sågar kan finde på at spise hinanden, hvis den øvrige mad slipper op. Nogle år har særligt mange mariehøns, hvis der er rigeligt med føde, så kalder vi det et mariehønseår. 

Egnede levesteder for mariehønen er træer (gerne gamle) med sprækket bark, brændestakke, stengærder, byttedyr og vilde planter er også gode sager for en mariehøne. 

Mariehøns trives de samme steder som sommerfugle, biller, myrer, natsværmere, edderkopper, græshopper og bænkebidere.
 

Den store mosaikguldsmed er utrolig smuk og et af de største insekter, vi har i Danmark. Den er havens eget jagerfly, og den kan flyve med over 25 km/t. Guldsmeden har nogle af de største øjne i insektverdenen.

Larven er også vildt sej. Hvis den skal bevæge sig hurtigt, kan den suge vand ind i tarmen og prutte en jetstrøm ud ad bagen, som så skyder den hurtigt frem, hvis den skal væk fra et rovdyr.

Mosaikguldsmeden jager ved hjælp af synet og griber byttedyrene i luften med benene og spiser dem, mens den flyver videre. Nogle gange kan man høre, at det knaser, når den kommer flyvende, fordi den er i gang med at spise sit bytte. 

Guldsmeden har brug for en lind strøm af byttedyr både som larve og som voksen, så der skal være en masse andre insekter i haven. 

Blå mosaikguldsmed indfinder sig hurtigt i og omkring den nye havedam. Larverne lever i havedammen helt op til tre år. Larverne kan klare selv meget kolde vintre med bundfrosne søer.

Vandhuller og havedamme er vigtige for guldsmede. Krat, grene, stubbe og udsigtsposter bruger den til at sidde og holde øje med byttedyr og passe på sit territorium. Varme steder såsom et stengærde, hvor den kan sidde at sole sig og blive varmet op til luftakrobatikken, er også værdsat af guldsmeden.

Guldsmeden skal bruge et vandhul til sine larver, så har du vand i haven, er alle dyr, der lever af eller i vand, tilgodeset.
 

Bænkebideren er et landlevende krebsdyr, der kan spises på samme måde som rejer (hvis du kan lide knas), men den er bedre at beholde i haven som nedbryder. Der er ca. 30 arter i Danmark. 

Bænkebidere rydder op og omdanner organisk materiale såsom blade, råddent træ og en sjælden gang imellem døde dyr. 

De kan ikke fordøje cellulose, så faktisk lever de oftest af det allerede svampeomsatte træ og nedbrudte plantedele, dvs. noget andet skal have opløst træstofferne. Bænkebideren spiser sin egen afføring flere gange for at få mest mulig næring ud af føden. 

Bænkebidere har udvendige lunger under bagkroppen, hvorfor den har brug for fugtige miljøer, ellers bliver den kvalt. Bænkebidere kan blive op til fem år gamle. 
Giv plads til bænkebideren med krat, kvas, bunker med blade og haveaffald samt fugtige områder i haven uden for meget sol.

Har du mange bænkebidere i haven, ved du, at du også har dødt træ og fugtige miljøer, som også kommer biller, myrer, edderkopper og skrubtudser til gode.
 

Ca. ¼ af alle pattedyr er flagermus. Der findes ca. 17 arter i Danmark. Flagermusen er et fascinerende nataktivt dyr, som jager med lyd, men vi kan ikke høre det med det blotte øre. Flagermus kan spise op til 1.000 myg på én nat.

Flagermusen lever af forskellige insekter. Den udsender en lyd, som bliver kastet tilbage, hvis den rammer et objekt. På den måde kan flagermusen lokalisere sine byttedyr og orientere sig. 

De forskellige arter bruger forskellige bølgelængder, og man kan derfor artsbestemme dem på lyden. Man kan selv prøve det i haven, hvis man har et apparat, der kan måle lydbølger (hertz). Flagermusen drikker vand ved at flyve helt tæt på vandoverfladen, åbne munden og tage en mundfuld i fuld fart.

Flagermusen går i dvale om vinteren og har brug for gode overvintringssteder som store, hule træer. Den kan også godt lide at slå sig ned på lofter og i udhuse samt i gamle redekasser. Flagermusen er totalfredet, så dens levesteder må ikke ødelægges. 

Tiltræk flagermus ved at lade gamle træer med hulrum blive stående, og sæt evt. flagermus-kasser op i haven (som sommersoveplads).

Gamle hule træer kommer også humlebier, bænkebidere og mariehøns til gode. Ser du flagermus i skumringen, ved du, at du har masser af nataktive insekter i området. Sådan nogle spiser skrubtudsen også.