Hunde med særlige behov

Hvert år modtager Dyrenes Beskyttelse hundredevis af hunde fra dyreværnssager, som har haft en hård start på livet. 

Nogle af de hunde der kommer ind på internaterne har en lang trist historie med i bagagen, som kræver et længere behandlingsforløb med positiv træning i trygge omgivelser.

Hos Dyrenes Beskyttelses internater får hver enkelt hund netop det behandlingsforløb tilrettelagt, som netop passer de fysiske behov for bevægelse og behov for dyrlægebehandling. Der ud over bliver der planlagt et træningsforløb som netop støtter den enkelt hund, så den udvikler sig i en positiv retning og senere kan komme ud til en ny familie.

Vores uddannede personale har den erfaringsmæssige baggrund og kompetencerne til at hjælpe hundene, så de blomstre op og igen får tillid til mennesker og det nye liv de skal ud og leve. Der ud over har vi dyrlæger med den faglige veterinære viden, så hundene får den sundhedsmæssige mest optimale behandling på internatet.

Hundene kan være i en form for hjælpeløs tilstand, hvor de har opgivet at kommunikere med omverdenen og gået helt ind i sig selv. Heldigvis kan personalet hjælpe hundene tilbage til et godt og trygt liv igen. Med den rette positive træning og stimulering kan de nå langt med selv en meget mental skadet hund. 

Kunne du tænke dig dig at støtte hunde med særlige behov, kan du sende en SMS med teksten særlig til 1474. Så støtter du med 100 kr.