Har du tid og plads, og brænder du for at gøre en forskel?

Hvad kræver det af dig?

• Du har plads til at opsætte en vildtplejestation på din grund eller også har du en tom bygning til formålet. Du skal skabe et sted, hvor dyrene kan få ro til at komme sig
• Du har tiden til at pleje vilde dyr. Du skal ville arbejdet og virkelig ønske at hjælpe dyrene på deres præmisser
• Du har et godt kendskab til og stor interesse for faunadyr, og vil gerne lære mere
• Du har et realistisk syn på, hvad der er bedst for dyret. Du har altid øje for dyret og dets behov: Ved at observere dyret og dets adfærd, skal du vurdere dets tilstand og behov og handle derefter
• Du har hænderne skruet godt på, så du selv kan banke et søm i 
• Du har respekt for de andre frivillige. Du holder en god omgangstone, samt udviser respekt for andres meninger og input til arbejdet med dyrene

Arbejdet som vildtplejer er frivilligt, men Dyrenes Beskyttelse dækker vildtplejerens udgifter til plejestationen.
 

Hårdt og givende arbejde

En vildtplejers hverdag byder på mange forskelligartede opgaver. Man skal ikke være bange for at tage fat og blive beskidt. Til gengæld får man rigtig mange gode oplevelser.

Vilde dyr 

Vores vildtplejestationer tager sig hvert år af mange og meget forskellige dyrearter. Både de store og de små, de populære og de upopulære, de almindelige og de sjældne gæster alle stationerne.

Af de ca. 150 arter, som har været omkring vildtplejestationerne, er nogle af de mere hyppige gråænder, pindsvin, knopsvaner, musvåger, tårnfalke, natugler, duer, egern og harer.

Tiden i pleje

Mens dyrene er på vildtplejestationen, skal de passes og plejes optimalt. Dette indebærer nogen kontakt med dyrene, men frem for alt masser af beskidt og ind imellem tungt arbejde. Der skal dagligt muges, vaskes, spules, bæres fodersække mm. Alt dette er absolut nødvendigt for, at dyrene trives og i sidste ende overlever opholdet på stationen.

Det er yderst vigtigt, at man hele tiden har fokus på, at det er vilde dyr, der plejes, og at de skal forblive vilde. Man rører derfor kun dyrene, når det er nødvendigt, da de alle stresses ved menneskekontakt. Og stress dræber.

Man kæler ikke med dyrene, men har modet til at håndtere dem fast og blidt på én gang.

Genudsætning er målet

Når et tilskadekommet dyr indleveres på en af vores vildtplejestationer, vurderes dyrets chancer for overlevelse og for at komme tilbage til et sundt og velfungerende liv i naturen. Er chancen for overlevelse og genudsætning lille, vil dyret blive aflivet. Heldigvis er overlevelsen generelt på næsten 60%.